msadmin

WP-admin er teknisk administrator af Modersmål-Selskabets hjemmeside. WP-admin udgiver artikler, som stammer fra tidligere udgaver af hjemmesiden – bl.a. ved Elisabet Sinding, Erik Drigsdahl og Hans Jørn Storgaard Andersen – eller fra andre publikationer, Modersmål-Selskabet har udgivet. Kender du den oprindelige forfatter til en artikel, vil vi meget gerne ændre skribentangivelsen.

Emma Holten får Modersmål-Prisen 2026

Emma Holten (f. 1991) modtager Modersmål-Prisen 2026 for i bestselleren Underskud – om værdien af omsorg (2024) at afdække, hvordan »økonomiens sprog« er definerende for hele vores måde at indrette vestlige samfund på, fordi det udlægges som en ubestridelig grundpræmis. Holten er litterat, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, medlem af Human Rights Watch’s rådgivningskomité for kvinders rettigheder, redaktør, debattør og foredragsholder.

Underskud er i skrivende stund udkommet i 9 oplag på dansk, og store udenlandske forlag har købt rettighederne til at oversætte den til 13 forskellige sprog. Den viser hele den vestlige verden, hvordan det økonomiske sprog er blevet »politikkens modersmål« og grundlag for, hvordan bl.a. Finansministeriet og De Økonomiske Råd arbejder.

Underskud håndgribeliggør de problemer, som økonomisk tænkning forårsager i samfundet, og som enhver bør kunne indse med sin sunde fornuft, men kun kan argumentere imod ved at forkaste forsimplede økonomiske præmisser. For det har Holten bl.a. modtaget Sundhedskartellets ligelønspris (2023), Læsernes bogpris (2025)[1], [2] og Politikens Litteraturpris i kategorien »Den fælles samtale« (2025)[3]. Politikeres og økonomers yndlingsværktøj er »cost-benefit-analysen. Det er udregninger af, hvordan man gør noget så billigt som muligt med så store afkast som muligt. Den slags udregninger er økonomer gode til, for alle mennesker er ens, når de skal slås ihjel. Det er, når de skal holdes sunde, raske, glade og i live, det begynder at blive svært.« (s. 122). »Alle tjener penge på det ulønnede arbejde undtagen de mennesker, der udfører det.« (s. 149).

Prisoverrækkelsesceremoni og -taler finder sted på sprogfestivalen Sprogense fredag den 1. maj kl. 18:30–19:30 i Multisalen v. Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense. Billetterne kan bookes fra tirsdag den 17. marts kl. 12:00 på sprogense.dk/program. Modersmål-Selskabets medlemmer kan få billetten refunderet ved henvendelse til sekretariatet.

[1] https://www.nyborgbibliotek.dk/emmaholten

[2] https://www.rcwlitagency.com/books/deficit/

[3] https://www.politikensforlag.dk/emma-holten-vinder-politikens-litteraturpris/n-0/1218

Bøger og blade på vej til alle medlemmer

I næste uge sender vi alle medlemmer og betalende abonnenter en pakke med marts-nummeret af Sprog & Samfund og årets medlemsbog, Sprogrenserordbog: Har du glemt hvad det hedder på dansk? af Kirsten Rask. Bogen præsenteres med et udgivelsesforedrag på Sprogense fredag den 1. maj.

Medlemmer, der ikke specifikt har ønsket at få leverancer med PostNord og/eller til en pakkeshop, får pakkerne omdelt med brevpost ligesom i 2025, hvor det forløb overraskende smertefrit. Dagspressens dækning af DAOs postbefordring siden årsskiftet taget i betragtning har vi imidlertid grund til at frygte store forsinkelser denne gang. Hvis du stadig ikke har modtaget pakken i april, hører sekretariatet gerne fra dig!

Bogpræsentation i grænselandet

Sendelektorerne (dansklektorer i udlandet) modtog i august Modersmål-Prisen for deres forbilledlige indsats for at udbrede dansk sprog og kultur i hele verden. Det skriver flere af dem om i årets antologi, Er der en sendelektor til stede?, som udkommer den 27. november. Men allerede den 30. oktober var der forpremiere på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg.

  • Elin Fredsted, fhv. sendelektor i Kiel og forsker i sydslesvigdansk og sønderjysk, fortalte om forholdet mellem sprogene i Slesvig.
  • Marlene Hastenplug, dansklektor ved Goethe-Universität i Frankfurt, berettede om dansk-tyske sprog- og kulturprojekter, som indgår i undervisningen.
  • Anders Bay, fhv. sendelektor i Groningen, nu danskunderviser, fortalte om dansk inden og uden for universitetsmurene i Holland, og hvordan L.L.Hammerich gjorde Groningen til Skandinaviens sydligste by.
  • Tijana Vujadinović, journalist, BA i skandinavisk, cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering, delte sin personlige rejse fra Beograd til Danmark med Lektoratsordningen som kompas. Hun fortalte, hvordan sproget blev nøglen til både integration, en international karriere – og til at blive en uformel ambassadør for Danmark i verden.
  • Veronika Hordiichuk, BA i svensk filologi og oversættelse, cand.mag. i lingvistik, fortalte om sin vej ind i svensk og nordisk – fra Kyiv under pandemi og krig til Lund og mødet med sprogpolitik.
  • Bo Helldén, cand.mag. i litteraturvidenskab, kinesisk og erhvervsøkonomi, præsenterede, hvordan det var og er at være sendelektor i Beijing, Gdańsk og Kyiv.

Forfatterne Tijana Vujadinović og Veronika Hordiichuk.

Foto: Michael Bach Ipsen