Aktuelt

H.C. Andersen på dialekt – og på litterært folkemøde

Med støtte fra Jørgen Esmers Mindelegat og A.P. Møller Fonden kan vi i oktober udgive de første to bøger i en ny serie af fem eventyr af H.C. Andersen i nye oversættelser og med moderne illustrationer af Una Isailović. De første to oversættelser er på vendelbomål og vestjysk og præsenteres på vores stand på Litterært Folkemøde i Skørping den 3. oktober med foredrag ved oversætterne Michael Bach Ipsen og Marc Daniel Skibsted Volhardt kl. 11:30.

De vil komme ind på, hvordan de forener fortællestil, lokalkolorit og dialekt uden etableret retskrivning. Flere af eventyrene har nemlig rødder i den folkelige fortælletradition. Lille Claus og store Claus var begge vendelboer (se Sprog & Samfund 2023/3), Klods-Hans var vestjyde (se Sprog & Samfund 2023/1), og Kejserens nye klæder stammer fra den spanske senmiddelalder (se Sprog & Samfund 2026/3).

For at gøre det nemt at forstå eventyrene og samtidig lære dialekten er de bragt i to spalter på hhv. rigsdansk efter de af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab moderniserede udgaver og i en nogenlunde lydret transskription på dialekt.

Ligesom med udgivelsen af Michaels ABC på wæjlbomol i 2024 planlægges der en forpremiere på Sæby Friskole, fredag den 2. oktober med skoleteater på dialekt, og det samme håber vi at få i stand på vestjysk i den efterfølgende uge. Mere herom vil fremgå her på siden og i vores elektroniske nyhedsbrev.

Vi har ikke yderligere fysiske arrangementer i år, men arbejder videre i kulissen med at lave lydbøger og oversættelser til flere andre dialekter af de fem eventyr.

Emma Holten får Modersmål-Prisen 2026

Emma Holten (f. 1991) modtager Modersmål-Prisen 2026 for i bestselleren Underskud – om værdien af omsorg (2024) at afdække, hvordan »økonomiens sprog« er definerende for hele vores måde at indrette vestlige samfund på, fordi det udlægges som en ubestridelig grundpræmis. Holten er litterat, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, medlem af Human Rights Watch’s rådgivningskomité for kvinders rettigheder, redaktør, debattør og foredragsholder.

Underskud er i skrivende stund udkommet i 9 oplag på dansk, og store udenlandske forlag har købt rettighederne til at oversætte den til 13 forskellige sprog. Den viser hele den vestlige verden, hvordan det økonomiske sprog er blevet »politikkens modersmål« og grundlag for, hvordan bl.a. Finansministeriet og De Økonomiske Råd arbejder.

Underskud håndgribeliggør de problemer, som økonomisk tænkning forårsager i samfundet, og som enhver bør kunne indse med sin sunde fornuft, men kun kan argumentere imod ved at forkaste forsimplede økonomiske præmisser. For det har Holten bl.a. modtaget Sundhedskartellets ligelønspris (2023), Læsernes bogpris (2025)[1], [2] og Politikens Litteraturpris i kategorien »Den fælles samtale« (2025)[3]. Politikeres og økonomers yndlingsværktøj er »cost-benefit-analysen. Det er udregninger af, hvordan man gør noget så billigt som muligt med så store afkast som muligt. Den slags udregninger er økonomer gode til, for alle mennesker er ens, når de skal slås ihjel. Det er, når de skal holdes sunde, raske, glade og i live, det begynder at blive svært.« (s. 122). »Alle tjener penge på det ulønnede arbejde undtagen de mennesker, der udfører det.« (s. 149).

Prisoverrækkelsesceremoni og -taler finder sted på sprogfestivalen Sprogense fredag den 1. maj kl. 18:30–19:30 i Multisalen v. Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense. Billetterne kan bookes fra tirsdag den 17. marts kl. 12:00 på sprogense.dk/program. Modersmål-Selskabets medlemmer kan få billetten refunderet ved henvendelse til sekretariatet.

[1] https://www.nyborgbibliotek.dk/emmaholten

[2] https://www.rcwlitagency.com/books/deficit/

[3] https://www.politikensforlag.dk/emma-holten-vinder-politikens-litteraturpris/n-0/1218

Bogpræsentation i grænselandet

Sendelektorerne (dansklektorer i udlandet) modtog i august Modersmål-Prisen for deres forbilledlige indsats for at udbrede dansk sprog og kultur i hele verden. Det skriver flere af dem om i årets antologi, Er der en sendelektor til stede?, som udkommer den 27. november. Men allerede den 30. oktober var der forpremiere på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg.

  • Elin Fredsted, fhv. sendelektor i Kiel og forsker i sydslesvigdansk og sønderjysk, fortalte om forholdet mellem sprogene i Slesvig.
  • Marlene Hastenplug, dansklektor ved Goethe-Universität i Frankfurt, berettede om dansk-tyske sprog- og kulturprojekter, som indgår i undervisningen.
  • Anders Bay, fhv. sendelektor i Groningen, nu danskunderviser, fortalte om dansk inden og uden for universitetsmurene i Holland, og hvordan L.L.Hammerich gjorde Groningen til Skandinaviens sydligste by.
  • Tijana Vujadinović, journalist, BA i skandinavisk, cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering, delte sin personlige rejse fra Beograd til Danmark med Lektoratsordningen som kompas. Hun fortalte, hvordan sproget blev nøglen til både integration, en international karriere – og til at blive en uformel ambassadør for Danmark i verden.
  • Veronika Hordiichuk, BA i svensk filologi og oversættelse, cand.mag. i lingvistik, fortalte om sin vej ind i svensk og nordisk – fra Kyiv under pandemi og krig til Lund og mødet med sprogpolitik.
  • Bo Helldén, cand.mag. i litteraturvidenskab, kinesisk og erhvervsøkonomi, præsenterede, hvordan det var og er at være sendelektor i Beijing, Gdańsk og Kyiv.

Forfatterne Tijana Vujadinović og Veronika Hordiichuk.

Foto: Michael Bach Ipsen