Dansk Udtaleordbog (2024) bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Den fås i en stor udgave (A4 med hårdt bind) til bogreolen eller kontoret og i en kompakt udgave (17×24 med blødt bind) til taske- og studiebrug.
Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer. Dansk Udtaleordbog er en videnskabeligt funderet udtaleordbog. Udviklingen af ordbogen inkorporerer forskellige lingvistiske videnskaber, herunder fonologi, morfologi, sproghistorie, sprogforandring og sprogteknologi.
Hvem har brug for en udtaleordbog?
Danske ords officielle stavemåde fastlægges af Dansk Sprognævn, men der er ingen officiel myndighed, som normerer, hvordan danske ord skal udtales, så hvorfor overhovedet lave en bog med danske ords udtale? Man kunne hævde, at man selv bestemmer, hvordan et ord skal udtales, men de fleste vil gerne pippe som de fugle, de er iblandt.
Hvis man lærer dansk som andet- eller fremmedsprog, kan man have brug for at slå et ords udtale op, men selvom man behersker dansk, kan man have huller i sin viden og ønske at se, hvordan det øvrige sprogsamfund håndterer udtalen af et bestemt ord.
Selvom man ikke er det mindste i tvivl om, hvordan et ord udtales, kan man være usikker på, hvordan udtalen skal beskrives. Hvilke lyde består ordet egentlig af, og hvordan er det forskelligt fra andre lignende ord? Man kan også være så sproginteresseret, at man kunne have lyst til at orientere sig i, om der findes andre måder at udtale et ord på end den, man kender, hvilke udviklinger der er i gang i sproget, og hvordan danske ord i det hele taget kan være opbygget lydligt.
Endelig er sproget konstant i forandring. Om 50 eller 100 år kunne sprogforskere og sproginteresserede have brug for at se, hvordan dansk udtale blev beskrevet tidligere, for at kortlægge, hvordan sproget til den tid adskiller sig.
Alle disse hensyn har vi haft in mente under udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.
International lydskrift som undervisningsværktøj
Når man skal undervise i udtale, er en multimodal tilgang til stor hjælp. Her kan man med lydskrift kombinere det lydlige med noget visuelt. Det kender man fra læsepædagogik, hvor man bruger alfabetet som visuelt hjælpemiddel til at introducere tanken om, at et tegn kan repræsentere en lyd. En udfordring ved undervisning i dansk udtale er, at skriftsproget ikke er fulgt med de naturlige udtaleforandringer. Derfor er det nyttigt at gøre brug af et lydskriftsystem, hvor symboler konsekvent viser, hvordan forskellige udtaler adskiller sig fra hinanden, i modsætning til at lørneren blot er overladt til at efterligne underviserens mundbevægelser.
Nogle undervisere vil måske indvende, at deres lørnere ikke kender til IPA, og at et øget fokus på lydskrift derfor vil have begrænset effekt, i forhold til hvor meget ekstra tid det ville kræve at undervise i det. Man kan dog godt rette opmærksomheden mod de mest fremtrædende træk ved dansk udtale uden at gå meget i dybden, for over halvdelen af tegnene i IPA svarer til de bogstaver, vi kender fra alfabetet.
IPA kan sagtens anvendes, selvom man ikke forstår detaljerne i lydskriften, for man kan se, præcis hvilken forskel der er på to ords udtale, f.eks. er der kun vokallængden til forskel i fulde/fugle /ˈful.ə ˈfuːl.ə/, aspirationen til forskel i bil/pil /ˈpḭːl ˈpʰḭːl/ og stødet til forskel i mor/mord /ˈmoɐ ˈmoɐ̰/. Lydskriften afslører også, at man langtfra skal udtale alle bogstaverne i f.eks. hundrede /ˈhun.ɐɤ/. Ved at investere en lille smule tid i indføring i lydskrift kan man i sidste ende spare tid, og man kan komme langt ved blot at fokusere på nogle få IPA-tegn.
Eksempler
Vi har indspillet introduktions- og vejledningsafsnittet fra udtaleordbogen som lydbog med eksempler på de distinktive lyde. Alle medlemmer af Modersmål-Selskabet får et vandmærket eksemplar af lydbogen tilsendt på mail i forbindelse med udgivelsen. Lydbogen kan også købes hos boghandlere online.
Redaktion
Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker og underviser i dansk udtale, lydskrift, fonetik og fonologi ved Københavns Universitet. Han står bag udtaleordbog.dk, schwa.dk og bogen Ny dansk fonetik (2023), som følger konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). Schachtenhaufen har udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation.
Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns og Lunds Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk.
Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.
Smugkig i ordbogen
Errata
I en redaktion af et omfang som denne udgivelse vil der uvægerligt være fejl, som vi naturligvis påtager os det fulde ansvar for. Fejlrettelser blive offentliggjort her på siden, ligesom vi på udtaleordbog@modersmaalselskabet.dk gerne modtager tilbagemeldinger, hvis man har fundet fejl eller ønsker at efterlyse ord, som vi af den ene eller anden grund måtte have glemt at få med.
På udtaleordbog.dk kan man finde flere udtalevarianter og få yderligere oplysninger om, hvem der typisk udtaler et ord på den ene eller anden måde. Her er det også muligt at efterlyse udtale af nye ord og indrapportere manglende udtalevarianter.
Særlig tak til
TOYOTA·FONDEN
