Jøwt, behagelig musik og dialektal sang

Cover til Allan Olsens Jøwt
Allan Olsen, »Jøwt« (2013)

Det er skønt, når folk taler et smukt, forståeligt rigsdansk ‒ og det er ikke ringere, hvis det sker i en god sags tjeneste. Men det er mindst lige så godt, hvis folk taler deres hjemstavns mål. Godt nok kan det være vanskeligere for andre danskere at forstå ‒ for slet ikke at tale om udlændinge ‒ men findes der noget, der kan måle sig med modersmålet? Rigsdansk eller ej? Jeg taler desværre ikke rigtig min egen dialekt længere, men ville ønske, at jeg kunne, vel at mærke kunne ordentligt.

En, der kan sin dialekt endnu, er musikeren Allan Olsen. Det kan godt være, han har spurgt nogle eksperter ‒ vendelboere ‒ til råds, herunder Niels Hausgaard, men jeg tvivler ikke på, at det er Allan Olsens eget modersmål. Jeg bor i øvrigt ligesom Allan Olsen i Århus, ikke fordi Århus er finere end Frederikshavn eller Thorning. Men bestemt anderledes ‒ meget anderledes.

»Jøwt« er Allan Olsens seneste CD, som udkom 4. marts og kan købes i hele landet fra i dag, den 22. april. Den har hidtil kun kunnet købes nordenfjords, men jeg har fået den til anmeldelse for nogle uger siden. For nogle år siden holdt jeg og min familie sommerferie i Vendsyssel nogle år i træk, lidt uden for Frederikshavn. Fra turene, ikke mindst cykelturene, genkender jeg stederne. De ture, jeg i de seneste år har taget til egnen, hvor jeg selv voksede op, har fremkaldte mange af de samme følelser, som »Jøwt« beskriver.

Med det første nummer rejser vi med til Vendsyssel og tilbage i tiden sammen med Olsens mor. Og så er nutiden alligevel skarpt til stede. De unge flytter væk, selv om ingen har lyst til den slags reality-tjek. Beskrivelsen af køreturen med moderen er enkel og ligetil ‒ og fuld af følelse, humor, og måske en smule vemod? Sangen er på én gang lokal og almen. I mine ører er den i slægt med Niels Hausgaard »Marie.« Niels Hausgaard kommenterer, til dels drillende, på »Hjemstavn«. En af bemærkningerne, om Allan Olsens bopæl i Århus, har kant og fremhæver samtidig sangens indhold.

Allan Olsen har udgivet CD’en på eget forlag, og den kan ikke høres via f.eks. Spotify. Det er kun en fordel, for hæftet, der følger med, er smukt. Designet er enkelt og elegant med sort-hvide billeder, der står som en fin kontrast til den nuancerige lyrik.

Byen og verden er derude, men skal ikke styre, hører vi i »Det nyeste sort«.

For der kommer ingen flyver hér
Med en nedkastningsmanual
Men vi ender med et billede
Når vi lægger brikkerne selv

Mindst en ti‒tyve gange har jeg lyttet til »Jøwt«. Nok kommer de fine aldrig fra Frederikshavn, men der kommer mange gjæve fra vendelbomålets land, og Allan Olsen er ikke en af de ringeste. Såvel sangene som musikken er værd at købe. Det behøver du ikke længere en bekendt i Vendsyssel for at kunne.