Fra det ene sprog til det andet – Dansk i verden (2022)

Den 24. november 2022 udkom årets medlemsbog, en antologi om oversættelse.

Tolkning er en meget kompleks kommunikationssituation. Læg dertil, at den desværre alt for ofte betragtes og behandles, som om det blot var et almindeligt retsmøde afholdt på dansk, plus en række ord, rettens aktører ikke kender og forstår. Det er andet og mere end det, og jo mere vi bilder os det modsatte ind, jo mere er retssikkerheden truet (Philip Thinggaard).

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

En irriteret orientalist har engang udtalt, at enhver arabisk rod har fire betydninger: sin grundbetydning og dens modsætning, noget med kameler og noget af seksuel karakter (Ellen Wulff).

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været vores ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Kloge folk hævder, at i henhold til fysikkens love kan en humlebi ikke flyve. Andre og mindst lige så kloge hævder, at poesi ikke kan oversættes (Søren Schønberg Sørensen).

Årbogen i 2009 hed og handlede om Dansk i verden. De fleste af temaerne har vi taget op igen i løbet af de seneste fem år: nordisk nabosprogsforståelse (2018), de danske dialekter – herunder skånsk (2019) og de mange forskellige historisk og kulturelt betingede sprog og dialekter i grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen (2020). Men Dansk i verden rummer også en håndfuld artikler, som tangerer temaet om oversættelse og velfortjent har fået plads i 2022-antologien.

Dialektkaffe – nu også på bornholmsk

Efter godt to år er Modersmål-Selskabets kaffestel komplet. Vi begyndte med sønderjysk, fynsk, thybomål, vestjysk, vendelbomål og slutter nu af med bornholmsk. På krusets ene side er den velkendte ordsky med 40 bornholmske ord udvalgt af Alex Speed Kjeldsen, som er sprogforsker på Bornholmsk Ordbog. Herunder ses en oversættelse af alle ordene, og i de kommende numre af bladet følger oversættelser af de andre krus.

På den anden side pryder silhuetten Trojllkjælijnen frå Skåne hâr kâstad ejn sten ætte Österlârs Rujnnkjarka ‘Troldkællingen fra Skåne har kastet en sten efter Østerlars Rundkirke’ af Ane Cecilie Mogensen, som er inspireret af den anden kendte bornholmske papirklipper J.J. Sabber. Mogensen klipper og skriver fortællinger om trolde og de underjordiske – små væsner, som lever under jorden/i den bornholmske undergrund, og som ifølge gamle sagn beskytter øen og indbyggerne mod trusler udefra. Mogensens papirklip er i år også afbildet på tre nye danske frimærker.

Det bornholmske krus blev lanceret på vores bestillingsside den 16. september og kan desuden kunne købes på Bornholm i Dagli’Brugsen i Pedersker og hos papirklipper Ane Cecilie Mogensen.

Bornholmsk Rigsdansk
barkenaroa gulerod
Borrijnholm Bornholm
bælli barn
dæmmeså dermed så, basta!
flabbatass flabet person, men også en skelske
förder tilflytter fra anden del af DK
gaddelier passende
gaddis havlit
gonn gu
hijndâjn forleden
horra dreng
hozzer strømper
hundans mildt kraftudtryk
ijåns for lidt siden
iven øjne
jylkatt pindsvin
kar mand
kjivå’d ked af det
kjætta hunkat
kjøssebær kirsebær
lappasko sutsko
marripyta mariehøne
muggeso trillebør brugt i stald
ni I
pibel pige
pugga frø
râzapâz spilopmager, vildbasse
rågafnatt skovflåt
sâbrian mildt kraftudtryk à la Sørens
sjijnnara sommerfugl, sværmer
skrikk skammel, buk
slabbedøgg hagesmæk
sniva sove
stæwla støvler
ætte efter
ævent netop
ønte ikke
åbo edderfugl
åsjøtt klaret, færdiggjort
barkenaroa gulerod
Vann går’ed? Hvordan går det?
De rabbar å. Det går nogenlunde.
De e ijnnen sâg å sjida, når rawen e fujll. Det er ingen sag at skide, når røven er fuld.
Hâr du fåd’ed åsjøtt? Er du blevet færdig med det?
Kajn du’nte snakka râ? Kan du ikke tale rent?

Erik Skyum-Nielsen modtager Modersmål-Prisen 2022

Modersmål-Selskabet tildeler Erik Skyum-Nielsen Modersmål-Prisen 2022 »som en påskønnelse for en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.«

Erik Skyum-Nielsen er en uhyre kyndig og belæst litteraturforsker, -historiker og -anmelder, flittig forfatter, foredragsholder og oversætter af over 100 bøger fra islandsk samt fra færøsk.

Erik Skyum-Nielsen hyldes for sin alsidige og inspirerende forskning i og formidling af den danske og nordiske litteratur og for sin fornyelse af det danske sprog ved hjælp af nye, overraskende udtryk og litterære virkemidler. Men også herlige gamle ord og humor er blandt Skyum-Nielsens kunstneriske greb, når han begejstrer os skriftligt og mundtligt med den danske litteratur gennem ca. tusind år fra begyndelsen til i dag. Emnerne er f.eks. moderne litteratur, litteraturkritik, dansk naturlyrik, litteraturhistorie og oversættelsesteori foruden en indsats for de nordiske sprogs status i Danmark. Derudover beskæftiger Erik Skyum-Nielsen sig med den islandske litteratur fra og med sagaerne til i dag og fra de forskelligste vinkler, ikke mindst som oversætter til dansk. En kolossalt produktiv gerning som videnskabsmand, håndværker og kunstner, der sætter den danske litteratur i verdenslitterært perspektiv ‒ med modersmålet som materiale og smidigt redskab gennem de sidste foreløbig 48 år. Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag den 27. oktober hos Dagbladet Information.

Foto venligst udlånt af fotoredaktør Sigrid Nygaard, Dagbladet Information.

Som 22-årig mag.art. i nordisk litteratur begyndte Erik Skyum-Nielsen sit flittige virke for dansk sprog og litteratur med fire år som dansk lektor ved Islands Universitet i Reykjavik 1974-78. Hjemme i København fulgte 1978-89 ansættelser ved Institut for Nordisk Filologi ved Københavns Universitet, forskningsstillinger ved Det Kgl. Bibliotek 1990-2002 og fra 2003 som lektor ved Københavns Universitet, hvor Skyum-Nielsen har forsket og undervist alsidigt og dybtgående i litteraturens tjeneste lige siden. Siden 1976 har Skyum-Nielsen oversat islandsk og færøsk litteratur og siden 1978 været litteraturanmelder ved Information, og han har skrevet en række fag- og lærebøger.