Kære Niels Hausgaard!
Velkommen hertil.
Vi har glædet os til at give dig Modersmålsprisen – det var ikke noget svært valg – og i alle landets aviser har vi siden kunnet læse, at der var bred enighed om, at valget var rigtigt
Og det var bare dejligt – for sådan er det ikke altid.
Nu er det så både en sanger, sangskriver, guitarist, fortæller og en hesteopdrætter, vi hylder i samme person og alt sammenfattet i et – vil det være den dialekttalende Vendelbo – som på det seneste (længe efter vi havde valgt digø også er blevet aktiv politiker.
Det tæller altså ikke med her!
Apropos hesteopdrættet, så er det ærgerligt, at en af dine hopper valgte at ville føde i dag – og med din kone som jordemoder – så hun måtte melde afbud her.
Du taler vendelbomålet, som man kun taler det sprog, man er født i – men du har masser af strenge på buen – og fanger nemt sprogmelodierne landet over – og justerer lige tilpas så meget – at ingen sidder i salen og føler, at de forstår mere end sidemanden.
Alligevel er du trofast mod vendelbomålet. Du udretter noget med det – og også med din mimik og hele fremtræden – som får andre dialekter til at blomstre osse – dialekttalende i alle egne af landet taler deres egnssprog friere nu end før
– det har dit gode eksempel udvirket.
Du er den rolige stille entertainer, der holder armene tæt til kroppen – eller ved guitaren – men dit lune, og den sommetider barske humor, når langt og dybt – netop fordi du er rolig – og dine ord er uden overflødig pynt, men meget præcise, når de tager retning både mod hjertet og forstanden.
– selv i de længste viser er du ordknap og eksakt.
Vi kender Åge og Ida (med blødt d og korte sætningerø ganske indgående – men sandelig også moderen, skønt hun kun får én eneste af de 40 verslinier.
Når du viser os den der “ukendte” person, som puster andre koldt i nakken, skønt der var mere brug for et håndtryk og et skulderklap – så skutter vi os lidt – for der er jo nogle lighedspunkter – men så mærker vi din solidaritet, og det afbøder jo meget. Så føler ingen sig hængt mere ud end andre.
Du er kaldt vor tids Bellman – andre (som ydmygt lægger øret tilø siger Jeppe Aakjær – men du er mest din egen – og de to herrer kan føle sig smigret ved sammenligningen.
Din sprogtone virker på andre som en stille opfordring til at bruge dialekterne – ikke gemme dem væk og tage bysproget frem, når der er gæster.
Når vi ønsker egnssproget bevaret – må vi huske at tale det – det er ikke nok at bruge det som kuriosum og så ellers regne med, at naboens børn taler det og sørger for at det bliver bevaret.
Der er næsten utallige dialekter alene i Vendsyssel. Landskabet grænser dem af med bakker og vandløb – som med dialekter og egnssprog overalt i Danmark.
Vi mener at have fundet eksponenten for danske egnssprog i dig, Niels Hausgaard – og derfor skal du have Modersmål-Prisen.
Hjertelig tillykk!
Angående Modersmålsprisen!
Jeg har fået en julegave!
Tjaa.. I sig selv måske ikke den store overraskelse. Når jeg tilføjer, at jeg selv havde købt den og lagt den under træet, er det måske nok en større overraskelse – for alle andre, end mig selv..
Alligevel blev jeg glædeligt overrasket!
Næh!.. En bog!
”Tilfældigt strejfet”, af Allan Olsen.
En bog, der alt andet end tilfældigt, var havnet under juletræet..
Jeg har i mange år været stor fan af Allan Olsen. Selvom det var en træg start.
Det var en ven, der for efterhånden mange år siden, introducerede mig for hans musik og tekst univers. Min første reaktion var, ”det tar ham alt for lang tid at nå frem til noget der rimer!!
Siden fandt jeg ud af, at Allan Olsen har noget på hjerte og hans (manglende) evner for at rime, blot er en tilvendingssag..
Han er fx knivskarp til at skildre os danskere og vores samfundssind. Og ved du hvad? Nogle gange tager virkeligheden virkelig sin tid, om at blive lækker og rund og rimværdig! Hvis den overhovedet nogensinde bliver det! Det kender du vel i virkeligheden nok alt for godt!? Og hva så!?
Hans beskrivelser af menneskeskæbner, landskaber, situationer etc. gør alligevel på en eller anden måde teksterne vedkommende og berigende. ”Så du det?”
De efterlader billeder i lytternes hoveder. Billeder man kan relatere sig til, eller digte videre på!
Hans tekstunivers er, på én og samme tid, indsnævret og omfavnende.
Her er danmarks historien tilgængelig. Tilgængelig, på sådan en måde, at osse andre kan få lyst til at finde ud af hvem vi er! Underfundigt og personligt!
”Live” er Allan Olsen et kapitel for sig selv! Her skinner hans lune virkelig igennem. ”Samtalen” mellem ham og publikum, når ofte et niveau, så de fremmødte glemmer alt om sangene, og bare gerne vil høre hans mening om ting og væsen..
Hans bog!
Ikke et litterært værk. Men endnu en stilsikker, kraftfuld og på samme tid stilfærdig og vedkommende beskrivelse af hans opvækst.
Leveret på en måde, så vi alle genkender os selv. Genkender tiden og bliver klogere på historien. Historien om ham – og om os selv!
”Tilfældigt strejfet”, af hvad?
Af tilfældigheder?
Af livet?
Af musikken?
Jeg blev tilfældigt strejfet.. af mig selv!
– og Allans historie..
Jeg indstiller hermed Allan Olsen til mådersmålsprisen!
Venligst
Morten Højrup
”Han såede marken med myldrende frø
der fløj ud i verden når vestenvinden føg
han ku’ vente på regnen i uger i træk
som faldt så hårdt og nådesløst at alt blev skyllet væk
Men når regnen den faldt stille og når vinden den holdt læ
så stod kornet til min skulder og så stod kornet til hans knæ
i den slags rige tider ku’ det nogen gange ske
at han nynnede i mørket når vi ingenting ku se”
Fra ”En stille glød i mørket”. Album: Rygter fra Randområderne, 1994
(- og se så! – der rimer han jo faktisk rigtigt