Årbogens redaktion har bedt mig fortælle lidt om, hvad der gik forud for stiftelsen af Modersmål-Selskabet.
Lad mig med det samme afsløre, at selskabet — endnu ufødt — var tiltænkt et andet navn: Martin Hammerich-Selskabet. I sin artikel »Om undervisningens frihed — en studie i Martin Hammerichs skoletanker« (Årbog for Dansk Skolehistorie 1978) bragte professor, dr. pæd. Vagn Skovgaard-Petersen mig på sporet af Martin Johs. Hammerich (1811-1881).
Hammerich var uddannet som teolog, blev magister, og senere titulær professor. Allerede i sin studentertid blev han lærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn og var dens rektor gennem 25 år, indtil han i 1867 slog sig ned på godset Iselingen ved Vordingborg. Martin Hammerich engagerede sig stærkt i det nationalliberale kulturliv og i det dengang gryende folkestyre. Således var han bl. a. medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. Efter afskeden fra Borgerdydskolen fortsatte han sin skribentvirksomhed, der især samlede sig om litteraturhistoriske, nationale, skandinaviske og pædagogiske emner. I en længere årrække var han desuden medlem af udvalget for Folkeoplysningens Fremme.
At dømme efter Hammerichs utrykte levnedsoptegnelser betragtede han sig først og fremmest som skolemand og pædagog. Som sådan fik han betydelig indflydelse på de reformer, der gennemførtes i datidens lærde skole, ligesom han satte sit præg på den pædagogiske udvikling indenfor folkeskolen og den tids realskole. Selv underviste han mest i dansk, som han betragtede som det fag, der mere end noget andet fag rummede de bedste muligheder for elevernes individuelle dannelse.
Allerede i 1841 udgav han en pædagogisk afhandling, »Om det mundtlige Foredrag — hvorfor og hvorledes det bør udvikles i vort Undervisningsvæsen«. I forordet hedder det bl. a.: »Navnlig har der under en Betragtning af Culturforholdene i fremmede Lande og forbigangne Tider ofte paatrængt sig mig den Overbeviisning, at det hos os staaer paafaldende langt tilbage med det mundtlige Foredrag (= den mundtlige fremstilling, forf.), og at dets maadelige Beskaffenhed, der er let at forklare af vor Forsømmelighed i at udvikle det, saavel antyder en betænkelig Mangel ved vor individuelle Dannelse, som ogsaa forspilder os ikke faa af det private og offentlige Samfundslivs Goder«.
Og når alt kommer til alt, er vort mål stadig det samme: På linie med Martin Hammerich vil Modersmål-Selskabet i de videst mulige kredse søge at vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift.
Disse ord gjorde et dybt indtryk på en lille kreds af sproginteresserede, der blev styrket i den opfattelse, at vi nu snart 140 år efter stort set står i samme situation. Et nærmere studium af bogen og af Hammerichs andet større værk indenfor samme område »Fremstillingens Kunst — i Retning af det Almenlæselige« (1881) har givet os et tydeligt indtryk af, at det i hvert fald ikke er Hammerichs skyld, hvis det står sløjt til med vort sprog. Efter at have orienteret os i hans samlede produktion, og om hvad der er skrevet om ham (i nyere tid bl.a. af professorerne Arthur Arnholtz og Jørgen Fafner), kom vi til det resultat, at Martin Hammerichs indsats for modersmålet var så betydelig og original, at hans navn kunne »bære« et selskab. Når vi alligevel opgav dette, skyldtes det, at der endnu ikke i tilstrækkeligt omfang er forsket i Hammerich.
Nye muligheder viste sig imidlertid hurtigt. Det planlagte Martin Hammerich-Selskab blev til Modersmål-Selskabet ud fra den betragtning, at et sådant ville have større muligheder for at opnå folkelig opbakning og bredde, hvad der lå os stærkt på sinde. Og når alt kommer til alt, er vort mål stadig det samme: På linie med Martin Hammerich vil Modersmål-Selskabet i de videst mulige kredse søge at vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift.
Trykt i Modersmål-Selskabets første årbog, Vort modersmål er …., s. 181-182. Webredaktionen antager, at artiklen er skrevet af Poul Hansen.