Modersmål-Selskabets Årbøger

2011 Sprog på banen

Forside på Modersmål-Selskabets årbog 2011, Sprog på banen

Årbog 2011

Tema: Sportsmetaforer, ordbilleder fra sportens verden, som vi først og fremmest bruger, fordi metaforer fremmer forståelsen.

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-9)
  • Benny Andersen: “Klaverbokser” (s. 11)
  • John P.A. Jensen: “Det’ fedt, mand” (s. 13)
  • Ken Faro: “Banen rundt i modersmål og fremmedsprog” (s. 15-24)
  • Kristian Tvilling: “Sportsmetaforer i kirken” (s. 25-30)
  • Christian Kock: “Den demokratiske banehalvdel” (s. 31-40)
  • David Jacobsen Turner: “Transcendentale tæsk” (s. 41-48)
  • Bent Jørgensen: “Læn Dem ikke ud” (s. 49-58)
  • Brian Nygaard Oswald: “Om golf-dansk og marsboere” (s. 59-65)
  • Bent Pedersbæk Hansen: “Farlige metaforer” (s. 67-73)
  • Knud Lindholm Lau: “Og metaforen kort” (s. 75-96)
  • Gerda Thastum Leffers: “Den sproglige gennemslagskraft. Tale
  • til Per Arnoldi” (s. 97-100)
  • Per Arnoldi: “Takketale” (s. 101-103)

Redaktionel tilrettelægning: Michael Blædel
Omslag og grafisk tilrettelægning: Kitte Fennestad
Modersmål-Selskabet (Hellerup, København), 2011, 103 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2011).

Læs også Forordet til Sprog på banen og Invitation til præsentation af årbogen 28. november 2011

Bestil

2010 Sjov med sprog

Forsiden på Modersmål-Selskabets årbog fra 2010 med titlen "Sjov med sprog"

Årbog 2010

Tema: Finurligheder i sproget, underforståelser og talemåder, der gør sproget morsomt.

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-10)
  • Frederik Dessau: “Den sproglige legelyst” (s. 11-17)
  • Peter Borberg: “En tilstand af opstemt fortvivlelse” (s. 19-24)
  • Ole Togeby: “Historier med omslag” (s. 25-36)
  • Poul Einer Hansen: “Lige lovlig verbalt” (s. 37-48)
  • Georg Metz: “Den udvalgte humor” (s. 49-54)
  • Henning Kirk: “Det går ikke an at smitte dronningen” (s. 55-61)
  • Erling Olsen: “Sjov med sprog i politik” (s. 63-68)
  • Lars Barfoed: “Humor og politik” (s. 69-75)
  • Lasse Harkjær: “Humor i forsvaret” (s. 77-87)
  • John P.A. Jensen: “Sjov med sprog – læger” (s. 89-95)
  • Pia Jarvad: “Sproglig kreativitet og nye ord” (s. 97-101)
  • Jeppe Søe: “Jeg tager sjov alvorligt!” (s. 103-115)
  • Jesper Klein: “Og saadan skal det selvfølgelig være” (s. 117-125)
  • Jørgen Chr. Wind Nielsen: “Pristale til Susse Wold” (s. 127-129)
  • Susse Wold: Takketale (s. 131-133)

Redaktionel tilrettelægning: Michael Blædel
Omslag og grafisk tilrettelægning: Kitte Fennestad
Modersmål-Selskabet (Hellerup, København), 2010, 133 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2010).

Læs også Gerda Thastum Leffers’ introduktion!

Bestil

2009 Dansk i verden

Dansk i verden, Modersmål-Selskabet Årbog 2009

Årbog 2009

Tema: Dansk som sprog og kultur i fremmede lande.

Indhold:

  • Forord ved Adam Hyllested (s. 7-11)
  • Herbert Pundik: “Hesten og plinten” (s. 13-21)
  • Finn Slumstrup: “Dansk i grænselandet” (s. 23-28)
  • Jørgen Chemnitz: “Sproget er et mellemrum” (s. 29-32)
  • Per-Åke Lindblom: “Mitt förhållande till danska språket” (s. 33-40)
  • Jan Katlev: “Er der et sprog, der hedder skånsk?” (s. 41-52)
  • Sigrun Øvretveit: “Dansk i Norge” (s. 53-60)
  • Anders Bay: “Brobygning mellem Holland og Danmark” (s. 61-70)
  • Stefan G. Anbro: “Hvorfor dansk?” (s. 71-77)
  • Susanne Bernstein: “Den milde klang af modermålet i USA” (s. 79-84)
  • Jean Renaud: “Dansk i Frankrig eller …?” (s. 85-94)
  • Mette Tønnesen: “Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelse” (s. 95-108)
  • Tom Høyem: “Dansk i Tyskland” (s. 109-124)
  • Grete Pagter Mortensen (red.): “Dansk i EU” (s. 125-136)

Læs Adam Hyllesteds forord!

Redaktionel tilrettelægning: Michael Blædel
Omslag og grafisk tilrettelægning: Kitte Fennestad
Forlaget Vandkunst, 2009, 136 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2009).

Bestil

2008 Fra det ene sprog til det andet

Fra det ene sprog til det andet, Modersmål-Selskabets Årbog 2008

Årbog 2008

Tema: Oversættelsens kunst og oversætternes problemer.

Bidrag af:

  • Forord ved Claus Tilling (s. 7-11)
  • Klaus Rifbjerg: “O, den vej” (s. 13-17)
  • Michael Blædel: “Mandalays melodier” (s. 18)
  • Rudyard Kipling: “Mandalay” og dansk oversættelse af “Mandalay” ved Kai Friis Møller (s. 19-21)
  • Lars Bonnevie: “Oversætterens dilemmaer” (s. 23-32)
  • Peter Poulsen: “Oversætterens anmærkninger” (s. 33-42)
  • Susanne Bernstein: “Den finurlige proces med at oversætte til dansk” (s. 43-51)
  • Hans Christian Fink: “En rejse i sproget” (s. 53-59)
  • Kirstine C. Baloti: “Tekstning – de fem benspænd” (s. 61-67)
  • Viggo Hjørnager Pedersen: “Knap så sødt og velsignet” (s. 69-80)
  • Kai Møller Nielsen: “Humor kontra satire” (s. 81-87)
  • Søren Sørensen: “At oversætte Petrarca” (s. 89-101)
  • Anne Marie Bjerg: “Det nære sprog, det svære sprog: Svensk” (s. 103-110)
  • Thomas Harder: “Italienske krimi-noter” (s. 111-120)
  • Jean Renaud: “Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?” (s. 121-128)
  • Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad: “Om at oversætte Bruno Schulz” (s. 129-138)

Redaktionel tilrettelægning: Michael Blædel
Omslag og grafisk tilrettelægning: Kitte Fennestad
Forlaget Vandkunsten, 2008, 138 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2008).

