Vores sprog forandrer sig hele tiden. Det skal både kunne beskrive og skabe det samfund, vi lever i. Men der er ingen lov, der bestemmer, at sproget skal blive ringere, bare fordi det forandrer sig. Det vil Modersmål-Selskabet gerne gøre opmærksom på, og derfor uddeler vi Modersmål-Prisen en gang om året. Derfor er det en stor glæde, at overrække Susse Wold prisen i år.
Bredde
Susse Wolds karriere er smuk og spænder vidt. På store og små scener, i radio, i tv og på film. Den er ikke mindst båret af en fornem sprogbehandling i et stort galleri af roller.
Overbevisende udtryk
Den sproglige omhu for en tekst hører med til den fulde indlevelse i en rolle, og her er Susse Wold suveræn.
Man kender hendes stemme på melodien og tonefaldet, der basalt har en mild sprødhed, men kan vokse op i et furioso, når de emotionelle storme blæser op på scenen. Og på de ”hurtige rytmiske replikker”.
Scenesproget skal først og fremmest have klarhed, uden at udtrykket på nogen måde overdrives. Det er en balancekunst at skabe overbevisning om dramatikerens budskaber både i dialogen og monologen.
Shakespeare
Det sidste oplevede vi, da Susse Wold spillede Portia i Erling Schroeders opsætning af Shakespeares ’Købmanden i Venedig’ på Det Ny Teater. Her er et af dramatikkens højdepunkter i den scene, hvor den kloge og dejlige Portia forklæder sig som advokat og forsvarer Antonio i retten, da jøden Sheylock kræver sit skålpund kød. Hendes tale om barmhjertighed er ikke kold retorik, men en dybtfølt erklæring om medmenneskelighed. Som hun træder i karakter, finder også hendes sprog et stærkere poetisk leje, og hun bliver kilden til alt, hvad stykket udstråler af ømhed og varme.
Hos Shakespeare skal rollen ikke kun spilles, den skal også tales med en rigdom af nuancer, som kun en scenesprogets mester behersker. Det viste Susse Wold allerede, da hun spillede Ofelia i ’Hamlet’ på Ungdommens Teater, og da hun var en træsk og lunefuld Cressida i Det Kgl. Teaters version af ’Troilus og Cressida’.
Holberg
I det klassiske, danske nationalrepertoire gælder det også omhu for modersmålet, sådan som Holberg skrev det med gnistrende replikker til sin Pernille i ”Den Stundeløse”, som Susse Wold spillede på Det Kgl. Teater.
Lystspil
Kan man give Shakespeares og Holbergs monologer fuld værdi, har man et fundament, som man kan bygge letsindigheder på, sådan som Susse Wold har gjort det, når det gjaldt om at formulere det vittige, det pikante og erotiske.
Der var sprogligt og kropsligt spræl i farcen ’Tag dig lidt af Amelié’. Men kulminationen på lystspilsiden oplevede Susse Wold i samspillet med Bent Mejding i Noël Cowards vittigt elegante ’Privatliv’, som parret spillede mere end 700 gange, suppleret af en udgave i Stockholm. Her spillede Sveriges store skuespiller Jarl Kulle den mandlige hovedrolle
Andersen og Blixen
Susse Wold har med sin stemmes vellyd og sit sprogs ægthed givet mæle til de største i dansk litteratur fra H. C. Andersen til Karen Blixen. Som Andersen-fortolker, både på dansk og engelsk, er hun uovertruffen, som tusinder af tilhørere over det ganske land har oplevet det med en gribende fortolkning af ’Snedronningen’.
“Fremkaldt”
Den, der skriver godt, tænker godt. Det viser Susse Wolds selvbiografiske bog ’Fremkaldt’, der er skrevet med en sproglig lethed uden krinkelkroge. Susse Wold får Modersmål-Prisen for hele sin produktion, også for sin bog.
Sprogkunstner og rollemodel
Det er af stor betydning for det danske sprogs niveau, at der bliver taget hånd og ånd om det af personligheder som Susse Wold. Kære Susse Wold, du er ikke blot en stor teaterkunstner, du er også en stor sprogkunstner. For os andre er du en sproglig rollemodel.
Til lykke med Modersmål-Prisen!
Hyldesttalen blev holdt i Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen den 1. september 2010
Skriv den første kommentar!