Modersmålsdagen markerede vi i år ved at invitere Dansk Sprognævns formand, professor Anne Holmen, og direktør Sabine Kirchmeier. Deres emner var dels, hvilke strømninger der påvirker dansk sprog, dels de danske universiteters brug af dansk og fremmedsprog.
Modersmålsdagen blev indstiftet af UNESCO den 21. februar 1999 og har siden været mærkedag. Dagen har til hensigt at fremme sproglig mangfoldighed og øge bevidstheden om sprogets betydning for udvikling og kultur.
Direktør Sabine Kirchmeier og formand Anne Holmen, Dansk Sprognævn, var inviteret, Kirchmeier for at fortælle om sprognævnets virke og om, hvilke strømninger der påvirker dansk i disse år, Holmen for at orientere om sprogbrugen på de danske universiteter.
Sabine Kirchmeier: Hvad påvirker dansk?
Sprognævnets opgaver
To af Sprognævnets opgaver er ifølge Sabine Kirchmeier at forske i og beskrive det danske sprog, som det tales og især skrives af danskerne, og at udarbejde og udgive Retskrivningsordbogen. Her er der ikke blot tale om bogen med hårdt eksamensgrønt bind, men en stor elektronisk database, orddatabasen. Den leverer data til sprognævnets eget elektroniske opslagsværk på dsn.dk og til ordbogen.com, som har en meget stor brugergruppe på gymnasier og videregående uddannelser med omtrent 60 millioner opslag årligt. Med de 2,8 millioner opslag direkte på sprognævnets egen hjemmeside og eksterne abonnenter som Wordfeud resulterer det i næsten 72 millioner opslag i orddatabasen hvert år.
Påvirkning udefra
Mange har udtrykt bekymring over den store påvirkning, som engelsk gennem længere tid har haft på dansk, der ikke opfinder sine egne nye udtryk ligesom f.eks. islandsk, men også her var der godt nyt fra Sabine Kirchmeier: Hvis man betragter indtaget af nye ord siden 1945, udgør engelske ord 72 % i islandsk og 79 % i dansk, men hele 87 % i finsk, som ellers ikke er et germansk sprog med tilbøjelighed til at indarbejde fremmedord fra engelsk. På enkeltordsniveau er der sågar tendenser til, at engelske fremmedord viger tilbage for de danske varianter, så forandringen går begge veje. Således er bodyguard for livvagt veget fra 43 % til 26 %, bl.a. fordi bodyguard ikke passer i alle sammenhænge. Sabine Kirchmeier understregede også, at selvom nogle fremmedord fuldt ud erstatter de danske i nogle situationer, er de ikke gangbare i andre. Der er vel ingen, der løfter et øjenbryn, uanset om man siger, at man vil booke eller bestille en billet, mens det næppe vil gå ubemærket hen, hvis man spørger, om man kan booke en dessert på en restaurant.
Eller bør man sige spisested? For restaurant er jo et gammelt indlån fra fransk. Men spise er til gengæld et endnu ældre indlån fra tysk. Det dansk, vi har i dag, er gennem mange år blevet påvirket udefra, og hvis vi skulle udelukke alle ord, som ikke har rod i tysk eller latin og græsk, ville vi end ikke have hovedparten af det danske ordforråd tilbage. Man kan ikke komme uden om, at sprog påvirkes af de mennesker, der bruger det. Ellers ville vi gå og tale det samme som for tusind år siden og savne begreber for de fleste opfindelser efter hjulet.
Ny sprogteknologi
I takt med at der kommer ny teknologi, som benytter sig af sprog, er det vigtigt at sikre, at produkter til det danske marked udvikles på dansk. Her menes der naturligvis ikke dansk som den jammerlige talesyntese med forkert udtale og tryk, som man kan høre, når stoppestederne annonceres i busserne i Hovedstadsområdet. Nej, teknologien skal gengive et korrekt dansk, som ikke er påfaldende at lytte til, ligesom talegenkendelse uproblematisk skal kunne genkende varieret hverdagsdansk. Det er ikke nogen enkel opgave i det hele taget, men især ikke på grund af den komplekse danske fonologi og udtalevariation, men det er en opgave, som det sprogteknologiske udvalg i Dansk Sprognævn bruger meget tid på i år.
Anne Holmen: Parallelsproglighed på KU
Sprogpolitik og sprogbrug på KU
Sprognævnets formand, Anne Holmen, er professor ved Københavns Universitet i parallelsproglighed, tidligere i dansk som andetsprog, og har undersøgt brugen af dansk og fremmedsprog side om side, også kaldet parallelsproglighed, på de videregående uddannelser i Danmark. Universiteterne prioriterer muligheden for at tiltrække udenlandske studerende og sikre udvekslingsaftaler for danske studerende meget højt, og derfor udbydes en del fag på engelsk. På KU’s fakultet med det lidet danskklingende navn Science (natur‑ og biovidenskaberne) er al undervisning på kandidatniveau tilmed på engelsk, mens al undervisning på bachelorniveau foregår på dansk. Mere broget er det på Humaniora, Teologi og Samfundsvidenskab, hvor det besluttes på fag- eller underviserniveau. På Sundhed og Jura er undervisningen primært på dansk.
Ulempen ved et stort fokus på engelsk er, at ikke-engelske fremmedsprog og især dansk har lavere prioritet. Af udgivelser på ph.d.-niveau er kun 15 % på dansk og 2 % på andre fremmedsprog end engelsk, da engelsk har stor betydning for at få forskning anerkendt og formidlet internationalt.
Forskere, studerende og dansk
Der bliver gjort meget for at tilbyde udenlandske forskere og studerende danskkurser, men de fleste oplyser, at de hovedsageligt taler dansk med deres medkursister og underviser på danskkurser og ellers klarer sig med engelsk.
Studerende skriger på fremmedsprog Det skaber derimod frustration hos danske studerende, at de ikke har tilstrækkelig mulighed for at tilegne sig fremmedsprog på det nødvendige niveau, såvel akademisk engelsk som tysk og fransk, og derfor føler sig nødsaget til at fravælge udlandsophold. Tysk er eksempelvis adgangsgivende på mange studier i Østeuropa, og arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad tysktalende ingeniører og fransktalende jurister og samfundsvidenskabelige kandidater til EU-institutionerne.
Kurser i sprog er nødvendige, men kan ikke stå alene, og det er vigtigt at bruge sproget både på og uden for studiestedet. Det gælder også, når man vil studere i udlandet.
Michael Bach Ipsen har skrevet ovenstående artikel til Sprog & Samfund. Læs hele artiklen med illustrationer i nr. 1, 2018.