Bestil

2007 Sproget og de ordløse kunstarter

Sproget og de ordløse kunstarter, Modersmål-Selskabets Årbog 2007

Årbog 2007

Bidrag af:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-11)
  • Jette Hedegaard Kristoffersen: “Tegnsprog er et fuldgyldigt sprog” (s. 13-21)
  • Helle Brønnum Carlsen: “Måltidets mageløse magi” (s. 23-27)
  • Poul Pilgaard Johnsen: “Alt det man mærker i vinen” (s. 29-34)
  • Finn Slumstrup: “Erindring – Opmærksomhed – Forventning” (s. 35-45)
  • Jørgen Christia Wind Nielsen: “Musikken og sproget” (s. 47-54)
  • Ib Spang Olsen: “Tegning til bøger” (s. 55-64)
  • Claus Seidel: “Den talende teatertegning (s. 65-71)
  • Marie d’Origny Lübecker: “Sprog billede sprog” (s. 73-77)
  • Michael Blædel: “På talefod med keramikken” (s. 79-84)
  • Vibeke Wern: “Bevægelsernes ord og dansens sprog” (s. 85-92)
  • Bjarne Kildegaard: “Variationer over chik” (s. 93-101)
  • Anders Troelsen: “Talende arkitektur” (s. 103-117)
  • Peter Johannes Erichsen: “Ridesti” (s. 119-123)
  • Else Cornelius: “Samtalen uden ord” (s. 125-131)
  • Klaus Kjøller: “Mundtlig eksamen som æstetisk kontaktsport” (s. 133-141)

Redaktionel tilrettelægning: Michael Blædel
Omslag og grafisk tilrettelægning: Kitte Fennestad
København, C.A. Reitzels Forlag, 2007, 144 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2007).

Bestil

2006 Nysprog nu

Modersmål-Selskabets årbog 2006 med titlen Nysprog nu

Årbog 2006

Temaet for Modersmål-Selskabets årbog 2006 er ”Nysprog nu”. Begrebet nysprog er brugt i Orwellsk forstand som et sprog, der forhindrer, indskrænker eller kun muliggør en bestemt form for tankevirksomhed. I Orwells roman ”1984” er ”gammelsprog”, dvs. almindeligt engelsk, endnu ikke helt udryddet, men det er statens officielle sprogpolitik, at det skal ske hurtigst muligt for derved at undgå ”tankeforbrydelser”. Ved at skildre nogle tendenser i sin tids samfund advarer Orwell mod en frygtet udvikling. Dette er også formålet med Modersmål-Selskabets årbog. I en række essays belyser den spørgsmålet, om vi i 2006 på forskellige områder ser tendenser i retning af nysprog. Når fagsprog med særlige begreber, som kun forstås klart af en mindre gruppe af befolkningen efter et særligt studium, bringes ind i den almindelige samfundsdebat og her bruges til at sætte dagsordenen, så bliver det til nysprog, for så bruges gruppesproget til at udøve og opretholde magt og privilegier.

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-13)
  • Bent Pedersbæk Hansen: “Tallenes tale” (s. 15-26)
  • Henning Kirk: “Nysprog, gammelsprog – og ældresprog” (s. 27-36)
  • Niels Højby: “Vi skal jo desværre prioritere” (s. 37-45)
  • Christian Kock: “Newspeak – toppen af et isbjerg” (s. 47-60)
  • Villy Søvndal: “Virkeligheden venter på at få ord sat på sig” (s. 61-72)
  • Marianne Jelved: “Verden ifølge den offentlige mening” (s. 73-78)
  • Pernille Toft: “‘Det hedder det ikke!’” (s. 79-86)
  • Helle Bønløkke: “Vend sproget på hovedet” (s. 87-91)
  • Clement Behrendt Kjersgaard: “Den tvivlende elite” (93-107)
  • Steen Ankerdal: “I sport er nysprog blevet fælleseje” (109-121)
  • Margrethe Heidemann Andersen: “Engelsk – et spørgsmål om magt?” (s. 123-127)
  • Christian N. Eversbuch: “‘Ænglis’ som nysprog” (s. 129-136)

Redaktionel tilrettelægning: Michael Blædel
Omslag og grafisk tilrettelægning: Kitte Fennestad
København, C.A. Reitzels Forlag, 2006, 136 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2006).

Læs forordet!

Bestil

2005 Kanon som rettesnor

Modersmål-Selskabets årbog 2005 med titlen Kanon som rettesnor

Årbog 2005

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-9)
  • Bent Pedersbæk Hansen: “Kulturkamp om kanon” (s. 11-17)
  • Bertel Haarder: “Det blivende” (s. 19-22)
  • Jørn Lund: “Frihed og binding i danskundervisningen” (s. 23-27)
  • Jens Raahauge: “Krudt til det danske sprog” (s. 29-36)
  • Margrethe Vestager: “Slip fagene fri!” (s. 37-41)
  • Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: “Kanon i grundskolen” (s. 43-50)
  • Anne-Marie Mai: “Kritisk krudt til praktisk brug” (s. 51-58)
  • Alma Rasmussen: “Fra kanon til rekylgevær” (s. 59-63)
  • Emil Bergløv: “Ikke helt kanon” (s. 65-67)
  • Nina Christensen: “Kanonisering af billedbøger” (s. 69-76)
  • Christian Kock: “Er kanon dannelse?” (s. 77-84)
  • Hans Hauge: “Fra klassiker til kanon” (s. 85-96)
  • Jens Smærup Sørensen: “For den enkeltes skyld” (s. 97-103)
  • Kresten Schultz Jørgensen: “Fortællingens rum” (s. 105-112)
  • Ditlev Tamm: “Om global kanonitis og personlig talismani” (s. 113-120)

København, C.A. Reitzels Forlag, 2005, 120 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2005).

Læs kort præsentation!

Bestil

2004 Jubilæumsudgave af Sprog & Samfund

Sprog og Samfund 2004 - 25-års-jubilæumsskrift

Sprog og Samfund - 25-års-jubilæumsskrift

I anledning af sit 25-års-jubilæum udgav Modersmål-Selskabet i 2004 en særlig jubilæumsudgave af tidsskriftet Sprog & Samfund i stedet for en årbog.

Indhold:

  • Michael Blædel: “25″
  • Bent Pedersbæk: “Det daglige sprog” (s. 3)
  • Henrik Munck: “Da Modersmål-Selskabet fejrede sine første 25 år” med uddrag af Svend Aukens tale (s. 4-8)
  • Claus Tilling: “Tillykke, Erik Hansen” (s. 9-11)
  • Erik Hansen: “Det sølle danske sprog” (s. 11-14)
  • Gerda Thastum Leffers: “Som det begyndte – og fortsatte — en sanger, regnelærer og tegner” (s. 15-22)
  • Arne J. Hermann: “Den folkelige bevægelse” (s. 23-24)
  • Tom Høyem: “Eksalameterede tider” (s. 25-26)
  • Grethe Heltberg: “Sproget” (s. 27)
  • Brian Mikkelsen: “Sproget binder os sammen” (s. 27-28)
  • Frederik Bjerre A.: “Sprogminder” (s. 29-31)
  • Christian Kock: “Debatten der snublede i starten” (s. 31-34)
  • Hans Jørgen Jensen: “Det bar’ for mar’d” (s. 35-36)
  • Benny Andersen: “Vort modersmål længe leve!” (s. 37)
  • Frederik Dessau: “Sagt og skrevet” (s. 38-39)
  • Klaus Rifbjerg: “Sejt” (s. 39-40)
  • Vagn Steen: “Gebuhr og Michelsen” (s. 40-41)
  • Niels Davidsen-Nielsen: “Venligst kontakt Modersmål-Selskabet” (s. 42-44)
  • Jesper Hermann: “Nye ord = nyt sprog?” (s. 44-45)
  • Karen Lund: “Dansk som andetsprog i fagene” (s. 45-47)
  • Ingrid Carlsen: “Skærper sansen for sproglige effekter. En perle af en bog for sprogelskere” (anm. af Lars Daneskov, Så tal dog dansk, mand) (s. 48)
  • Henrik Munck: “Sprogforeningen fylder 125 år” (s. 49)
  • “Modersmål-Selskabets bestyrelsesmedlemmer 1979-2004, Modersmål-Selskabets årbøger, Modersmål-Prisen (s. 50-51)
  • “Millioner til sproget” (s. 51)
  • Ingrid Carlsen: “Kanon på Bogmessen. Modersmål-Selskabet i Forum den 12. – 14. november” (s. 52)

