Invitation til modersmålsdagen – tale ved Bertel Haarder

Bertel Haarder, her fotograferet på Christiansborg ved uddelingen af Modersmål-Prisen 2016. Foto: Svend Nielsen

I anledning af Den Internationale Modersmålsdag har Modersmål-Selskabet i år valgt at hylde det danske sprog i sang, og det kommer til at foregå i den smukke, historiske sal på kollegiet Regensen. Her vil den forhenværende kulturminister, Bertel Haarder holde en tale om det danske sprogs betydning, og vi vil med forfatteren og pianisten Mogens Wenzel Andreasen ved flyglet synge en række ældre og nyere danske sange, der handler om det danske sprog.

Den internationale dag for modersmål blev indstiftet af UNESCO i 1999, og formålet med dagen er at skabe en større bevidsthed om nødvendigheden af at bevare og udvikle alle modersmål i verden, både store, men især små.

Ved mødet vil det være muligt at møde Modersmål-Selskabets nye formand og næstformand, hhv. Mette Bjørnvig Kaufmann og Adam Hyllested, samt medlemsbladet Sprog & Samfunds nye (daværende. Red.) redaktør, Lise Bostrup.

Arrangementet er gratis, og vi serverer en lille forfriskning. Tilmelding med navn og telefonnummer til mbk@modersmaalselskabet.dk. Kom præcis, for porten låses kl. 17.05.

Tid: Tirsdag den 21. februar 2017 kl. 17 prc. til kl. 19.
Sted: Regensen, Store Kannikestræde 2, 1169 København K
Tilmelding med navn og telefonnummer til mbk@modersmaalselskabet.dk.

Læs reportage fra Årbogspræsentation 2016

Årbogspræsentation 2016 på Københavns Rådhus
Årbogspræsentation 2016 foregik på det smukke Københavns Rådhus

Kære årbogsforfattere, kære Peter Abrahamsen, kære gæster, kære medlemmer.

Velkommen til præsentationen af Modersmål-Selskabets årbog 2016 her i den gamle hovedkasse på Københavns smukke rådhus. Sidst jeg var her var til Kejser Alexander III og den danske Kejserinde Dagmars 150 års jubilæumsbal. Det er ikke så længe siden, det var den 5. november. Dér fungerede hovedkassen som omklædningsrum for damerne.

Blandt arrangørerne af det kæmpe bal var vores bestyrelsesmedlemmer Irina Bjørnø og Lars Ove Sørensen. Nu har de fået os tilbage på rådhuset. Tak for det.

Omslaget på den nye årbog er udført af kunstner og grafiker Kitte Fennestad, som desværre lige er død. Kitte Fennestad lavede den første årbog for Modersmål-Selskabet i 1995, »Det synlige sprog«. Siden da har der været et tæt samarbejde mellem Kitte Fennestad og Modersmål-Selskabet i forbindelse med udgivelsen af vores årbøger. Det er på sin plads her i dag at erindre om og sige tak for samarbejdet. Men vi skal til den nye årbog.

Med disse ord indledte formanden præsentationen af Selskabets årbog, nr. 37 i rækken, BOrdets glæder. Medlem af årbogsudvalget og bestyrelsen Lise Bostrup præsenterede efterfølgende Peter Abrahamsen med blandt andre disse ord: »Peter Abrahamsen er jo ikke ›bare‹ en musiker og sanger, som vi alle sammen kender fra dansktoppen og programmer i radio og tv, men også en fremragende kok, der sågar underviser i at lave cajun-mad på AOF i Slagelse. Peter har spillet rock og country, men de seneste år har han vendt sin interesse mod den danske sangskat, og han har lavet sin egen fortolkning af sange af blandt andre Jeppe Aakjær, en ›hverdagsdansk fortolkning‹. Peter Abrahamsen er tillige formand for Aarestrup-foreningen i Nysted.«

Peter Abrahamsen synger og fortæller under Årbogspræsentation 2016
Peter Abrahamsen

Peter Abrahamsen indledte med sangen »Nu tændes stjernen«, efterfulgt af »Til en Veninde«, charmerende pakket ind i anekdoter om Emil Aarestrups liv og levned.

Bestyrelsesmedlem og også medlem af Modersmål-Selskabets årbogsudvalg Claus Tilling præsenterede herefter årbogens forskellige artikler. Først forordet ved Gerda Thastum Leffers, der sætter rammen for årbogens tema: måltidets løfterigdom. Claus Tilling citerede fra Farinelli, som den ældre del af den danske befolkning vil være bekendt med, »Herren, som skabte alt på jord, skabte vel også dette bord«, fremført af Poul Bundgaard. Claus Tilling talte blandt andet om en filosofisk og naturvidenskabelig tilgang til temaet, om sprogets bundethed til tiden, om samtalerne i køkkenet.

Elisabeth Sinding, bidragyder til årbogen, afløste i 2001 Gerda Thastum Leffers på formandsposten i Modersmål-Selskabet og beklædte formandsposten frem til 2004. Elisabeth Sinding takkede for muligheden for at bidrage til årbogen. Elisabeth takkede Gerda Leffers for det smukke forord, der spændstigt bandt de forskellige indlæg i årbogen sammen. Elisabeth fortalte også om sit samarbejde med Kitte Fennestad. I sine overvejelser om sit bidrag til årbogen fortale Elisabeth Sinding, at hun for sig havde set dén bordherre, der udelukkende talte om sig selv, eller endnu værre, så lige igennem én. Med udgangspunkt i disse overvejelser havde Elisabeth vendt sig til Emma Gad, som man jo grinede ad i 80’erne. Men som det så ofte viser sig, »far har altid ret«. Der er stor inspiration at hente i Emma Gad. Stor inspiration er der også at hente i Elisabeths ældrekollektiv, hvor der bor omkring 140 personer. Muligheden for at spise varm mad midt på dagen giver også mulighed for at møde mange mennesker, hvis man selv vil, for at cirkulere mellem bordene, føre »small talk« som i en lille landsby. Med tiden sætter man stor pris på at tale om de små ting.

