msadmin

Grethe Rostbølls tale til Hendes Majestæt dronning Margrethe, der modtog Modersmål-Selskabets pris, Modersmål-Prisen, 1989 på Fredensborg 18. april

Baggrunden for tildelingen af Modersmål-prisen er Deres Majestæts store arbejde med og opmærksomhed over for det danske sprog.

I udarbejdelsen af Deres talrige taler viser De sproget stor respekt, og De former hver enkelt tale på en personlig måde, der er tilpasset hver enkelt lejlighed. Vi ved, De omhyggeligt retter og bøjer sproget for at finde en fortrolig tone, der rammer de mennesker, der lytter til talen. Med lige stor indforståethed formulerer De historiske overvejelser i EF-parlamentet i Strasbourg, på Dybbøldagen i Sønderjylland og ved en Sankt Hans fest på Gl. Estrup i anledning af Stavnsbåndets ophævelse. De indføjer spøgefulde bemærkninger ved åbning af udstillinger, og Deres indgående kendskab til kunst og kultur også i andre lande skaber nærhed og atmosfære ved officielle lejligheder, hvor Deres Majestæt taler på nationens vegne.

I de senere år har offentligheden bemærket, at De i Deres nytårstaler har nogle alvorsord at give videre til den danske befolkning. De har med klogskab og taktfuldhed vist, at en dronning opfatter og oplever det omgivende samfund med åbenhed og eftertanke. I nytårstalerne har De udtrykt en dyb forpligtethed på dansk kultur og folkestyre ved at understrege, at »kernen i vor kulturarv er respekten for det enkelte menneske og viljen til at række en hjælpende hånd til den, der har hjælp behov. Det har vi lært fra barnsben, og vi har prøvet at indrette vort samfund efter det, men er det ikke ved at blive for koldt, for automatisk? Er der ikke en tendens til, at vi viser for meget respekt og for lidt omsorg, tager for lidt hensyn — menneskeligt hensyn?«

De har mindet den danske befolkning om medmenneskelige opgaver over for flygtninge og gæstearbejdere, De har peget på, at danskerne viser for lidt »personlig omsorg« over for de svageste grupper. De har gjort op med Jantelovs-mentaliteten og understreget ved flere lejligheder, at den enkelte kan gøre en indsats. Det er ikke »de andre, de store, der laver ulykkerne og bare lader stå til«.

De har ofte understreget, at »det må kunne siges på dansk!« Underforstået, hvis vi har noget på hjerte, må det kunne udtrykkes i en dansk sproglig form.

Vi ved, det kræver stor omhu og opfindsomhed at finde netop de ord, begreber og eksempler, som en dronning kan tillade sig at benytte. Vi forstår, hvor vigtigt det er for Dem at udtrykke Dem på et alment forståeligt dansk. De følger omhyggeligt en dansk tradition i billedbrug og henvisninger, og De har ofte understreget, at »det må kunne siges på dansk!« Underforstået, hvis vi har noget på hjerte, må det kunne udtrykkes i en dansk sproglig form.

Med Deres talentfulde sprogbeherskelse og Deres ligefremme henvisninger til en nutidig virkelighed skaber De kontakt til vide kredse i den danske befolkning, der får glæde af Deres sproglige fantasi.

Vi vil gerne fremhæve et par eksempler på Deres billedskabende evner i talerne. I Deres Majestæts tale i EF-parlamentet den 8. juli 1987 hedder det blandt andet: »Ser vi på Europa, sådan som vor verdensdel har udviklet sig frem til midten af dette århundrede, kunne vi bruge billedet af en stor skov eller et vildtvoksende krat, hvor alle væksterne kæmpede om lys og plads, skyggede for hinanden — og dog var indbyrdes afhængige og uadskillelige. Ud af dette vildnis satte man sig for at skabe en park med både storslåede centrale anlæg og vide udsyn, men også intime busketter, hvor alle mulige blomster kunne trives — med læ og skygge, luft og sol, med plads til, at hver enkelt plante kunne udvikle sig i harmoni med sine omgivelser. Måtte den samme skabertrang og skaberglæde, den samme omsorg og tålmodighed, som har givet os vore parker, besjæle alle, der i vore dage tager del i udformningen af det Europa, som vi ønsker at overlade til næste generation. «