Bestil

2003 Navnet er Trofast

Modersmål-Selskabets årbog 2003 med titlen Navnet er trofast

Årbog 2003

Indhold:

  • Forord ved Claus Tilling (s. 7-9)
  • Eva Villardsen Meldgaard: “Hvad hedder barnet?” (s. 11-24)
  • Bent Jørgensen: “Du danske navn” (s. 25-32)
  • Georg Søndergaard: “Om højtidelige og uhøjtidelige personnavne” (s. 33-42)
  • Eva Villardsen Meldgaard: “Dyrenavne i Danmark” (s. 43-53)
  • Jørgen Jørgensen: “Danske navne på insekter og andre hvirvelløse dyr” (s. 55-67)
  • Jørgen Schack: “Lægemiddelnavne” (s. 69-79)
  • Kenn André Stilling: “Banaliteternes kvalitet” (s. 81-96)
  • Klaus Rifbjerg: “Hvad ligger der i et navn?” (s. 97-101)
  • Vagn Steen: “Undersøgelse” (s. 103-110)
  • Karen Margrethe Pedersen: “Navne i Sønderjylland” (s. 111-122)
  • Svend Novrup: “Øgenavne i Kerteminde” (s. 123-136)
  • Gerda Leffers: “Reersøs marknavne” (s. 137-147)
  • Søren Pind: “Vejen til navnet” (s. 149-159)
  • Arne J. Hermann: “Huse med sjæl og identitet i Gladsaxe Kommune” (s. 161-183)

København,, C.A. Reitzels forlag, 2003, 183 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2003).

Læs kort præsentation!

Bestil

2002 Dialekter – sidste udkald?

Modersmål-Selskabets Årbog 2002 med titlen Dialekter - Sidste udkald?

Årbog 2002

Indhold:

  • Forord ved Arne J. Hermann (s. 7-13)
  • Georg Søndergaard: “Sproget på Lars Tyndskids marker – om rigsmål og dialekt” (s. 15-37)
  • Inge Lise Pedersen: “Hovedtrækkene i de danske dialekter” (s. 39-80)
  • Inge Lise Pedersen: “Sociolingvisternes dialekter” (s. 81-93)
  • Peter Zinckernagel: “DR Dialekt. Et personligt synspunkt fra en chef i DR” (s. 95-99)
  • Pia Quist: “Nye danskere, nye dialekter” (s. 101-107)
  • Kristen Touborg i en samtale med Gerda Thastum Leffers: “– ingen tvivl om det: dialekten er bevaringsværdig” (s. 109-118)
  • Knud Sørensen: “Hjemstavnen og dens sprog” (s. 119-137)
  • Ingrid Carlsen: “We’ we wæ’ we’ wi er wejelboere? Vil vi være ved vi er vendelboere?” (s. 125-137)
  • Erik Haase: “Ingen sønderjysk – ingen sønderjysk identitet” (s. 139-145)
  • Bendt Bendtsen i en samtale med Gerda Thastum Leffers: “Fyn er fin” (s. 147-156)
  • Pernille Westh-Jensen: “Bornholmeres skift mellem dialekt og standard” (s. 157-161)
  • Marie Maegaard: “‘Sønderjysk i dag – holdninger og forestillinger” (s. 163-167)
  • Dorthe Bleses & Pia Thomsen: “Spilt eller spilled: Spiller den fynske og sjællandske udtale en rolle for børns stavning?” (s. 169-185)
  • Asgerd Gudiksen: “Hvor kan man læse mere?” (s. 187-192)
  • Modersmål-Prisen 2003 ved Arne J. Hermann (193-196)

København, C.A. Reitzels forlag, 2002, 196 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2002).

Bestil

2001 Sprog og identitet – kulturelt og politisk

Forsiden på Modersmål-Selskabets årbog 2001 med titlen "Sprog og identitet"

Årbog 2001

Indhold:

  • Forord ved Arne J. Hermann (s. 7-9)
  • Benny Andersen: “Verdensborger i Danmark” (s. 11-13)
  • Bent Østergaard: “Sprogets erfaringsramme” (s. 15-18)
  • [Isminur] Lone Yalcinkaya: “Flere sprog er en berigelse” (s. 19-25)
  • Sara Koch og Morten Gaustad: “Norsk – mindre språk, større muligheter” (s. 27-38)
  • Anke Spoorendonk: “Det danske sprog i Slesvig” (s. 39-44)
  • Jon Todal: “Språk og nasjonal identitet i de samiske samfund” (s. 45-52)
  • Lise Lennert: “Sprogets betydning i det grønlandske samfund” (s. 53-59)
  • Siegfried Matlok: “Viljen til at være os selv” (s. 61-69)
  • Albert D’Haenens: “Flamsk og wallonsk – de to sprog i Belgien” (s. 71-79)
  • Lone Dybkjær: “Engelsk som andetsprog” (s. 81-87)
  • Murat Alpar: “To tyrkiske digte” (s. 89-90)
  • Pent Pedersbæk: “Modersmål-Prisen 2001″ (s. 91-97)

København, C.A.Reitzels forlag, 2001. 97 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2001).

Bestil

2000 Dansk – vejen til integration

Temaet er, hvorledes “nye” danskere integreres i vort samfund. Nogle af bidragene er personlige oplevelser og refleksioner, andre er mere teoretiske i deres tilgang. Endelig indeholder årbogen et historisk overblik.

Forside på Modersmål-Selskabets årbog 2000 med titlen Dansk - vejen til integration

Årbog 2000

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-9)
  • Baard Owe: “Følelsens sprog har ingen accent” (s. 11-19)
  • Claus Tilling: “Polsk-dansk teaterinstruktør med gebrokkent, men effektivt dansk” (s. 21-27)
  • Naser Khader: “Dansk på den danske måde” (s. 29-34)
  • Karen Lund: “Interkulturel kommunikation – at navigere i misforståelser” (s. 35-43)
  • Allan Tølle og Janus Møller: “Integreret tosprogethed – vejen til integration” (s. 45-52)
  • Dorte Ahlberg Andersen: “Når vanerne er forskellige” (s. 53-58)
  • Karen Risager: “Verdensborger i Danmark” (s. 59-67)
  • Anne Holmen: “Dansk som andetsprog er kommet for at blive” (s. 69-77)
  • Karin Kunzendorf: “Dansk som andetsprog – et nyt liniefag på seminarierne” (s. 79-96)
  • Bente Krog: “Den individuelle pædagogik” (s. 97-107)
  • [J.] Normann Jørgensen: “Perkerdansk og de sure gamle mænd” (s. 109-117)
  • Catherine E. Bouwer: “Spor af sproglig identitet i samtaler” (s. 119-125)
  • Johannes Wagner: “Du skal ud af min kiosk!” (s. 127-132)
  • Arne [J.] Hermann: “Det nye modersmål – banebryder for integration” (s. 133-138)
  • Modersmål-Prisen 2000 ved Claus Tilling (s. 139-142)

København, C.A.Reitzels forlag, 2000. 142 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 2000).

Læs forordet!

