For en større sprogdiversitet

Der er nogle sider af sprogbrugen på P1, som i længere tid har været et distraktionsmoment for mig, når jeg har lyttet til de mange interessante programmer på kanalen. Her er de mest iørespringende eksempler.

Klichéer

Journalister har et stort sprogforbrug, og derfor sniger der sig naturligt mange rutineprægede ord ind, som meget hurtigt udvikler sig til en mere eller mindre bevidst sprogkodeks, forstået som sproglige automatformuleringer, eller, med et andet ord, klichéer. De hyppigst forekommende på P1 er for mig at høre for tiden – og for flere ords vedkommende over flere år – ”håndtere”, ”pege på”, ”massivt” (mange år på bagen), ”markant” og ”udfordring”. Her er ikke kun tale om en noget højere brugsfrekvens end for andre ords vedkommende, man må snarere tale om en sproglig nedbarbering til nogle kodeord, som optræder med bedøvende hyppighed og dermed risikerer at udrydde hele paletter af alternative ord, der som oftest ville have en mere specifik nuance end kodeordene og dermed give de farver i sproget, som faktasprog helst skulle benytte sig af for at fange lytterens opmærksomhed, at kunne gengive de omhandlede sagers nuancer og bidrage til, at radiolytningen kan blive en sproglig fornøjelse. Sund mad skal jo også helst smage godt og tage sig godt ud. Den nuværende tilstand er for mig at høre en radikal fattiggørelse af det journalistiske radiosprog, og sommetider slukker jeg, selvom indholdet interesserer mig. Klichéerne har tydeligvis den samme funktion som tendensen til højfrekvent brug af engelske ord: Det lyder frisk og kvikt, man signalerer sit tilhørsforhold til et medie- og med-på-noderne-fællesskab, og man slipper for at overveje sit danske sprogvalg.

Håndtere, pege på, markant og pointe

Et pudsigt eksempel er formuleringen ”… håndtere seksualiteten”.

Håndtere (hvis epidemiske udbredelse sikkert kommer fra engelsk) er kommet til at erstatte et væld af andre ord som f.eks. ”tage sig af”, ”klare”, ”behandle”, det simple, men nyttige, ”gøre”, ”forholde sig til”, ”organisere” – og man kunne blive ved. Det værste håndteringseksempel, jeg har hørt, var nok, at der blev talt om en miljøpåvirkning, som jordens ressourcer ikke kunne ”håndtere”. Dette eksempel er grotesk og komisk, men viser tydeligt at enhver tanke på sproglig mening er gået fløjten. Et pudsigt eksempel er formuleringen ”… håndtere seksualiteten” (overlæge og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet Ellids Kristensen i P1 Morgen). Helt fast er vendingen ”håndtere flygtninge” blevet, hvor ord som ”tage sig af”, ”behandle” eller ”administrere” måske var mere på sin plads, da det jo ikke er varer, der skal ekspederes.

Pege på er lige så hyppigt forekommende som ”håndtere” og kunne med fordel udskiftes med f.eks. ”sige”, ”mene”, ”hævde”, ”fremføre”, ”udtrykke”, ”skrive”, ”nævne”, ”gøre opmærksom på”, ”slå til lyd for”, ”fremhæve” osv. Hvis man stadig er så uheldig at opfatte dette ord i dets egentlige betydning – at pege på noget – så kan man blive helt tummelumsk af alt det besynderlige pegeri, man bliver udsat for på P1.

Alternativerne til markant [Læs mere…]