På den sidste lørdag i november 2004 blev der afholdt et møde på Christiansborg med over 200 deltagere. Mødet var arrangeret af Modersmål-Selskabet i anledning af selskabets 25-års-jubilæum. Temaet for mødet var det danske sprogs udvikling og udfordringer gennem de seneste 25 år. Emnet blev belyst gennem indlæg fra en organisationsformand, en seminarielektor, en pensioneret sprogprofessor, en folketingspolitiker, en skuespiller og en digter.
Sådan lyder det korte referat af Modersmål-Selskabets jubilæumsfest, og således skulle ansøgningen til Folketinget have lydt, hvis selskabet ville have den officielle tilladelse til lån af selve Landstingssalen. Da Folketingets Brugercenter 48 timer før festen fik et eksemplar af det endelige program sammen med den obligatoriske forhåndstilmelding af deltagerne, konstaterede centret, at der måtte være sket en misforståelse.
Ifølge programmet var der ikke tale om en konference, men blot om en prisuddeling, og samtidig var der både optræden med en skuespiller, oplæsning ved en digter og medvirken af et sangkor samt fællessange. Ifølge gældende regler fastsat af Folketingets Præsidium må der af hensyn til Folketingets arbejde ikke indgå kunstneriske og musiske indslag, og dispensation herfra bliver kun givet på valgaftener. Nødtvungent erkendte Brugercentret, at det var for sent at aflyse eller ændre i programmet.
På den måde blev jubilæumsfesten en enestående begivenhed, der aldrig vil kunne gentages. Landstingssalen blev den værdige ramme om en fest, som hverken Folketingets 1. næstformand Svend Auken eller deltagerne vil kunne glemme. Men næppe tidligere er det danske sprog blevet hyldet og kommenteret på en så værdig, varieret og underholdende måde. Gang på gang bølgede latteren i det højloftede rum, og det gav genlyd, når de danske sange blev afsunget under medvirken af det blandede kammerkor.
Da der på denne efterårsgrå eftermiddag ikke var andre møder på Christiansborg, fik deltagerne lov til at benytte Rigsdagsgårdens hovedtrappe. Jubilæumsfesten var blevet et tilløbsstykke, og der dannede sig hurtigt en lang kø i forhallen. Det skyldtes dog udleveringen af de obligatoriske navneskilte, men heldigvis havde flertallet af deltagerne fulgt opfordringen til at komme i god tid. Ifølge det udleverede program var der lagt en nøje minutplan for hele arrangementet, og kl. 15 sad deltagerne utålmodigt afventende programmets start.
Salens ur viste 15.07, før selskabets formand, Bent Pedersbæk Hansen besteg talerstolen og bød velkommen til alle fremmødte, heriblandt flere tidligere prismodtagere, men han undskyldte samtidig forsinkelsen med, at man havde ventet på Svend Aukens ankomst. Nu måtte festen begynde uden ham, der skulle have budt velkommen på Folketingets vegne. I sin velkomsttale belyste formanden med få eksempler, hvor meget anvendelsen af sproget har ændret sig på bare 25 år.
Efter første fællessang, der naturligvis var ’Vort modersmål er dejligt’, motiverede bestyrelsesmedlem, seminarielektor Claus Tilling valget af professor emeritus Erik Hansen som modtager af Modersmål-Prisen 2004. Først og fremmest som en flittig og altid velformuleret formidler af viden om det danske sprog, men også som formand for Dansk Sprognævn lige fra 1985 til 2003. Der var adskillige af professorens kolleger og tidligere studerende blandt tilhørerne, og de genoplevede en forelæsning, da Erik Hansen valgte denne form som kvittering for prisen.
Under den efterfølgende reception med vin og snitter i et tilstødende lokale fik festdeltagerne lejlighed til at strække benene og hilse på hinanden, og imens dukkede Svend Auken op. Han undskyldte sig med den manglende servicering, der gives folketingspolitikere i opposition, og han ville først være mødt frem om søndagen. Heldigvis var han blevet indfanget i rette tid til at bringe en hilsen fra Folketinget og dets formand og samtidig bidrage med en meget veloplagt og velformuleret beskrivelse af det danske sprogs brug i Folketinget og dets udvikling i forhold til vore nabolande. Han appellerede til en fælles kamp med deltagelse af Modersmål-Selskabet og Folketinget for at bevare det danske sprog.
Blaagaard Kammerkor med dets snes af sangere underholdt med danske sange af H.C. Andersen, Thorvald Aagard og Halfdan Rasmussen samt en anonym kanon-jubilæumshyldest til Modersmål-Selskabet, inden skuespilleren Jesper Klein holdt sin festtale. Talen var fyldt med sprudlende eksempler på variationer af det danske sprog, lige fra nutidigt dårligt dansk til dialekter og fagsprog, og festtalen blev dermed et praktisk supplement til professorens forelæsning.
På tilsvarende måde kunne digteren Benny Andersen som tidligere modtager af Modersmål-Prisen bringe en hilsen til den nyudnævnte prismodtager og kommentere med udvalgte og aktuelle eksempler fra sin egen righoldige samling af digte, der jonglerer med det danske sprog. Han læste veloplagt højt fra sine digte ’Kære Venner’ og ’Verdensborger i Danmark’ samt sin novelle med titlen ’Sprogstrid eller pip som pap’ inspireret af barnebarnet Alexandra.
Den indholdsrige eftermiddag blev afrundet med formandens tak og fællessang af H.C. Andersens ’I Danmark er jeg født’. På forunderlig vis var det lykkedes at gennemføre hele programmet, hvor de nødvendige forskydninger blot blødgjorde den annoncerede tidsplan og skabte spontanitet. De medvirkendes bidrag vævede sig ind i hinanden til en lærerig og uforglemmelig hyldest til sproget, fyldt med kærlighed og humør.
Jubilæumsfesten bekræftede, at Modersmål-Selskabets formål er mere aktuelt end nogensinde midt i en tid, hvor netop ungdommens og indvandrernes brug af det danske sprog er genstand for intens debat.