Bestil

1999 – Digte om sproget

Modersmål-Selskabets årbog 1999 med titlen Digte om sproget

Årbog 1999

Redigeret af Erik Skyum-Nielsen

Indhold:

* Magister Erik Skyum-Nielsens indledning er tagget med alle bidragydernes navne.

København, C.A.Reitzels forlag, 1999. 142 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1999).

Bestil

1998 Det sproglige kunstværk

Modersmål-Selskabets årbog fra 1998 med titlen Det sproglige kunstværk

Årbog 1998

Temaet er digtningen, poesiens regler, verdsligt og gejstligt, som vi møder det i det sproglige udtryk.

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-9)
  • Jørgen Fafner: “Strofens magt og herlighed: Rids af rimstrofens historie og æstetik” (s. 10-36)
  • Anne-Marie Mai: “At læse” (s. 37-45)
  • Pia Tafdrup: “Et samlende nu” (s. 46-54)
  • Erik Skyum-Nielsen: “Hvad skal vi med poesien?” (s. 55-62)
  • Lisbeth Smedegaard Andersen: “Salmen som sprogligt kunstværk” (s. 63-75)
  • Johannes Johansen: “Noget om at skrive salmer” (s. 76-83)
  • Johannes Møllehave: “Sprog og forkyndelse” (s. 84-88)
  • Johan de Mylius: “Begærets indirekte tale – noget om litterær jugendstil” (s. 89-98)
  • Klaus Rifbjerg: “Sproget, frøen og den poetiske and” (s. 99-111)
  • Torben Brostrøm: “Hvad tænkte egentlig modernismen?” (s. 112-119)
  • Modersmål-Prisen 1998 ved Gerda Thastum Leffers (s. 121-123)

København, C.A.Reitzels forlag, 1998. 127 sider inkl. oversigt over udgivne årbøger og modtagere af Modersmål-Prisen.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1998).

Læs kort præsentation!

Bestil

1997 Det vigtigste fag

Modersmål-Selskabets årbog 1997 med titlen Det vigtigste fag

Årbog 1997

Temaet er danskfaget, som har et kvalitetsmæssigt efterslæb sammenlignet med andre lande. Derfor er debatten i de 13 artikler mere nødvendig end nogensinde.
Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-8)
  • Bertel Haarder: “Det vigtigste fag — en national tragedie” (s. 9-19)
  • Hans Skov Christensen: “Den nødvendige adgangsbillet” (s. 20-26)
  • Max Bæhring: “Den eneste trussel mod det danske sprog er danskerne selv” (s. 27-33)
  • Frank Dahlgaard: “Katastrofen i folkeskolen” (s. 34-39)
  • Birte Sørensen: “Dansk — et fag i krise eller udvikling?” (s. 40-49)
  • Ida Larsen: “Er danskundervisningen blevet ringere?” (s. 50-56)
  • Birgit Jørgensen og Martin Jørgensen: “Dansktimen” (s. 57-69)
  • Mogens Jansen: “En redefuld gøgeunger” (s. 70-83)
  • Niels Chr. Sauer: “Læsning for begyndere” (s. 84-91)
  • Carsten Elbro: “Gå lige til sagen — om sprogpædagogik i læseundervisningen” (s. 92-99)
  • Niels Holck: “At ride, at skyde med bue og at tale sandhed” (s. 100-109)
  • Peder Skyum Nielsen: “Læreren selv” (s. 110-116)
  • Ole Vig Jensen: “Dansk er dejligt — også i folkeskolen” (s. 117-122)
  • Modersmål-Prisen 1997 ved Gerda Thastum Leffers (s. 123-124)
  • Beretning ved generalforsamlingen ved Gerda Thastum Leffers (s. 125-127)

København, C.A.Reitzels forlag, 1997. 127 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1997).
Læs kort præsentation!

Bestil

1996 Glæden ved sproget

Modersmål-Selskabets årbog 1996 med titlen Glæden ved sproget

Årbog 1996

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-8)
  • Lone Hertz: “Glæden ved sproget – og sorgen” (s. 9-14)
  • Anne Marie Helger: “At labbe sproget i sig” (s. 15-25)
  • Jytte Abildstrøm: “Glæden ved at læse” (s. 27-32)
  • Asger Baunsbak Jensen: “Den sidste samtale” (s. 33-40)
  • Birgit Pettersson: “At nå hinanden gennem sproget” (s. 41-46)
  • Klaus Rifbjerg: “Det rige sprog” (s. 47-51)
  • Lars Bonnevie: “Vi har kun det” (s. 53-58)
  • Johan de Mylius: “Sprog som binder og forløser” (s. 59-67)
  • Erik A. Nielsen: “Hvad Gud har sammenføjet …” (s. 69-78)
  • Claus Tilling: “Hvad børn dog hører: Tanker i anledning af Ib Michaels ‘Vanillepigen’” (s. 79-83)
  • Jesper Hoffmeyer: “Max erobrer virkeligheden – i sproget” (s. 85-91)
  • Lene Johansen: “Glæden ved sproget – begejstringen for livet” (s. 93-97)
  • Per Jespersen: “Samtalens nødvendighed” (s. 99-103)
  • Modersmål-Prisen 1996 ved Gerda Thastum Leffers (s. 105-108)
  • Beretning ved generalforsamlingen ved formand Gerda Thastum Leffers (s. 109-112)
  • Dødsfald (s. 113)

København, C.A.Reitzels forlag, 1996. 115 sider inkl. oversigt over Modersmål-Selskabets bestyrelse
(Modersmål-Selskabets Årbog 1996).

Bestil

1995 Det synlige sprog

Forsiden på Modersmål-Selskabet årbog for 1995 med titlen Det synlige sprog

Årbog 1995

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-8)
  • Christian Kock: “Spildte spalter” (s. 9-21)
  • Karen Dahlin: “Det hørte billede” (s. 22-29)
  • Mogens Rud: “Bayeux-tapetets sprog” (s. 30-37)
  • Jørgen Fafner: “Retorik og billedkunst” (s. 38-63)
  • Henrik Birkvig: “Sprogets typografiske form” (s. 64-80)
  • Erik Drigsdahl: “Talende bogstaver” (s. 81-90)
  • Line Dietz Bjerregård: “Billeder uden svar” (s. 91-99)
  • Anne Vibeke Lindø: “Så du mon sproget?” (s. 100-108)
  • Vagn Steen: “Billeddigte” (s. 109-125)
  • Maria Marcus: “Glæden ved kontorartikler” (s. 126-133)
  • Erik Hansen: “Grammatonymi” (s. 134-138)
  • Modersmål-Prisen 1995 ved Gerda Thastum Leffers (s. 140-143)
  • Beretning ved generalforsamlingen ved formand Gerda Thastum Leffers (s. 144-147)

København, C.A.Reitzel, 1995. 147 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1995).

Bestil

1994 Retorik, hvad er det også?

Forside på Modersmål-Selskabets årbog for 1994 med titlen Retorik, hvad er det også?

