Billeder fra debatmøde med Pia Quist og generalforsamling 2011

debatmoede-og-generalforsamling-modersmaalsselskabet-10-maj-2011-metronomen-138Modersmål-Selskabets nye bestyrelse (fra venstre mod højre): Næstformand og sekretær Henrik Munck, Gerda Thastum Leffers, formand Jørgen Christian Wind Nielsen, Adam Hyllested, Katrine Bøgh Brixen, Ingrid Carlsen, Claus Tilling, kasserer Kirsten Fenger og Georg S. Adamsen.

Update: Se også Pia Quists oplæg (med eksternt link).

Fotograf: Kaj Nielsen-Gøgsig

Generalforsamling 2011 med enstemmighed og genvalg

På Modersmål-Selskabets 32. generalforsamling den 10. maj 2011 i Byggeriets Hus på Frederiksberg blev bestyrelsens beretning og det reviderede årsregnskab enstemmigt godkendt og kontingentet for 2012 fastsat uændret. Tre af bestyrelsens ni pladser var på valg og blev besat ved genvalg af Gerda Thastum Leffers og Kirsten Fenger samt nyvalg af Georg Stubkjær Adamsen.

Som suppleanter nyvalgtes Niels Bjerring og Astrid Berg-Sonne, mens Bent Pedersbæk Hansen blev valgt til revisor og Verner Mortensen til revisorsuppleant.

Bestyrelsens forslag om vedtægtsændring med overgang fra stats­autoriseret til generalforsamlingsvalgt revisor blev enstemmigt ved­taget, mens medlemsforslag om kontingentforhøjelse og henvendelser til ministre og DR efter henstilling fra formanden ikke kom til afstemning.

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig med genvalg af Jørgen Chr. Wind Nielsen som formand, Kirsten Fenger som kasserer samt Henrik Munck som næstformand og sekretær.

En omdelt oversigt over modtagerne af Modersmål-Prisen 1980-2010 og generalforsamlingsprogram med dagsorden, regnskaber og medlemsforslag kan downloades nedenfor.

Referat af generalforsamlingen og bestyrelsens beretning samt det forudgående debatmøde om Modersmål-Prisen vil blive bragt i juni-nummeret af Sprog & Samfund.

Fotos fra generalforsamlingen kan ses her.

Modersmål-Prisen 1980–2010

Modersmål-Prisen 1980–2010. Oversigt over modtagere m.m.

Lars Barfoed svarer Trafikudvalget

En af bidragyderne til årbogen Sjov med sprog er justitsminister, tidligere trafikminister Lars Barfoed. Modersmål-Selskabet er kommet i besiddelse af det svar, han som nybagt trafikminister gav til Folketingets Trafikudvalg 21. oktober 2008.

Trafikudvalget har i brev af 8. oktober 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 1:
“Ministeren bedes gøre rede for de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med en konstant stigende mængde bilister, som ikke er i stand til at foretage det arbejde, som stadig flere danskere udfører, nemlig arbejde med læsning og skrivning, hvoraf meget allerede i dag udføres af pendlere i offentlige transportmidler.”

Svar:
Jeg må tilstå, at jeg er i vildrede med, hvad spørgsmålet egentlig går ud på.

Jeg håber da, at antallet af bilister som ikke kan arbejde med at læse og skrive — hvis der menes undervejs — er stærkt stigende, da en sådan praksis er farlig for trafiksikkerheden.

Hvis der tænkes på om antallet af analfabeter blandt bilister er stigende, så brugerne af offentlige transportmidler bliver nødt til at udføre deres arbejde, så har jeg ikke hørt om nogen undersøgelser heraf.

Med venlig hilsen
Lars Barfoed