Beretning ved den stiftende generalforsamling d. 3. maj 1980 i Nationalmuseets foredragssal
Inspirationen fra Orwell
I sit essay »Politics and The English Language« sagde George Orwell noget, der vist gælder til enhver tid: »Hvis tænkningen fordærver sproget, kan sproget fordærve tænkningen. — Man burde erkende, at det nuværende politiske kaos er forbundet med sprogets forfald, og at man sandsynligvis kan opnå en vis forbedring ved at begynde på det sproglige plan.«
Orwells dystre, men også optimistiske tankegang har mere eller mindre bevidst spillet en væsentlig rolle, da idéen til Modersmål-Selskabet blev undfanget.
Grund til alvorlig eftertanke
Initiativtagerne og den foreløbige bestyrelse er ikke grebet af en panikagtig undergangsstemning, men på den anden side mener vi, at vekselvirkningen mellem vort sprog og vor kultur i disse år giver stof til alvorlig eftertanke. Så vidt vi kan se, har fællessproget, modersmålet, i de sidste 10-20 år undergået en forvandling, der alt efter temperament gør det berettiget at tale om en sproglig forfladigelse, om at sproget er i forfald, eller i en kriseagtig tilstand.
Og hvis det er rigtigt, at sproget er det levende budskab om folkets ånd og kulturelle stade — som Grundtvig mente det — så har vort åndsliv og kultur det heller ikke særlig godt.
Sprogets fjender
Vi har hver især vore meninger om, hvilke tendenser, der mest skæmmer den sproglige ager. Det være sig f.eks. de lige så berygtede som berømte flade a’er, boblesproget, de mange fremmedord eller vulgærudtrykkene. Modersmål-Selskabet har nok så meget hæftet sig ved det ubehjælpsomme, upræcise og sjuskede sprog. Værst er det, når det ufærdige under dække af en favnende folkelighed gøres til en dyd i sig selv. Så sker det, at folket selv blues.
Den største fare ser vi i den omsiggribende fattigdom på ord og begreber
Den største fare ser vi i den omsiggribende fattigdom på ord og begreber, godtgjort i adskillige undersøgelser, og velkendt af mange skolefolk, og i den sproglige polarisering. Vi forskanser os i båse, hver med sin sproglige indavl, men fælles er den uigennemsigtige, undertiden helt uforståelige stil. Ikke så sært, at der er opstået begreber som akademikersprog, politikersprog, pædagogsprog, journalistsprog, for ikke at tale om det røgslør, der ligger over sproget i talrige offentlige skrivelser, bekendtgørelser o.l.
Det nuancerede, alment forståelige sprog synes således på vej til at blive fortrængt af et ordfattigt, kærneløst parlørdansk, hvor klicheer og nedslidte ord vælter hulter til bulter over hinanden — en frodig jordbund for manipuleren og politisk forføreri.
Teknologi og specialisering og den fuldbyrdede industrialisering er nogle af de ydre omstændigheder, der har grebet dybt ind i den sproglige udvikling. I takt med, at familiemønstret gennem denne udvikling er blevet ændret, er det blevet meget vanskeligt for mange forældre at afse tid og kræfter til at tale med deres børn, læse højt og synge for dem. Men når alt kommer til alt, er det dog nok tankeløsheden og ligegyldigheden, der er sprogets værste fjender.
Sproget verdens grænse
»Dit sprogs grænser er din verdens grænse,« har Wittgenstein engang sagt. Vi fornemmer, at han har ret i denne påstand. Og derfor er det vigtigt, at fællessproget ikke misrøgtes og forenkles. I samme grad dette sker, i samme grad afskæres den enkelte fra de andre. Og hjemmets, arbejdets og samfundslivets situationer og forhold kan så kun beskrives med hidsige kontraster, der hindrer den indbyrdes forståelse og tankeudveksling i en frugtbar samtale.
Hvis den sproglige uformåenhed når sin yderste grænse, er knivens sprog måske den sidste udvej. Set under disse synsvinkler er der altså også en sammenhæng mellem sprog og etik. Uden et righoldigt sprog bliver det svært for den enkelte at finde sin identitet, og i så fald vakler også grunden under en fælles identitet, soen er betinget af, at det enkelte menneske har forståelse af sig selv og sin tilværelse.