Årbog 1994

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-8)
  • Peder Skyum-Nielsen: “Ørenfryd” (s. 9-22)
  • Søren Kjørup: “Retorik, hvad er det – også?” (s. 23-30)
  • Jan Lindhardt interviewet af Orla Schantz: “Reklame tv-spots – den seneste form for kommunikation” (s. 31-38)
  • Kirsten Rask: “Sprogets ulidelige lethed” (s. 39-46)
  • Stig Jørgensen: “Juristen og retorikken” (s. 47-52)
  • Claus Oldenburg: “Ars prædicandi” (s. 53-58)
  • Merete Onsberg: “Rap på dansk” (s. 59-71)
  • Lars Handesten: “Skriften i munden” (s. 72-81)
  • Knud Lundberg: “Kort sagt” (s. 82-86)
  • Kjeld Koplev: “Er der overhovedet nogen der lytter” (s. 87-92)
  • Claus Meyer Nielsen: “Sproget hånd i hånd med virkeligheden” (s. 93-98)
  • Peter Eckardt: “Det talte sprog i en indvandrers øre” (s. 99-113)
  • Modersmål-Prisen 1994 ved Gerda Thastum Leffers (s. 114-116)
  • Modersmål-Selskabets generalforsamling 1994 ved formand Gerda Thastum Leffers (s. 117-120)

København, C.A.Reitzel, 1994. 120 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1994).

Bestil

1993 Dansk i tusind år

Allan Karker, Dansk i tusind år. Modersmål-Selskabets årbog 2003

Årbog 2003 (rev. 2001)

Allan Karker. Dansk i tusind år: Et omrids af sprogets historie.

Dansk i tusind år er et omrids af det danske sprog historie. I den løbende fortælling om sprogets skiftende bygning og brug gennem tiden indgår der til stadighed autentiske eksempler der viser de store linjer i udviklingen af det rigsdanske skriftsprog, opdyrkningen af nye genrer og typiske tendenser i sprogbrugen.

Dansk i tusind år rækker fra de ældste runeindskrifter i Danmark frem til vor egen tids mangfoldighed af sproglige udtryksformer, og det danske sprogs skæbne sættes glimtvis i et nordisk perspektiv.

Dansk i tusind år er skrevet for læsere uden særlige forudsætninger. Den udkom første gang som Modersmål-Selskabets Årbog 1993. I 2. udgave er fremstillingen revideret med et nyt kapitel om fremtidsudsigterne for det danske sprog.

København, C.A.Reitzel, 1993. 272 sider ill.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1993).

Bestil 2. udgave fra 2001

1992 Med og uden omsvøb

Modersmål-Selskabets årbog for 1992 med titlen Med og uden omsvøb

Årbog 1992

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 9-10)
  • Henning Skaarup: “Gør nar du bare” (s. 11-15)
  • Kirsten Lee: “Det forbistrede sprog” (s. 16-23)
  • Torben Rechendorff: “Med omsvøb – tak!” (s. 24-28)
  • Bent Møller: “Fra giftige alger til tro på Gud” (s. 29-38)
  • Carol Henriksen: “Modtag, hr. minister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse” (s. 39-46)
  • Eva Heltberg: “Dikkedarer eller kommunikationsforureningen” (s. 47-60)
  • Erik Hansen: “Omsvøb uden indhold” (s. 61-68)
  • Klaus Kjøller: “Om omsvøbs svøbe” (s. 69-73)
  • Kristian Hvidt: “Folkets stemme” (s. 74-84)
  • Tage Kaarsted: “Den rette udtryksform” (s. 85-94)
  • Formandens [Gerda Thastum Leffers] beretning til generalforsamlingen (s. 95-97)
  • Modersmål-Prisen til Tage Kaarsted (s. 98-99)

København, C. A. Reitzel, 1992. 103 sider inkl. oversigt over støttere, bestyrelsen m.m.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1992).

Bestil

1991 Sprogene i sproget

Forside til Modersmål-Selskabets årbog for 1991 med titlen Sprogene i sproget

Årbog 1991

Indhold:

  • Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-9)
  • Per Højholt: “I digtets skole” (s. 11-15)
  • Bent Pedersbæk Hansen: “Det grimme sprog” (s. 16-25)
  • Kjeld Kristensen og J. Normann Jørgensen: “Sproget i Kjøwenhavnstrup – og andre steder” (s. 26-37)
  • Ole Togeby: “Hverandet Barn i Danevang Forstaa halvkvæden Vise” (s. 38-52)
  • Hans Basbøll: “Talesprog i skriftsprog: Hvad sagde Gitte om tåregas?” (s. 53-63)
  • Knud Overø: “Minusordene” (s. 64-72)
  • Lis Garbers: “Det unævnelige” (s. 73-78)
  • Brita Lønstrup: “Fem forskellige sprog” (s. 79-88)
  • Mette Kunøe: “Ungdomssprog” (s. 89-96)
  • Leif Becker Jensen: “Det gode formidlingssprog er som en nypudset rude …” (s. 97-105)
  • Per Thygesen Poulsen: “Fagsprog og sort tale” (s. 106-108)
  • Gerhardt Pedersen: “Det nyttige og besværlige teologiske fagsprog” (s. 110-118)
  • Peder Skyum-Nielsen: “Skolens fyndsprog” (s. 119-128)
  • Harry Haue: “Lærebogssprog” (s. 129-135)
  • Formandens [Gerda Thastum Leffers] beretning til generalforsamlingen (s. 136-138)
  • Per Højholt og modersmålet [Modersmål-Prisen til Per Højholt] ved Gerda Thastum Leffers (s. 139-140)

København, C.A.Reitzel, 1991. 140 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1991).

Bestil

1990 Sprog og kvalitet

Forsiden til Modersmål-Selskabets årbog for 1990 med titlen Sprog og kvalitet

Årbog 1990

I årbogen Sprog og kvalitet lyder det samstemmende fra professionelle sprog- og litteraturforskere sammen med journalister og mediefolk, at det formelle må være i orden, før variationer og nyskabelser sættes ind. Redaktionen vil med årbogen gerne skærpe enhver form for sproglig opmærksomhed, der kan bidrage til at styrke det danske sprog – det bedste vi danske har i fællesskab. Hverken sprogets kvalitet eller æstetik kommer nemlig af sig selv.

Indhold:

  • Forord ved Grethe Rostbøll (s. 7-9)
  • Ebbe Grunwald: “Musik og muzak i sproget” (s. 11-22)
  • Jørgen Schleimann: “Intet kan lignes ved ordet” (s. 24-29)
  • Jesper Klit: “Pampere og papegøjer” (s. 31-34)
  • Erik Hansen: “Det danske folk og det gode sprogs sagsbehandlere” (s. 35-43)
  • Jan Lindhardt: “Kampen i sproget” (s. 45-62)
  • John Edelsgaard Andersen: “Den gode samtale” (s. 63-73)
  • Georg Søndergaard: “Fint – eller mindre fint?” (s. 74-82)
  • Marrian Bødker Larsen: “Poesi og indre struktur” (s. 83-93)
  • Bo Hakon Jørgensen: “Hvad er et godt digt?” (s. 94-102)
  • Jørgen Fafner: “Forholdet mellem mundtlighed og skriftlighed” (s. 103-112)
  • Christian Kock: “Hvilken skriveundervisning virker” (s. 113-125)
  • Formandens beretning til generalforsamlingen ved Grethe F. Rostbøll (s. 126-129)
  • Modersmål-prisen 1990 til Erik Mørk ved Grethe F. Rostbøll (s. 130-132)

Illustrationer af Sven Havsteen-Mikkelsen.

København, C.A.Reitzel, 1990. 132 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1990).

