Møstings Hus er navnet på en arkitektonisk perle, der ligger tilbagetrukket ved en lille dam som nabo til 4. Maj Kollegiet ved parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus. Huset blev oprindeligt opført i år 1800 som lystgård og sommerresidens for finansmanden Johan Møsting, men da Rialto-bygningen skulle opføres ved Smallegade i 1959, blev Møstings Hus revet ned sten for sten. Først 17 år senere blev det genopført på sin nuværende plads og giver nu som kulturhus for Frederiksberg Kommune plads for udstillinger, koncerter og andre kulturelle arrangementer.
Den 8. maj gav Møstings Hus plads for Modersmål-Selskabets 28. generalforsamling. Ved det store flygel sørgede pianisten Vibeke Wibroe Nilsson for den musikalske ramme med akkompagnement til forsamlingens fællesange, bl.a. W.A. Mozarts melodi til ’Kom, maj, du søde milde!´ og det rette mellemspil til Niels W. Gades musik til Poul Martin Møllers aprilvise ’Grøn er vårens hæk´. Inden selve generalforsamlingen delagtiggjorde tidligere modtager af Modersmål-Prisen Asger Baunsbak-Jensen de fremmødte i sine livslange erfaringer med sproget som arbejdsredskab.
Afsked med tålmodig kasserer
Ligesom i fjor blev cand.jur. Rasmus Rune Axelsen valgt til dirigent, og han kunne hurtigt give ordet til formanden Bent Pedersbæk Hansen, der i sin årsberetning søgte at imødegå kritikken: ´I gør ikke nok for sproget´ Resultatet kan læses i efterfølgende gengivelse af beretningen, der også rummede en tak til de mange gavmilde sponsorer, til de 600 trofaste medlemmer og til kollegerne i bestyrelsen. En særlig tak gjaldt Niels Jørgen Ebbensgaard, der efter fire år som tålmodig og venlig kasserer havde ønsket at udtræde af bestyrelsen. Han fik overrakt blomster og et eksemplar af Peder Skyum-Nielsens afhandling om ´Arveguldet´, inden beretningen blev godkendt med akklamation.
Kassereren benyttede sin sidste regnskabsaflæggelse til at kommentere formandens bidrag til årbogen ´Nysprog NU´, der filosoferede omkring temaet ´Tallenes tale´ og krævede et retvisende billede af virksomhedens drift. 2006-regnskabet kunne karakteriseres som tilfredsstillende med et lidt større overskud end året før, selv om kontingentindtægterne ikke var nået op på de 100.000 kr., som kassereren havde håbet. Efter regnskabets godkendelse og vedtagelsen af uændret kontingent for næste kalenderår var der valg til bestyrelsen.
Ny kasserer og ny suppleant
Gerda Thastum Leffers og Bent Pedersbæk Hansen blev begge genvalgt, mens hidtidig suppleant Rasmus Rune Axelsen blev nyvalgt som afløser for Niels Jørgen Ebbensgaard. Ved bestyrelsens efterfølgende konstituering blev Bent Pedersbæk Hansen genvalgt som formand og Henrik Munck som næstformand, mens Rasmus Rune Axelsen blev valgt som ny kasserer. Som ny bestyrelsessuppleant valgtes stud.mag. i retorik Katrine Bøgh Brixen, mens Helle Bønløkke blev genvalgt som suppleant.
Gerda Thastum Leffers blev indvalgt i bestyrelsen på Modersmål-Selskabets første officielle generalforsamling i maj 1980, og siden har hun i perioder været både formand og næstformand. Formanden overrakte hende en buket blomster som kvittering for trofasthed og genvalg som menigt bestyrelsesmedlem med nyopererede øjne.
Traditionen tro afsluttedes generalforsamlingen med, at den nu 83-årige advokat Frans Langkilde tog ordet under punkt Eventuelt for at give eksempler på dårlig dansk sprogbrug. Senest havde han opdaget, at der i selskabets hvervebrochure flere gang blev nævnt ´vores sprog´ i stedet for ´vort sprog´. Dette kaldte formanden på talerstolen i et forsvar for anvendelsen af ’vor’, ´vort´, ´vore´ og ’vores’, og således sluttede den 28. generalforsamling i al sproglig gemytlighed.