Modersmålet er som vor fælles identitet en væsentlig forudsætning for samhørighed i det, der med et måske nedslidt udtryk kaldes det folkelige fællesskab. Uden dette kan folkestyret ikke fungere …
Sproget og det folkelige fællesskab
Modersmålet er som vor fælles identitet en væsentlig forudsætning for samhørighed i det, der med et måske nedslidt udtryk kaldes det folkelige fællesskab. Uden dette kan folkestyret ikke fungere, for jo mindre, der forener os, jo mere vil befolkningsgrupperne stå stejlt overfor hinanden i kampen for særinteresser. Den nuværende skepsis overfor vort folkestyre og mistilliden mellem vælgere og politikere er vidnesbyrd om, at den Orwellske »ring« er sluttet. Politikerne har ikke i tilstrækkelig grad evnet at tale et sprog, som folket forstår. Orwells tankegang rækker dog langt videre end til de politiske tilstande. Det er få danskere, der ikke i deres dagligdag generes af, at sproget kommer på afveje eller ikke udvikler sig til at blive et brugbart fællesredskab.
Modersmål-Selskabets formål
På denne baggrund har den foreløbige ledelse af selskabet, der siden stiftelsen har haft 4 bestyrelsesmøder, brugt mange kræfter på den formålsformulering, der nu er nedfældet i vor folder og i vedtægterne. Som punkt 1 søger vi at vække forståelse for betydningen af en »klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift, med respekt for dialekterne«. Det er vort indtryk, at folderen har været til megen gavn under opbygningen af Modersmål-Selskabets organisatoriske forhold, der indtil nu har været vor hovedopgave. Især har vi samlet os om medlemshvervning og i nær tilknytning hertil om selskabets økonomi. Hertil kommer planlægning af vort første årsmøde, ligesom de første forberedelser er gjort til årbogen, der udsendes af selskabet på Forlaget i Haarby på stiftelsesdagen den 27. november.
Oplysningsvirksomhed
Sideløbende med det organisatoriske arbejde har vi påbegyndt en oplysningsvirksomhed med sigte på de videst mulige kredse i befolkningen. Medlemmer af bestyrelsen har allerede holdt adskillige foredrag, skrevet ikke så få artikler og kronikker til fag- og dagpressen og er blevet interviewet i Danmarks Radio og mange dagblade. I de seneste uger er det lykkedes selskabet at få skribenter og foredragsholdere til at bistå os med denne udadrettede virksomhed, hvis hovedformål er et forsøg på at skabe forståelse for, at sprogets situation og fremtid er en sag, der angår os alle. Det har glædet os, at pressen selv i stor udstrækning har trukket på samme hammel.
Overvejelser om målrettet virke
Den foreløbige bestyrelse har også overvejet muligheden for et mere målrettet virke. Selskabet er ingen dansklærerforening, heller ikke et kontrolorgan med kasketbærende opsynsmænd. Men det må være en naturlig og selvfølgelig ting, at vi med interesse følger udviklingen indenfor danskundervisningen på alle trin og sprogbehandlingen i massemedierne. Nedsættelse af et par udvalg har været drøftet i denne forbindelse. Endvidere har vi under forudsætning af den fornødne interesse haft oprettelse af lokalafdelinger i tankerne.
Eksemplet og samtalen
Modersmål-Selskabets arbejde er langsigtet, og vi har ingen patentløsning på sprogets problemer. Vi farer derfor med lempe. Men vi tror på eksemplets magt og vil bestræbe os på i tale og skrift at udtrykke os almentforståeligt og almentlæseligt, således at vi hverken specielt henvender os til lærd eller lægmand, men til alle. Det er vores opfattelse af folkelighed. Og vi vil søge at opmuntre forældrene til virkelig at bruge modersmålet i omgangen med børnene. Det er her grunden lægges til den så væsentlige samtale.
Hvem Selskabet er for
Selskabet er for alle, der er interesseret i det danske sprogs bevarelse og udvikling som en væsentlig forudsætning for dansk kultur.
Gang på gang har vi understreget, at vi ikke er et mindesamfund for sproglig selvtilstrækkelighed. Vi ved, at sproget som alt andet levende er undergivet forandringens lov. Naturligvis vil vi gerne have en finger med i denne udvikling. Ligeså har vi kraftigt tilkendegivet, at selskabet er partipolitisk neutralt, ligesom det ikke indlader sig på en forud fastlagt vurdering af europæiske eller globale sammenslutninger. Selskabet er for alle, der er interesseret i det danske sprogs bevarelse og udvikling som en væsentlig forudsætning for dansk kultur.
Ovenstående let redigerede beretning er trykt i Modersmål-Selskabets første årbog med titlen Vort modermål er …. s. 7-11.