Tegnsprog som modersmål

Hvad er dansk tegnsprog? Og hvordan udtrykker de der taler dansk tegnsprog, sig når de vil udtrykke usikkerhed? Det vil professor i anvendt lingvistik Elisabeth Engberg-Pedersen svare på i et foredrag på Den internationale Modersmålsdag.

Opdatering: Arrangementet er afholdt. Læs Modersmålet dansk tegnsprog, og se også artiklen i Sprog & Samfund 2019 nr. 1, side 2–3.

Den internationale Modersmålsdag er den 21. februar, og Modersmål-Selskabet inviterer sædvanen tro til foredrag. For fem år siden blev dansk tegnsprog anerkendt af Folketinget som selvstændigt sprog, og Dansk Tegnsprogsråd under Dansk Sprognævn blev oprettet ved lov. I Danmark er der ifølge Danske Døves Landsforbund en 3–4.000 døve der har dansk tegnsprog som modersmål, og i alt skønnes ca. 20.000 at tale dansk tegnsprog i private eller professionelle sammenhænge. Mange der taler dansk tegnsprog, er født døve, men en del er blevet døve senere i livet.

Vi har som nævnt inviteret professor i anvendt lingvistik Elisabeth Engberg-Pedersen der også er formand for Dansk Tegnsprogsråd, til at holde foredrag om dansk tegnsprog. Hvad er tegnsprog, og hvordan udtrykker man eksempelvis usikkerhed? Med Elisabeth Engberg-Pedersens egne ord:

Mange bliver overrasket når de hører at der findes mange forskellige tegnsprog. Tegnsprog er ikke konstrueret af nogen for at hjælpe døve. Tegnsprog er opstået – og opstår – blandt døve på døveskoler og i områder med mange døve sammen. Derfor bliver sprogene forskellige. De bygger på gestik og påvirkes naturligt nok af de majoritetssprog der omgiver dem. Men de viser også træk som afspejler almenmenneskelige måder at tænke på.

I mit foredrag vil jeg vise disse forskellige kilder til hvordan tegnsprog er opbygget. Det gør jeg med eksempler fra især dansk tegnsprog og japansk tegnsprog. Jeg vil bl.a. vise hvordan man udtrykker sin usikkerhed på de to sprog, da det er et område som ikke direkte kan vises billedligt.

Elisabeth Engberg-Pedersen har forsket i dansk tegnsprog og japansk tegnsprog, herunder hvordan man udtrykker usikkerhed (epistemisk modalitet), og er en dygtig formidler. Så mød frimodigt op til en aften om dansk tegnsprog.

Alle er hjertelig velkomne til dette arrangement hvor Danske Døves Landsforbund velvilligt lægger lokaler til og sørger for tolkning til dansk tegnsprog.

Sted: Festsalen, Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N

Tid: Torsdag den 21. februar 2019 kl. 17.00 – 19.00

Pris: Gratis entré. Modersmål-Selskabet er vært for en forfriskning i en pause undervejs.

Arrangør: Modersmål-Selskabet

Tilmelding er ønskelig, men ikke nødvendig, via https://bit.ly/tegnsprog.

Årbogspræsentation 28-11-2018

Udsnit af forside med årbogens titel og undertitel: Ord og naboer i Norden ‒ Nordisk nabosprogsforståelse

Vi gav ordet til de tilstedeværende årbogsforfattere samt til lektor og oversætter Erik Skyum-Nielsen, der gæstede os i anledningen af Islands fejring af 100-årsjubilæet som selvstændig stat. Erik Skyum-Nielsen har oversat romanen Ar som forfatteren Auður Ava Ólafsdóttir netop havde fået Nordisk Råds Litteraturpris for. Læs mere om Nordisk Råds Litteraturpris i Henrik Hagemanns artikel i årbogen Ord og naboer i Norden ‒ Nordisk nabosprogsforståelse.

Aftenens højdepunkter:

  • Indledning v. BA i lingvistik Michael Bach Ipsen der også er forfatter til kapitlet »Svensk for begyndere«
  • Islandsk og dansk, Island og Danmark v. Erik Skyum-Nielsen der har oversat Auður Ava Ólafsdóttirs roman Ar der netop havde fået Nordisk Råds Litteraturpris
  • Tidligere generalsekretær i Nordisk Råd Henrik Hagemann
  • Hanna Birkelund Nilsson
  • Årbogsforfatter Steinunn Jónasdóttir om at lære et andet sprog
  • Tijana Vujadinović om formelt vs. uformelt sprog og om at læse skandinaviske sprog

Læs mere om årbogen på dens hjemmeside.
Bestil årbogen på vores bestillingsside.

