Debatmøde om sprogpolitik med kultur- og folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, MF for DF
Arrangementet markerer UNESCO’s internationale modersmålsdag i Danmark. Modersmål-Selskabet er vært.
Sted: Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20. 3. sal, København
Tid: 22. februar 2016 kl. 17.00‒18.30. Der serveres lidt let efter arrangementet.
For de fleste partier i Folketinget kan interessen for sprogpolitik ligge på et meget lille sted. Interessen begrænser sig groft sagt til spørgsmålet om valg mellem dansk og engelsk. Dansk Folkeparti har i årevis været storleverandør af synspunkter og indspark til en sprogpolitik. Men hvordan ser partiets sproglige univers egentlig ud? Det har du nu muligheden for at høre og debattere med kultur- og folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen. Der foreslås følgende tematisering:
Hvordan styrker vi det danske sprog
Nøgleord: Sproglov – Dansk Sprognævn – Sprogteknologi – EU – Folkeskole ‒ Ungdomsuddannelser – Journalistuddannelser ‒ Sociale medier ‒ Mobning og hadesprog
Sprog i Danmark
Engelsk i uddannelse og forskning ‒ Engelsk i erhvervslivet – Indvandrersprog ‒ Modersmålsundervisning ‒ Tolkning indenfor sundhed og socialsektor ‒ EU-direktiv om sproglige rettigheder i straffesager m.v.
Danskernes beherskelse af fremmedsprog
Fremmedsprog i folkeskolen og ungdomsuddannelserne – Fremmedsprogsuddannelser på universiteterne – Sprog, kultur og dannelse
Tilmelding
Af hensyn til logistik, pladsforhold og evt. ændring er tilmelding nødvendig. Der er et begrænset antal pladser.
Update: Man kan læse Alex Ahrendtsens tale via dette link.