Ved åbningen af Christian IV-året på Frederiksborg Slot den 29. marts 1988 benyttes en mere uhøjtidelig form: »Fester vi så, som du ville have kunnet lide det, kong Christian? Du ville glæde dig over musikken, men måske skulle vi også have trådt dansen i din festsal, og måske en turnering ville have glædet dig — nogle flere tønder og fade med øl og vin skulle vi nok have ødslet ved denne lejlighed. Men ak, vi er et mere frygtsomt slægtled, vi går ikke til den med samme ureflekterede livsglæde, som man gjorde i din tid — dens alvor og ulykker til trods. «

Det har været fremført, at Deres Majestæts sprog og stil ligger ikke én men to generationer tilbage i tiden, sammenlignet med et nudansk sprogniveau. Der er hertil at sige, at man ved en nøje analyse og gennemlæsning af Deres taler og indlæg kan se, at De med stor indfølingsevne bevæger Dem i flere sproglige niveauer. Der findes passager med høj stil og formelle konstruktioner, der tilhører en kongelig tradition. Samtidig er der righoldige eksempler på lette, ligefremme og uhøjtidelige formuleringer.

Naturligvis har dronninger en stil helt for sig selv, og en almen generationsopfattelse lader sig ikke overføre på Deres Majestæt. Deres stil og diktion er naturligt nok påvirket af det kongelige miljø Vi kan godt høre, at De ikke til daglig sidder på en avisredaktion eller et lærerværelse, men vi tror heller ikke, at befolkningen ville bryde sig om, at De i Deres taler anvendte lavkøbenhavnske vendinger eller århusiansk slang.

I øvrigt er det ikke rigtigt, at Deres sprog ikke løbende justeres efter en nutidig sprogopfattelse. Offentligheden har gennem nyere interviews, bl.a. med chefredaktør Jørgen Flindt-Pedersen, erfaret, at De faktisk tænker meget over, hvad De siger, og hvordan det formuleres.

Modersmål-Selskabet har med særlig interesse fulgt Deres flittige oversættelsesarbejde. Selv om De i høj grad er dronning på heltid, så har De skabt Dem et rum af tid til det, De kalder Deres eget.

Deres skaberevner spænder vidt fra kirke‑ og teaterkunst til bogillustrationer og oversættelser. For nogle år siden oversatte De sammen med prins Henrik Simone de Beauvoirs store roman »Alle mennesker er dødelige«.

Et citat fra »Dalen« kan meget smukt dække Deres Majestæts kyndige sprogbehandling: »Ordene må derfor benyttes sådan, at de giver størst mulig klarhed. Hvor ufuldkomne de end er hver for sig i deres ubehjælpsomme vaghed, så kan de dog bøjes, sammenstilles, adskilles og udskiftes, så at en højere grad af indsigt sluttelig kan formidles«.

I sen-firserne har De taget initiativ til at oversætte en større svensk trilogi af Stig Strömholm. Deres oversættelse af »Dalen«, »Markerne« og »Skoven« har betydet en øget interesse for den historiske fortælling. Det er morsomt at opleve, hvor tvangfrit De bevæger Dem i oversættelsen fra Deres Moders modersmål. Romanerne er overraskende i beretningens sammenføring af begivenheder fra Romerrigets fald og nutidige refleksioner om sprog og udvikling. Romanerne indeholder en sproglig diskussion, der i sig selv bringer øget sproglig indsigt.

I sproget bliver noget til: Denne tale, en roman og en oversættelse!

De har med Deres sproglige talent formet et levende og vellydende sprogligt univers, der spænder fra et senromersk vokabularium til et letløbende nudansk hverdagssprog. Romanerne er en tydelig hyldest til sproget og skriften som det kulturbærende.

Et citat fra »Dalen« kan meget smukt dække Deres Majestæts kyndige sprogbehandling: »Ordene må derfor benyttes sådan, at de giver størst mulig klarhed. Hvor ufuldkomne de end er hver for sig i deres ubehjælpsomme vaghed, så kan de dog bøjes, sammenstilles, adskilles og udskiftes, så at en højere grad af indsigt sluttelig kan formidles«.

HJERTELIG tak til Deres Majestæt dronning Margrethe for Deres sprogsans, Deres oversætterarbejde og Deres kulturelle engagement, der glæder os alle.

Talen har været bragt som kronik i Berlingske Tidende den 19. april 1989 og trykt i Sproget i bevægelse, Modersmål-Selskabets Årbog 1989, s. 111-114