Udsolgt

1989 Sproget i bevægelse

Forsiden på Modersmål-Selskabets årbog for 1989 med titlen Sproget i bevægelse

Årbog 1989

Sproget i bevægelse er præget af Modersmål-Selskabets 10-års-jubilæum. En række artikler beskriver Selskabets indsats for faget dansk i skole og uddannelse, flere beskæftiger sig med sproget i medierne, sproget i det politiske liv og sproget i offentlig forvaltning. Andre artikler ser fremad og på sprogets og kulturens betydning i informationssamfundet

Indhold:

  • Forord ved Grethe Rostbøll (s. 7-8)
  • Arne J. Hermann: “Lysning på skolefronten” (s. 9-14)
  • Povl Marstal: “Undervisning i skriftlig dansk” (s. 15-22)
  • Torben Steen Nielsen: “Et kvarter om dagen” (s. 23-26)
  • Ingerlise Koefoed: “Sproget gør verden større og menneskene bedre” (s. 28-38)
  • Allan Karker: “Orgrafisk perspektiv” (s. 39-48)
  • Ib Koch-Olsen: “Viljen til kvalitet” (s. 49-60)
  • Carl Otto Brix: “Journalistisk sprog og formidling” (s. 61-65)
  • J. Ørstrøm Møller: “Osteklokkens dage er talte” (s. 67-74)
  • Povl Riis: “Det danske sprog og international kommunikation” (s. 75-80)
  • Lennart Konow: “Offentlig formidling” (s. 81-88)
  • Connie Hedegaard: “Politikerne ævler” (s. 89-97)
  • Grethe Gøtze: “Respekt for tidlig indlæring” (s. 98-103)
  • Grethe Heltberg: “Sproget” (s. 105-106)
  • Formandens beretning til generalforsamlingen (s. 107-110)
  • Dronningen og modersmålet (s. 111-114)

Illustrationer af Mogens Andersen.

København, C.A.Reitzel, 1989. 114 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1989).

Bestil

1988 Sprog og følelser

Forside på Modersmål-Selskabets årbog for 1988 med titlen Sprog og følelser

Årbog 1988

Sprog og følelser forsøger det vanskelige, næsten umulige, at samle en række artikler om det, der ligger mellem oplevelse og udtryk. En række kyndige mennesker med en særdeles forskellig baggrund fortæller om sprogets særlige betydning for deres fagområde.

Indhold:

  • Forord ved Grethe Rostbøll (s. 7-9)
  • Johan de Mylius: “Hen over sprogets grænser” (s. 10-23)
  • Kjeld Holm: “Sprog og glæde” (s. 24-27)
  • Elisabeth Siemen: “Den vanskelige samtale” (s. 28-33)
  • Hanne Winsløv: “Instrumentet er et ekstra sprog” (s. 34-38)
  • Peter A. G. Nielsen: “Kroppen og sproget” (s. 40-41)
  • Helle Thorborg: “Billedet er mit sprog” (s. 42-48)
  • Susanne Breuning: “Giv mig dog lov til at danse” (s. 49-52)
  • Peder Severin: “Sangen, ordet og musikken” (s. 53-57)
  • Ulla Ryum: “Tal ikke om det — Lad det danse — lad det synge” (s. 58-66)
  • Murat Alpar: “Mit andet sprog” (s. 67-70)
  • Per Højholt: “Latter er animalsk” (s. 71-77)
  • Marianne Rosen: “Til tårens forsvar” (s. 78-82)
  • Niels Jørgen Nedergaard: “»Uden I bliver som børn … «” (s. 83-91)
  • Johannes Wærge: “Hjertets øjne” (s. 93-100)
  • Henrik Bandak: “Sprog, erkendelse og følelser” (s. 101-113)
  • Mogens Pahuus: “Liv, udtryk og sprog” (s. 114-126)
  • Modersmålprisen 1988 til Danmarks Radios Pigekor og dets dirigent Tage Mortensen (s. 127-127)
  • Formandens beretning til generalforsamlingen ved Grethe Rostbøll (s. 129-132)

Illustrationer af Bodil Kaalund.

København, C.A.Reitzel, 1988. 132 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1988).

Udsolgt

1987 Sprog og virkelighed

Forside på Modersmål-Selskabets årbog for 1987 med titlen Sprog og virkelighed

Årbog 1987

Sprog og virkelighed tager fat på det problem, at vi på trods af at leve i en informations- og kommunikationstidsalder er blevet dårligere til at forstå hinanden. Redaktionen har bedt en række mennesker med vidt forskellig faglig og social baggrund fortælle om deres opfattelse af sproget i deres personlige virkelighed.

Indhold:

  • Forord ved Grethe F. Rostbøll (s. 7-8)
  • Tove Nielsen: “Ekspertsprogets knusemaskine” (s. 9-16)
  • Peter Heering jr.: “Quelle Salade” (s. 17-22)
  • Lene Pind: “Sproget og ligestillingen” (s. 23-32)
  • Winnie Wichmand Jørgensen: “Polyvinylchlorid??? naah, plastic!” (s. 33-36)
  • Ib Drasbæk: “Medierne og mit erhvervsliv” (s. 37-39)
  • Jørgen Nielsen: “Miljødebatten og landbruget” (s. 40-46)
  • Bertel Stenbæk: “Brev til en ung landmand” (s. 47-54)
  • Henrik Berner: “Tradition og fornyelse” (s. 55-59)
  • Henrik J. Bredsdorff: “Sproget på søen” (s. 60-68)
  • Fritz W. Bistrup: “Sproget i luftfarten” (s. 69-81)
  • Rachel Rachlin: “Jeg fik mit sprog af Danmark” (s. 82-84)
  • Erik Andersen: “Hverdagens sproggrænser” (s. 85-92)
  • Aage Damgaard: “De og du – to små ord af stor betydning” (s. 93-95)
  • Hans Vejleskov: “Sprog, kultur, identitet” (s. 96-107)
  • Formandens beretning til generalforsamlingen ved Grethe F. Rostbøll (s. 108-110)
  • Modersmålprisen 1987 til fru Rachel Rachlin (s. 111-113)

København, C.A.Reitzel, 1987. 113 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1987).

Bestil

1986 Digterne og sproget

Forsiden på Modersmål-Selskabets årbog for 1986 med titlen Digterne og sproget

Årbog 1986

Redaktionen spurgte en række digtere: hvordan står det til med sproget? Hvordan tænker digterne på sproget i en billed- og kommunikationstidsalder? Først og fremmest opfordrede redaktionen digterne til at forme betragtninger om sprogets skabende dimension. Sproget er i en levende vekselvirkning med tiden, samfundet og den tekniske udvikling. Hvordan indvirker den virkelighed på digteren i værkstedet? Formen måtte digterne selv vælge.

Indhold:*

  • Forord ved Grethe F. Rostbøll (s. 7-13)
  • Pia Tafdrup: “Ordene” (s. 15)
  • Uffe Harder: “Tag ordet, tag sproget tilbage” (s. 16-18)
  • Bo Green Jensen: “Så længe der har været sprog” (s. 19-25)
  • Marianne Larsen: “– det ubeviselige” (s. 26-28)
  • Asger Schnack: “Af: Stilheden” (s. 29-33)
  • Pia Tafdrup: “Drømmen om den læsende” (s. 34)
  • Pia Tafdrup: “Dit ansigt” (s. 35-36)
  • Erik Stinus: “Ordene fortæller historie” (s. 37-40)
  • Dan Turéll: “Lille præken om digterens ansvarlighed” (s. 41-44)
  • Jørgen Christian Hansen: “Ordene før fortællingen” (s. 45-47)
  • Klaus Høeck: “Mysteries” (s. 48)
  • Juliane Preisler: “I betydningen ja” (s. 49-50)
  • Rolf Bagger: “Deadline” (s. 51-55)
  • Bjarne Reuter: “En sommernat i Danmark” (s. 56-58)
  • Mette Madsen: “Det ærede medlem” (s. 59-60)
  • Ove Abildgaard: “En digters syner skåret ned til ord” (s. 61-66)
  • Birthe Arnbak: “Digteren i værkstedet” (s. 67-77)
  • Viggo Jørgensen: “I det besynderligste værksted” (s. 67-83)
  • Viggo Jørgensen: “Der er dage” (s. 84)
  • Viggo Jørgensen: “Marts” (s. 85)
  • Rune J. Kähler: “Sprogets musikalitet” (s. 86-88)
  • Rasmus Bjørgmose: “Sprogets oprindelighed” (s. 89-91)
  • Thøger Birkeland: “Vil du ha’ no’en skægge ord?” (s. 92-97)
  • Paul V. Rubow: “Kunsten af skrive” (s. 98-107)
  • Modersmål-Prisen 1986 (s. 108-110)
  • Modersmål-Selskabet og mayonnaise-krigen: Beretning til Selskabets generalforsamling 1986 ved formand Grethe F. Rostbøll (s. 111-115)
  • Henvendelse til undervisningsminister Bertel Haarder vedrørende faget dansk i gymnasiet (s. 116-117)

Illustrationer af Jane Muus.