Mogens Lykketoft og Hanne Holm deltog i Årbogspræsentation 2016
Mogens Lykketoft og Hanne Holm

Medforfatterne Mogens Lykketoft og Hanne Holm fortalte om deres eksperimenter med klima og bæredygtig mad, der havde været et tema for FN’s Generalforsamling. Mogens og Hanne havde via Skype kokkereret tværs over Atlanten i dialog med en gruppe i Danmark og på den måde udvekslet synspunkter og erfaringer. Mogens Lykketoft fortalte, at han faktisk har fået hele Gustav Wieds middag serveret på Hotel Prindsen i Roskilde, dog med vagtelæg i stedet for vibeæg, der i mellemtiden er blevet fredet. »Hold jer for næsen og stol på fiskesaucen«, sluttede Hanne Holm.

De cirka 65 fremmødte var begejstrede. Peter Abrahamsen sluttede af med Kaj Munks »Lykken gik ved min side, og lykken var ikke min«, anekdoter fra Vandkunsten i København, samt Jeppe Aakjærs tekst »Fuldmånen stille sejler«. Peter afsluttede med »Auld Lang Syne«/»Skuld gammel venskab« på »hverdagsdansk«, der som forudset gav anledning til debat. Arrangementet blev afsluttet med Modersmål-Selskabets snart traditionelle kage.

(Billeder af Ingrid Carlsen og Kaj Gøgsig Nielsen)

Teleslyngel

Forleden overværede jeg sammen med min kone en begravelse i et sjællandsk kirkegårdskapel. Det var min kones 86-årige kusine, som blev begravet, og både præsten og afdødes datter holdt meget personlige mindetaler. Min kone, der bruger høreapparat med teleslynge, kunne imidlertid intet høre, og jeg kunne kun med besvær opfange brudstykker af talerne. Hverken præsten eller datteren brugte mikrofon, og da vi efter begravelsen var på vej ud af kapellet, fik jeg øje på et skilt med teksten: Her findes teleslynge.

Umiddelbart kunne jeg ikke tilbageholde nogle stride ord, heriblandt ordet teleslyngel, der endnu ikke findes i det danske sprog. Følgende betragtninger skulle gerne bidrage til, at det aldrig kommer til det. Ordet skal bruges om personer, der ikke gør brug af tekniske muligheder for at understøtte det talte sprog. Når vi er i kirke, i teatret eller til foredrag i kulturhuset, kan min kone høre hvert et ord af det talte sprog, når hun stiller sit høreapparat ind på teleslynge, hvis der bruges mikrofon tilsluttet et teleslyngeanlæg.

En teleslynge består af mikrofoner, der opfanger og forstærker lydsignaler, som sendes ud gennem ledninger lagt rundt i lokalet, hvor de kan opfanges af høreapparaternes telespoler. Ifølge bygningsreglementet skal der være fast installation af teleslyngeanlæg i forsamlingslokaler, dvs. lokaler offentligt tilgængelige for publikum som fx forsamlingshuse, teatre, koncertsale og kirker. Under overskriften Tilgængelighed i folkekirken er der udsendt en særlig vejledning til menighedsrådene om teleslyngeanlæg i kirker og menighedslokaler.

Så langt, så godt – men forudsætningen er selvfølgelig, at teleslyngeanlæggene bliver brugt! Som modtager har den enkelte naturligvis selv ansvar for efter behov at anskaffe sig og bruge et høreapparat. Samfundet bidrager med tilskud, og markedet myldrer med private udbydere af høreapparater af høj teknisk standard. Hørelsen svækkes med alderen, så også ældre uden høreapparat kan have vanskeligt ved at opfange det talte ord, men det afhænger naturligvis også af omgivelsernes akustik og afsenderens stemme.

Når vi mødes for at opleve det levende talte ord, bør vi i fællesskab bidrage til at få det fulde udbytte ved at rydde hindringer af vejen gennem brug af nutidens tekniske hjælpemidler. Dermed viser vi også respekt for taleren og skuespilleren, der har brugt energi på at forberede sig, og samtidig undgår vi som tilhørere at gå glip af deltaljer og indhold, hvis vi skal anstrenge os for at lytte. Arrangører bør også tvinge de optrædende til at benytte mikrofoner, selv om de pågældende forfængeligt hævder, at de er vant til at kunne råbe en forsamling op.

Også når det ikke er det direkte talte ord, er der hjælp at hente til den perfekte modtagelse. Når nutidens skuespillere er svære at forstå, undskyldes det med, at de er uddannet til realistisk at gengive dagligdagens utydelige sprog. Fjernsynskanalerne er forpligtet til at undertekste programmer, ligesom mange dvd-film har undertekster på flere sprog. Mange indrømmer, at de slår undertekster til, når de ser danske film i fjernsynet. Senest er også biografer begyndt at annoncere med, at de viser danske film med undertekster. Formålet med det talte sprog, hvad enten det modtages direkte eller indirekte, er at formidle budskaber, og det er vigtigt, at de bliver forstået. Derfor er dette en opfordring til alle om at gøre sig umage og bruge den givne teknik til at gøre formidlingen så tydelig som mulig – altså ingen teleslyngler!