Emma Holten (f. 1991) modtager Modersmål-Prisen 2026 for i bestselleren Underskud – om værdien af omsorg (2024) at afdække, hvordan »økonomiens sprog« er definerende for hele vores måde at indrette vestlige samfund på, fordi det udlægges som en ubestridelig grundpræmis. Holten er litterat, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, medlem af Human Rights Watch’s rådgivningskomité for kvinders rettigheder, redaktør, debattør og foredragsholder.
Underskud er i skrivende stund udkommet i 9 oplag på dansk, og store udenlandske forlag har købt rettighederne til at oversætte den til 13 forskellige sprog. Den viser hele den vestlige verden, hvordan det økonomiske sprog er blevet »politikkens modersmål« og grundlag for, hvordan bl.a. Finansministeriet og De Økonomiske Råd arbejder.
Underskud håndgribeliggør de problemer, som økonomisk tænkning forårsager i samfundet, og som enhver bør kunne indse med sin sunde fornuft, men kun kan argumentere imod ved at forkaste forsimplede økonomiske præmisser. For det har Holten bl.a. modtaget Sundhedskartellets ligelønspris (2023), Læsernes bogpris (2025)[1], [2] og Politikens Litteraturpris i kategorien »Den fælles samtale« (2025)[3]. Politikeres og økonomers yndlingsværktøj er »cost-benefit-analysen. Det er udregninger af, hvordan man gør noget så billigt som muligt med så store afkast som muligt. Den slags udregninger er økonomer gode til, for alle mennesker er ens, når de skal slås ihjel. Det er, når de skal holdes sunde, raske, glade og i live, det begynder at blive svært.« (s. 122). »Alle tjener penge på det ulønnede arbejde undtagen de mennesker, der udfører det.« (s. 149).
Prisoverrækkelsesceremoni og -taler finder sted på sprogfestivalen Sprogense fredag den 1. maj kl. 18:30–19:30 i Multisalen v. Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense. Billetterne kan bookes fra tirsdag den 17. marts kl. 12:00 på sprogense.dk/program. Modersmål-Selskabets medlemmer kan få billetten refunderet ved henvendelse til sekretariatet.
Sædvanen tro er Modersmål-Selskabet naturligvis at finde på sprogfestivalen i Bogense. Sprogense afholdes i år fredag d. 2. og lørdag d. 3. maj. Vores nøjagtige placering på Sproggaden (Adelgade og Østergade) kender vi ikke i skrivende stund. Ligeledes tages der med hensyn til foredragene forbehold for små ændringer. Så hold øje med det altid opdaterede program på Sprogenses hjemmeside.
Dansk Udtaleordbog (2024) bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Den fås i en stor udgave (A4 med hårdt bind) til bogreolen eller kontoret og i en kompakt udgave (17×24 med blødt bind) til taske- og studiebrug.
Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer. Dansk Udtaleordbog er en videnskabeligt funderet udtaleordbog. Udviklingen af ordbogen inkorporerer forskellige lingvistiske videnskaber, herunder fonologi, morfologi, sproghistorie, sprogforandring og sprogteknologi.
Hvem har brug for en udtaleordbog?
Danske ords officielle stavemåde fastlægges af Dansk Sprognævn, men der er ingen officiel myndighed, som normerer, hvordan danske ord skal udtales, så hvorfor overhovedet lave en bog med danske ords udtale? Man kunne hævde, at man selv bestemmer, hvordan et ord skal udtales, men de fleste vil gerne pippe som de fugle, de er iblandt.
Hvis man lærer dansk som andet- eller fremmedsprog, kan man have brug for at slå et ords udtale op, men selvom man behersker dansk, kan man have huller i sin viden og ønske at se, hvordan det øvrige sprogsamfund håndterer udtalen af et bestemt ord.