* Forkerte sidetal i indholdsfortegnelsen i årbogen er korrigeret i denne liste.
København, C.A. Reitzel, 1986. 117 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1986).

Bestil

1985 Sproglige kløfter

Forside på Modersmål-Selskabets årbog for 1985 med titlen Sproglige kløfter

Årbog 1985

1985-årbogen Sproglige kløfter med undertitlen Informationssamfundet og den sproglige forståelse er en samling bidrag skrevet på grundlag af stikordet: Sproglige kløfter, kulturelt, socialt, fagligt og teknologisk.

Indhold:

  • Grethe F. Rostbøll: “Forord” (s. 7-11)
  • Knud Overø: “Den skyr ej kløft, som over den springe …” (s. 13-23)
  • Povl Brøndsted: “En politisk vej til forståelse” (s. 24-30)
  • Bent A. Koch: “Avisen mellem Skylla og Karybdis” (s. 31-36)
  • Solveig Rødsgaard: “Det journalistiske dilemma” (s. 37-43)
  • Knud Sørensen: “Det fælles underforståede” (s. 44-50)
  • Erik Ellegaard Frederiksen: “Dænmark får fålket” (s. 51-54)
  • Johannes Værge: “Ikke af brød alene, også af ord” (s. 55-64)
  • Else Marie Bukdahl: “Formsprog og verbalsprog” (s. 65-71)
  • Ida Dybdal: “Ministeriet og borgeren” (s. 72-78)
  • Gudrun Laub: “Juridisk fagsprog” (s. 79-83)
  • Esther Grunden: “Psykologen og det sproglige udtryks begrænsning” (s. 84-92)
  • Bente Maegaard: “Sprog og datamaskiner” (s. 93-100)
  • Mogens Jansen: “Introduktion til »En begravelse«” (s. 101-102)
  • Mark Twain: “En begravelse” (s. 103-111)
  • Modersmål-Prisen 1985 (s. 112-115)
  • Beretning om Modersmål-Selskabet ved Grethe F. Rostbøll (s. 116-117)
  • Praktiske oplysninger om Modersmål-Selskabet (s. 118-120)

København, C.A.Reitzel, 1985. 120 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1985).

Udsolgt

1984 Den levende Holberg

Forside på Modersmål-Selskabets årbog for 1984 med titlen Den levende Holberg

Årbog 1984

Ludvig Holberg ville have fyldt 300 år den 3. december 1984. Holdberg er mere spillevende end nogensinde. Det ses af såvel de aktuelt betonede bidrag som de videnskabelige artikler. Holberg ville lære danskerne at tale dansk. Han ville lære folk at tænke selv, og for at lære det må man lære at formulere sig, man må lære at tale og skrive.

Indhold:

  • Forord ved Grethe F. Rostbøll (s. 7-8)
  • Tak og Holberg-stik (s. 9-10)
  • Christian Wilster: Ludvig Holberg” (s. 11-12)
  • Britta Schall Holberg: Vi kan lære af Holberg også i dag” (s. 13-19)
  • Sv. Eegholm-Pedersen: Holbergord og Holbergcitater” (s. 21-28)
  • F. J. Billeskov Jansen: Holberg som oversætter” (s. 31-41)
  • Ludvig Holberg: “Epistel 415 – Om Sproget” (s. 43-47)
  • Arne J. Hermann: “Holberg – banebryder for modersmål og folkestyre” (s. 49-53)
  • Jørgen Stegelmann: “Holbergs replikker” (s. 55-68)
  • John Price interviewet af Else Cornelius: “Spil Holbergs tekster på pålydende værdi!” (s. 69-75)
  • Anne E. Jensen: “Holberg og det kvindelige publikum” (s. 77-89)
  • Morten Bredsdorff: “Holberg og Kierkegaard” (s. 91-103)
  • Morten Bredsdorff: “Grundtvig og Holberg” (s. 105-108)
  • Jens Schoustrup Thomsen: “Item Skiemtsomme Materier” (s. 109-115)
  • Jørgen Hunosøe: “Holberg og gymnasiet. Kan man undervise i Holberg?” (s. 117-124)
  • Poul Hansen: “Modersmål-Selskabet — de første fem år” (s. 125-130)
  • Praktiske oplysninger om Modersmål-Selskabet (s. 131-133)

København, C.A.Reitzel, 1984. 131 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1984).

Udsolgt

1983 Det levende ord

Forside på Modersmål-Selskabets årbog for 1983 med titlen Det levende ord

Årbog 1983

Redaktion: Per Jespersen.

Bidrag af:

  • Grethe F. Rostbøll: Forord (s. 7-8)
  • Gustav Albeck: “Det levende Ord” (s. 9-27)
  • A. Pontoppidan Thyssen: “Grundtvigs opdagelse af det levende ord — i kirken” (s. 28-38)
  • Morten Bredsdorff: “Grundtvigs opdagelse af det levende ord — i samfundet” (s. 39-47)
  • Vilhelm Nielsen: “Grundtvigs opdagelse af det levende ord — i skolen” (s. 48-58) (kan læses online)
  • Frederik Christen: “Samtalen i hjem, skole og undervisning” (s. 59-65)
  • Jørgen Fafner: “Et skær af fortrolighed — Grundtvigs folkelige verskunst” (s. 66-81)
  • Niels Martin Jensen: “Nattergale eller uglesang — Grundtvig-sagen i går, i dag og i morgen” (s. 82-91)
  • Jørgen I. Jensen: “Salmesang — gådesang” (s. 92-101, inkl. 2 siders noder)
  • Svend Bjerg: “I begyndelsen af fortællingen” (s. 102-111)
  • Sophie Nedergaard: “Æventyret som fortælling” (s. 112-122)
  • Elsa Gress: “Det levende ords muligheder i massemedierne” (s. 123-133)

Forlaget i Haarby, 1983, 133 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1983)

Udsolgt

1982 Så tal dog dansk!

Forsiden på Modersmål-Selskabets årbog for 1982 med titlen Så tal dog dansk

Årbog 1982

Sproget er det dybe grundlag for det fællesskab, der danner betingelserne for vort fortsatte folkestyre. Derfor er det almenforståelige og almenlæselige sprog af den allerstørste betydning. Så tal dog dansk præsenteres i håb om at styrke debatten om en del af det danske sprogs krise.

Årbogen er redigeret af Per Jespersen.

