Af cand.mag. Gitte Hørning

Da Gud blev erklæret død i slutningen af forrige århundrede, blev et verdensbillede med faste etiske værdier afløst af et dynamisk verdensbillede, hvor det enkelte menneske selv skulle definere sine værdier.

I senmodernitetens verden er vi dog ikke overladt til os selv i vores søgen efter meningen med livet. Der har udviklet sig en vegeterende kultur af livsvejledere, terapeuter og selvudviklingsguruer, som for klingende mønt står parat til at supervisere os alle frem mod autenticiteten – det ægte, det sande, det lødige i livet.

Et nyt buzzword

Det er 25 år siden, jeg først oplevede autenticitet brugt som et såkaldt buzzword. Et sådant betegner et begreb, der har potentiale til at imponere modtagerne; følgelig bliver buzzwords ofte modeord, som mange afsendere primært bruger til at promovere sig selv med. I 1990 blev jeg konfronteret med en konsulent, hvis egentlige emne var af administrativ karakter, men som ikke desto mindre indledte hvert møde med følsom oplæsning fra Inger Christensens digtsamling: ’Det’. Et lige så gennemgående træk i hans indlæg var en manende pointering af autencitet som en bærende værdi i alt arbejde. Ja, du læste rigtigt: AUTENCITET stod der med flammeskrift på adskillige af de transparenter, der udgjorde hans materiale. Et vist mål af selvfedme prægede denne konsulents præsentation, så man havde den største lyst til at udsætte ham for en gammeldags klappeøvelse: Kan du sige: au-ten-ti-ci-tet, altså i alt fem stavelser? Men naturligvis gjorde man ikke det; man var jo et pænt menneske.

Ubehersket brug af autencitet

»Jeg kan godt lide ordet autencitet«, skriver en blogger i 2014, men hun fortsætter: »jeg er bange for en opslidning eller devaluering af ordet, fordi mange bruger det ubehersket.« I form af det citerede bidrager skribenten selv til den ubeherskede spredning af fejlformen autencitet, og da hun efter eget udsagn arbejder som supervisor for kvinder, der føler sig utilstrækkelige, så mangedobles fejlen sandsynligvis via de klienter, hvis selvværd hun måtte hyres til at reparere på.

Autencitet i det 21. århundrede

Karakteristisk for mange af afsenderne af fejlformen autencitet er, at de beklæder hverv inden for konsulentbranchen. En coach har i 14 år guidet ressourcestærke ledere og førende organisationer på basis af en digital præsentation med titlen: Autencitet i det 21. århundrede. Hvis man klikker videre på nettet, ses en anden coach, der poster et indlæg om: Autencitet – et grundlæggende behov. Endvidere en strategichef, der konstaterer: Autenciteten skal have magten tilbage. Eksemplerne er faktisk legio; en søgning på infomedia.dk godtgør, at autenticitet i stigende grad dukker op i medierne, og for hver gang begrebet optræder fire gange, er det én af gangene i fejlformen autencitet.

Haplologi

Som konstateret i indledningen, er autenticitet et buzzword, men vel at mærke et vingeskudt ét af slagsen, når stavelsen ’ti’ falder til jorden. Forklaringen er ifølge seniorforsker Jørgen Schack i Dansk Sprognævn, at i autenticitet er stavelsen ’ci’ omgivet af to tryksvage nabostavelser, der begge begynder med ’t’. Dem snubler folk typisk over, og hen ad vejen reducerer de ubevidst den ene af dem – et fænomen, der faktisk er så velkendt, at det har et navn: haplologi.

Fra fejlform til autoriseret form?

Der findes eksempler på, at sproglige fejlformer, som er opstået i folkedybet, senere er blevet anerkendt som autoriserede former. Men en fremtidig anerkendelse af autencitet volder problemer i forhold til det adjektiv, der afledes af substantivet, for skal det så fremover hedde autencisk: filmen er baseret på autenciske hændelser?

Autencitet og kaos

Der findes også en variant, hvor man ikke blot misser en stavelse i autenticitet, men yderligere indlægger en konsonantændring, sådan at det bliver autensitet. Denne fejlform er mindre udbredt end den første, men jeg kan citere en journalist, der arbejder med kommunikationsrådgivning, for udsagnet: Autensitet er det nye sort. En foredragsholder, der angiveligt har arbejdet med ledere i mere end femten lande, udbyder kurser med titlen: Autensitet – er du ægte? Ligesom en person, der selv har ledererfaringer gennem mange år, rejser rundt med foredraget: Autensitet og kaos.

Glidning fra én ordgruppe til en anden

Med denne sidste glidning er autenticitet løftet helt ud af sit oprindelige tilhørsforhold til ord som historicitet og plasticitet, der jo danner adjektiv ved at fjerne endelsen –icitet fra substantivet og i stedet tilføje endelsen –isk. Autensitet ligner snarere et ord som intensitet. Bør vi derfor følge sidstnævntes sprogstruktur, når vi skal danne adjektiv: Filmen indeholdt intense scener, der byggede på autense begivenheder?

Vejledning uden sproglig vildledning

Nej vel? Tilbage er kun at sige til de mange vejledere, der leverer sproglig vildledning til kunder og klienter: der er en grund til, at autencitet og autensitet konsekvent forsynes med en rød bølgestreg, når I udarbejder jeres materiale. Grunden er, at det er fejlformer. Den korrekte form hedder: au-ten-ti-ci-tet.

Artiklen er lettere redigeret af webmaster 16. april 2018.