Selvom man ikke er det mindste i tvivl om, hvordan et ord udtales, kan man være usikker på, hvordan udtalen skal beskrives. Hvilke lyde består ordet egentlig af, og hvordan er det forskelligt fra andre lignende ord? Man kan også være så sproginteresseret, at man kunne have lyst til at orientere sig i, om der findes andre måder at udtale et ord på end den, man kender, hvilke udviklinger der er i gang i sproget, og hvordan danske ord i det hele taget kan være opbygget lydligt.
Endelig er sproget konstant i forandring. Om 50 eller 100 år kunne sprogforskere og sproginteresserede have brug for at se, hvordan dansk udtale blev beskrevet tidligere, for at kortlægge, hvordan sproget til den tid adskiller sig.
Alle disse hensyn har vi haft in mente under udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.
International lydskrift som undervisningsværktøj
Når man skal undervise i udtale, er en multimodal tilgang til stor hjælp. Her kan man med lydskrift kombinere det lydlige med noget visuelt. Det kender man fra læsepædagogik, hvor man bruger alfabetet som visuelt hjælpemiddel til at introducere tanken om, at et tegn kan repræsentere en lyd. En udfordring ved undervisning i dansk udtale er, at skriftsproget ikke er fulgt med de naturlige udtaleforandringer. Derfor er det nyttigt at gøre brug af et lydskriftsystem, hvor symboler konsekvent viser, hvordan forskellige udtaler adskiller sig fra hinanden, i modsætning til at lørneren blot er overladt til at efterligne underviserens mundbevægelser.
Nogle undervisere vil måske indvende, at deres lørnere ikke kender til IPA, og at et øget fokus på lydskrift derfor vil have begrænset effekt, i forhold til hvor meget ekstra tid det ville kræve at undervise i det. Man kan dog godt rette opmærksomheden mod de mest fremtrædende træk ved dansk udtale uden at gå meget i dybden, for over halvdelen af tegnene i IPA svarer til de bogstaver, vi kender fra alfabetet.
IPA kan sagtens anvendes, selvom man ikke forstår detaljerne i lydskriften, for man kan se, præcis hvilken forskel der er på to ords udtale, f.eks. er der kun vokallængden til forskel i fulde/fugle/ˈful.ə ˈfuːl.ə/, aspirationen til forskel i bil/pil/ˈpḭːl ˈpʰḭːl/ og stødet til forskel i mor/mord/ˈmoɐ ˈmoɐ̰/. Lydskriften afslører også, at man langtfra skal udtale alle bogstaverne i f.eks. hundrede /ˈhun.ɐɤ/. Ved at investere en lille smule tid i indføring i lydskrift kan man i sidste ende spare tid, og man kan komme langt ved blot at fokusere på nogle få IPA-tegn.
Eksempler
Vi har indspillet introduktions- og vejledningsafsnittet fra udtaleordbogen som lydbog med eksempler på de distinktive lyde. Alle medlemmer af Modersmål-Selskabet får et vandmærket eksemplar af lydbogen tilsendt på mail i forbindelse med udgivelsen. Lydbogen kan også købes hos boghandlere online.
Redaktion
Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker og underviser i dansk udtale, lydskrift, fonetik og fonologi ved Københavns Universitet. Han står bag udtaleordbog.dk, schwa.dk og bogen Ny dansk fonetik (2023), som følger konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). Schachtenhaufen har udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation.
Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns og Lunds Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk.
Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.
Smugkig i ordbogen
Errata
I en redaktion af et omfang som denne udgivelse vil der uvægerligt være fejl, som vi naturligvis påtager os det fulde ansvar for. Fejlrettelser blive offentliggjort her på siden, ligesom vi på udtaleordbog@modersmaalselskabet.dk gerne modtager tilbagemeldinger, hvis man har fundet fejl eller ønsker at efterlyse ord, som vi af den ene eller anden grund måtte have glemt at få med.
På udtaleordbog.dk kan man finde flere udtalevarianter og få yderligere oplysninger om, hvem der typisk udtaler et ord på den ene eller anden måde. Her er det også muligt at efterlyse udtale af nye ord og indrapportere manglende udtalevarianter.