Indhold:

  • Forord ved Per Jespersen (s. 7-8)
  • Jørgen Fafner: “Det gode sprog” (s. 9-15)
  • Asger Baunsbak Jensen: “Sproget i politik, skole og kirke” (s. 16-20)
  • Hilmar Baunsgaard: “Risiko for demokratiet” (s. 21-23)
  • David Favrholdt: “Akademikersprog” (s. 24-29)
  • Georg S. Geil: “Kirken og ordene” (s. 30-35)
  • Lilli Gyldenkilde: “Det svirrer med billedsprog” (s. 36-40)
  • Lise Hansen: “Modersmål-sprogkløfter” (s. 41-47)
  • Arne J. Hermann: “Tal dansk, din sorte hund!” (s. 48-53)
  • Karen Horsens: “Modersmålet i kirken” (s. 54-60)
  • Poul Høst-Madsen: “Dansk set udefra” (s. 61-66)
  • Bertel Haarder: “Bureaukratiseringen af sproget” (s. 67-69)
  • Erhard Jacobsen: “Sprog og politik” (s. 70-75)
  • Oluf Lauth: “Hverdagssprog, specialsprog og sproglig armod” (s. 76-81)
  • Henning Skaarup: “Tålsomhed er ordet” (s. 82-88)
  • Michael Varming: “Tænk på politikerne” (s. 89-91)
  • Tage Voss: “Om sproglige kløfter” (s. 92-97)
  • Inge Winther Nissen: “Værdi og værdighed i samfund og retssamfund” (s. 98-103)
  • Efterskrift (s. 104)
  • Om forfatterne (s. 105-108)

Forlaget i Haarby, 1982, 107 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1982)

Bestil

1981 Sproget i industrisamfundet

Forside på Modersmål-Selskabets årbog for 1981 med titlen Sproget i industrisamfundet

Årbog 1981

Sproget i industrisamfundet belyser problemerne omkring sproget i en moderne, industriel og teknokratisk tidsalder, der måske nærmest er at betragte som overgangsår imellem det industrielle samfund og det informative samfund.

Sproget i industrisamfundet er redigeret af Per Jespersen.

Indhold:

  • Forord ved Per Jespersen (s. 7-8)
  • Niels Frost: “Hvad taler man om i industrisamfundet” (s. 9-16)
  • Mogens Frohn Nielsen: “Billedsprog eller »Tak for komplimenten!«” (s. 17-21)
  • Povl Riis: “Lægeligt og lægevidenskabeligt sprog” (s. 22-28)
  • Willy Sahl: “Din-min mening – medbestemmelse, eller …” (s. 29-31)
  • Mogens Boman: “Påvirkninger udefra” (s. 32-35)
  • Svend Heinild: “Magisterpis i sengehalmen” (s. 36-43)
  • Vilhelm Nielsen: “Hvad gør industrikulturen ved vores sprog?” (s. 44-53)
  • Poul Erik Henriksen: “Sprog, teknologi og den jævne mand” (s. 54-55)
  • Arne Lund: “Ledersproget. Fremmedord som magtmiddel” (s. 56-58)
  • Dagmar Andreasen: “Samtale og solidaritet” (s. 59-64)
  • Aase Boesen: “Det danske sprog i et informationssamfund” (s. 65-72)
  • Gert Smistrup: “Al magt til billedet” (s. 73-78)
  • Werner Rasmussen: “Informationsalderen. Elite og almue” (s. 79-83)
  • Mette Koefoed Bjørnsen: “Svært, men fornødent: Om økonomisk-politiske budskaber – hvem formidler hvad til hvem – hvordan og med hvilken hensigt?” (s. 84-89)
  • Chr. Einfeldt: “Modemeninger og modesprog” (s. 90-93)
  • O.K. Petersen og Åge Valbak: “Den sproglige kløft mellem eksperter og befolkning” (s. 94-98)
  • Svend Erik Olsen: “Tingsliggørelsen i sproget – eksemplificeret ved ansvarsbegrebets udvikling” (s. 99-103)
  • Arne Aabenhus: “Teatrets sprog” (s. 104-108)
  • Om forfatterne (s. 109-112)
  • Sprogdebatten [henvisninger til indlæg] (s. 113-116)

Forlaget i Haarby, 1981, 116 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1981).

Udsolgt

1980 Vort modersmål er …

Modersmål-Selskabet årbog 1980 med titlen Vort modersmål er ....

Årbog 1980

Indhold:

  • Forord ved Poul A. Jørgensen (s. 5-6)
  • Poul Hansen: “Modersmål-Selskabets 1. årsmøde” (7-11)
  • K. B. Andersen: “Der skal ikke tales fint” (s. 13-17)
  • Ulla Bagger: “Modersmålet og faderguden” (s. 19-26)
  • Morten Bredsdorff: “Sprogets krise — et varsel?” (s. 27-30)
  • Jytte Engberg: “Om modersmål og fordomme” (s. 31-37)
  • Iris Garnov: “Begge dine modersmål” (s. 39-40)
  • Erik Hansen: “Smukt, pænt og grimt sprog” (s. 41-47)
  • Poul Hartling: “Uden sproget kan vi ikke tale sammen” (s. 49-52)
  • Piet Hein: “Sproget er et redskab” (s. 53-59)
  • Grethe Heltberg: “Sproget” (s. 61-62)
  • Mogens Jansen: “Selv dansk er andet end lyde og ord” (s. 63-71)
  • Peter Jerndorff Jessen: “Er vort modersmål dejligt” (s. 73-84)
  • Stig Jørgensen: “Vulgærsprog” (s. 85-91)
  • Jacob Mey: “Hvem tilhører sproget?” (s. 93-100)
  • Stig Jørgensen: “Hundesvømning” (s. 101-106)
  • Jacob Mey: “Se Hundested og gø” (s. 107-112)
  • Stig Jørgensen: “Vov” (s. 113-117)
  • Jørn Lund: “Hvad skal det nytte?” (s. 119-124)
  • Bjørn Moe: “Veltalenhedens krise” (s. 125-133)
  • Vilhelm Nielsen: “Modersmålet i industri- og servicesamfundet” (s. 135-150)
  • Grethe Rostbøll: “Dansk er ikke hvad som helst” (s. 151-157)
  • Vagn Steen: “Jeg hedder Rigmor. Kald mig Rimse” (s. 158-173)
  • Sprog og modersmål i pressen (s. 174-175)
  • Fortegnelse over illustrationer (s. 175*)
  • Oplysninger om Modersmål-Selskabet (s. 177)
  • Vedtægter (s. 178-180)
  • Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (s. 180)
  • Martin Hammerich og Modersmål-Selskabet (s. 181-182)

* Illustrationer

  • Af fortalen til Valdemar Sejrs Jyske Lov (s. 12)
  • Peder Laales ordsprog (s. 18)
  • Fra Peder Palladius’s Visitatsbog (s. 38)
  • Fra Leonora Christina Ulfeldts »Jammers Minde« (s. 48)
  • Den fjerde aften-sang fra Th. Kingos Åndelige Sjungekor (s. 60)
  • Ludvig Holbergs 85. Epigram fra »Moralske Tanker« (s. 72)
  • N. F. S. Grundtvigs digt »Modersmålet« (s. 92)
  • Af indledningen til B. S. Ingemanns »Valdemar den Store og hans Mænd« (s. 118)
  • Fyndord og aforismer om tale og sprog (s. 134)

Redaktion: Poul A. Jørgensen
Forlaget i Haarby, 1980, 184 sider.
(Modersmål-Selskabets Årbog 1980).

Udsolgt

Subscribe
Share