Prismodtager-genhør efter 23 år
Lige siden Modersmål-Selskabets stiftelse i 1979 er der hvert år uddelt en Modersmål-Pris til en god sprogbruger som påskønnelse for en særlig indsats for et levende og varieret dansk. I 1984 var Asger Baunsbak-Jensen den femte prismodtager, og prisen blev overrakt af selskabets grundlægger og daværende formand, seminarielektor Poul Hansen. Motiveringstalen blev holdt af næstformanden, højskolelærer Grethe Rostbøll, senere formand og kulturminister og nuværende formand for Frederiksberg Kommunes kulturudvalg.
I forbindelse med generalforsamlingen holdt Asger Baunsbak-Jensen et fængende foredrag med titlen ”Sproget som arbejdsredskab”. Det indeholdt en gennemgang af de forskellige former for mundtlig og skriftlig formidling, og det afspejlede hans egne arbejdsmetoder og erfaringer gennem et langt livsforløb. Han har netop rundet de 75 år, men er stadig i fuld beskæftigelse med bøger, foredrag, debatindlæg, sjælesorg og kirkelige handlinger.
Lærer og politiker
Dansk stil var hans bedste fag, da han under besættelsen gik i mellemskolen og voksede op i et landbohjem ved Holbæk uden elektricitet. Han måtte bede forældrene sørge for nok petroleum til lys til lektielæsningen. Han skriver stadig sine manuskripter i hånden, så der bliver tid til eftertænksomhed undervejs. Foredragene bliver altid skrevet i punkter, så han ubundet af et ma-nuskript kan se sine tilhørere i øjnene, mens prædikerne skrives fuldt ud for at kunne sikre overhol-delsen af en tidsgrænse på 14 minutter.
Han tog lærereksamen ved Vordingborg seminarium som 21-årig i 1953 og forsøgte i sin lærergerning at få børnene til at svare i hele sætninger i stedet for enstavelsesord og til at skrive genfortælling efter lærerens fortællinger i de foregående timer. Allerede som barn overværede han politiske møder og kom tidligt selv ind i radikal politik som folketingskandidat. Han savner datidens vælgermøder og politiske foredrag og kritiserede fjernsynet for alt for sjældent at sende samtaler som fx Nobelpristagernes rundbordsamtaler, hvor sammenkædningen af ord, ansigtsudtryk og forskellige faglige vinkler forstærkede tilskuernes udbytte.
Præst, forfatter og foredragsholder
Nutidsmennesket giver sig alt for sjældent tid til at lytte og deltage i samtaler, hvor man giver modparten tid til at udtrykke sig. Mens han var direktør i Undervisningsministeriet, havde han i 1980 som 48-årig præsteuddannet sig efter Kirkeministeriets særordning og stået i valget mellem at fortsætte som præst eller politiker. Han havde valgt præstegerningen som sognepræst i Farum, indtil han fra 1989 havde koncentreret sig om foredrags- og skribentvirksomhed. Han har regnet ud, at har holdt over 3.000 folkelige foredrag, og skal han holde sin 52. grundlovstale på Rønshoved Højskole.
Det er først efter at have modtaget Modersmål-Prisen, at han er begyndt at skrive bøger stærkt tilskyndet af sin kone, der var journalistuddannet, og som havde overbevist ham om, at han langt bedre kunne få sit budskab frem gennem en roman end gennem en kronik eller et kort essay. Det er blevet til adskillige erindringsbøger og romaner, som på baggrund af personlige erfaringer og medlemskab af etisk råd nu ofte kredser om psykiatri og stress. De er blevet fulgt op af foredrag ofte med præster, læger og sygeplejersker som tilhørere. Overalt lægger han vægt på at bruge et dansk, som alle kan forstå uden fagsprog og slang.