Fem eventyr på sønderjysk (Fæm æwentye o synnejysk)

Beskrivelse

Her møder du fem af H.C. Andersens klassikere, som er inspireret af folkefortællinger: Lille Claus å stoe Claus (Lille Claus og store Claus), Da æ kejse skuld ha ny tøj (Kejserens nye klæder), Stjambe Hans (Klods-Hans), Det æ et engang løjn (Det er ganske vist!), Nąŵ (Noget).

Med moderne illustrationer og tekster på både rigsdansk og sønderjysk ligger udgivelsen naturligt i forlængelse af andre billedbøger fra Modersmål-Selskabet og Æ Synnejysk Forening.

De første fire eventyr har vi venligst fået lov at udgive i afdøde Vagn Rasmussens oversættelse, og hans fine indtalinger af tre af dem findes på soundcloud.com/user-204179705/sets/hc-andersen-o-synnejysk. Det sidste eventyr Noget kommer i en helt ny oversættelse af lingvisten Christian Munk. Dertil har han udviklet en ny stavning, som skulle gøre det muligt at ramme den sønderjyske udtale og intonation selv uden at kende noget til den i forvejen. En læse- og udtalevejledning medfølger naturligvis.

Uddrag fra Da æ kejse skuld ha ny tøj:

»Han hae et newe o!« roft folk ettehaend, å højee å højee, å sinn kund æ kejse jo begynd å høet, å han tænt at di jo faktisk haej ret, »men a må nok helle hold et ue te æ optoch æ ewe.« Så han knejset stolt, å æ kammeherre blew we mæ å bæe det slæef, som slet et wa dæe.

Uddrag fra Nąŵ på hhv. rigsdansk og sønderjysk:

»Din bror, den du kaldte den ringeste,« sagde englen, »den hvis dont i al ærlighed var dig nedrigst, giver dig sin himmerigsskærv. Du skal ikke vises bort, du skal have lov til at stå herudenfor og tænke over, se at ophjælpe dit liv dernede, men ind kommer du ikke før du i god gerning har udrettet – noget!« »Det kunne jeg have sagt bedre!« tænkte ræsonnøren, men han sagde det ikke højt, og det var nok allerede noget.

»Din broẃe, dæ̈ń do kål̂dt dæ̈n rængest,« såĵ æ æ̈ngel, »dæ̈ń, hvės ą̂rbe i åł ærlehéj vǫr læ̈ńgst ůńde dæ, gíe dæ sin hėmmerighsskǽrw. Do ska it vîses bǫrt. Do ska ha ląw tė ǫ stǻ hėûnfǫr ǫ tæ̈n̂k æ̈ẃe ǫ sé ǫ ůphjæ̈l̂p dit liẃ dėnêj, mæ̈n ińd kůḿme do it, fø̂ do i gój gærnėng har ujrættet – nąŵ!« »Dė ku Æ ha sǻj bæ̂!« tæ̈n̂gt æ ræsonnøj́e, mæ̈n han såĵ dė it hǫj́t, ǫ dė vǫr nǫk ålleræĵ nąŵ.