Revyforfatter Carl-Erik Sørensen modtog Modersmål-Prisen

Carl-Erik Sørensen og Modersmål-Selskabets formand, Mette Bjørnvig Kaufmann (foto: Georg Adamsen)

Revyforfatter Carl-Erik Sørensen, satirens mester, modtog den 24. september 2018 Modersmål-Prisen i Alhambra – museet for humor og satire.

Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen der motiverede valget af forfatteren til mange af de populæreste revynumre i nyere tid. Carl-Erik Sørensen takkede for Modersmål-Prisen og sang derefter en række revysange fra de over 40 år, han har skrevet revytekster. Med disse revysange fik tilhørerne mange eksempler på den karakteristik, som pressemeddelelsen – gengivet i næste afsnit – nævner. Der var både djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Engang var der en, der sagde til Carl-Erik Sørensen, at han havde grinet modvilligt af hans revysange. Det var ifølge Carl-Erik Sørensen den største ros, han nogensinde har fået.

Motivering for Modersmål-Prisen

Dansk rimsmed og revyforfatter leger finurligt og fabelagtigt med det danske sprog, når han får danskerne til at brøle af grin med sine sketcher, monologer og viser. Carl-Erik Sørensen modtager Modersmål-Selskabets pris for sine originale og folkekære tekster, der sprogligt spidder den danske folkesjæl.

Carl-Erik Sørensen, som er født den 4. august 1954, er mest kendt som manden med teksterne, der kan vælte Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. Med over 1500 revytekster har han skabt sig et navn og en identitet som en spøjs og sublim rimsmed i den lange flotte og ferme tradition af danske digtere, som kan rime med både mening og galskab.

Han har fortjent Modersmål-Prisen, fordi han er en sofistikeret og original bruger af det danske sprog – på den både frække og fragile facon. Med toner og takter af folkelighed, langluntet listighed og sørgmunter melankoli udfolder Carl-Erik Sørensen sit talent. Lattermild javist, men også med en djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Vi ler med Carl-Eriks rim på udsatte steder, med syre i syntaksen og en springskalle i sproget.

Carl-Erik Sørensens revyforfatterskab er i familie med både Jens August Schade, Poeten, Halfdan Rasmussen, Johannes Møllehave og Benny Andersen. Han er også smittet med de satiriske gener fra Ludvig Holberg og Johan Herman Wessel. Carl-Erik Sørensen er med sin despekt for autoriteter aldrig bange for at sove i baronens seng eller skrive Dronningens årlige nytårstale ude på Bakken til Ulf Pilgaard. På vers, rim og strofer leverer han de skæve vinkler, der får os til at se klart, når vi konfronteres med sociale urimeligheder og uretfærdigheder i dagens Danmark.

Modersmål-prisen uddeles hvert år som en påskønnelse af sprogbrugere, der særligt fremragende udtrykker sig efter Modersmål-Selskabets idealer: Klart, udtryksfuldt og med varieret sprogbrug.

Billeder fra prisoverrækkelsen

Bo Tao Michaëlis
Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen til Carl-Erik Sørensen
Alhambras scene med Morten Wedendahl (tv.) og Carl-Erik Sørensen (th.). Foran scenen Lotte Sørensen (yderst th.) og Bo Tao Michaëlis (næstyderst th.)
Carl-Erik Sørensen synger egne revynumre, akkompagneret af pianist Morten Wedendahl
Carl-Erik Sørensen i nærbillede
Carl-Erik Sørensen sang egne værker
Morten Wedendahl i nærbillede
Pianist og komponist Morten Wedendahl akkompagnerede Carl-Erik Sørensen
Diplom til revyforfatter Carl-Erik Sørensen bl.a. med teksten "VISEKONGEN" og Johannes Møllehaves udtryk "Danmarks viseste visekonge"
Johannes Møllehave har kaldt Carl-Erik Sørensen for »Danmarks viseste visekonge«. Carl-Erik Sørensens satire opfylder til fulde Poul Henningsens krav om at revyen skal ville noget, at den skal være »opdragende«.

Fotos: Kaj Nielsen-Gøgsig
Diplom: Georg Adamsen