Revyforfatter Carl-Erik Sørensen modtog Modersmål-Prisen

Carl-Erik Sørensen og Modersmål-Selskabets formand, Mette Bjørnvig Kaufmann (foto: Georg Adamsen)

Revyforfatter Carl-Erik Sørensen, satirens mester, modtog den 24. september 2018 Modersmål-Prisen i Alhambra – museet for humor og satire.

Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen der motiverede valget af forfatteren til mange af de populæreste revynumre i nyere tid. Carl-Erik Sørensen takkede for Modersmål-Prisen og sang derefter en række revysange fra de over 40 år, han har skrevet revytekster. Med disse revysange fik tilhørerne mange eksempler på den karakteristik, som pressemeddelelsen – gengivet i næste afsnit – nævner. Der var både djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Engang var der en, der sagde til Carl-Erik Sørensen, at han havde grinet modvilligt af hans revysange. Det var ifølge Carl-Erik Sørensen den største ros, han nogensinde har fået.

Motivering for Modersmål-Prisen

Dansk rimsmed og revyforfatter leger finurligt og fabelagtigt med det danske sprog, når han får danskerne til at brøle af grin med sine sketcher, monologer og viser. Carl-Erik Sørensen modtager Modersmål-Selskabets pris for sine originale og folkekære tekster, der sprogligt spidder den danske folkesjæl.

Carl-Erik Sørensen, som er født den 4. august 1954, er mest kendt som manden med teksterne, der kan vælte Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. Med over 1500 revytekster har han skabt sig et navn og en identitet som en spøjs og sublim rimsmed i den lange flotte og ferme tradition af danske digtere, som kan rime med både mening og galskab.

Han har fortjent Modersmål-Prisen, fordi han er en sofistikeret og original bruger af det danske sprog – på den både frække og fragile facon. Med toner og takter af folkelighed, langluntet listighed og sørgmunter melankoli udfolder Carl-Erik Sørensen sit talent. Lattermild javist, men også med en djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Vi ler med Carl-Eriks rim på udsatte steder, med syre i syntaksen og en springskalle i sproget.

Carl-Erik Sørensens revyforfatterskab er i familie med både Jens August Schade, Poeten, Halfdan Rasmussen, Johannes Møllehave og Benny Andersen. Han er også smittet med de satiriske gener fra Ludvig Holberg og Johan Herman Wessel. Carl-Erik Sørensen er med sin despekt for autoriteter aldrig bange for at sove i baronens seng eller skrive Dronningens årlige nytårstale ude på Bakken til Ulf Pilgaard. På vers, rim og strofer leverer han de skæve vinkler, der får os til at se klart, når vi konfronteres med sociale urimeligheder og uretfærdigheder i dagens Danmark.

Modersmål-prisen uddeles hvert år som en påskønnelse af sprogbrugere, der særligt fremragende udtrykker sig efter Modersmål-Selskabets idealer: Klart, udtryksfuldt og med varieret sprogbrug.

Billeder fra prisoverrækkelsen

Bo Tao Michaëlis
Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen til Carl-Erik Sørensen
Alhambras scene med Morten Wedendahl (tv.) og Carl-Erik Sørensen (th.). Foran scenen Lotte Sørensen (yderst th.) og Bo Tao Michaëlis (næstyderst th.)
Carl-Erik Sørensen synger egne revynumre, akkompagneret af pianist Morten Wedendahl
Carl-Erik Sørensen i nærbillede
Carl-Erik Sørensen sang egne værker
Morten Wedendahl i nærbillede
Pianist og komponist Morten Wedendahl akkompagnerede Carl-Erik Sørensen
Diplom til revyforfatter Carl-Erik Sørensen bl.a. med teksten "VISEKONGEN" og Johannes Møllehaves udtryk "Danmarks viseste visekonge"
Johannes Møllehave har kaldt Carl-Erik Sørensen for »Danmarks viseste visekonge«. Carl-Erik Sørensens satire opfylder til fulde Poul Henningsens krav om at revyen skal ville noget, at den skal være »opdragende«.

Fotos: Kaj Nielsen-Gøgsig
Diplom: Georg Adamsen