Vi gav ordet til de tilstedeværende årbogsforfattere samt til lektor og oversætter Erik Skyum-Nielsen, der gæstede os i anledningen af Islands fejring af 100-årsjubilæet som selvstændig stat. Erik Skyum-Nielsen har oversat romanen Ar som forfatteren Auður Ava Ólafsdóttir netop havde fået Nordisk Råds Litteraturpris for. Læs mere om Nordisk Råds Litteraturpris i Henrik Hagemanns artikel i årbogen Ord og naboer i Norden ‒ Nordisk nabosprogsforståelse.
Aftenens højdepunkter:
Indledning v. BA i lingvistik Michael Bach Ipsen der også er forfatter til kapitlet »Svensk for begyndere«
Islandsk og dansk, Island og Danmark v. Erik Skyum-Nielsen der har oversat Auður Ava Ólafsdóttirs roman Ar der netop havde fået Nordisk Råds Litteraturpris
Tidligere generalsekretær i Nordisk Råd Henrik Hagemann
Hanna Birkelund Nilsson
Årbogsforfatter Steinunn Jónasdóttir om at lære et andet sprog
Tijana Vujadinović om formelt vs. uformelt sprog og om at læse skandinaviske sprog
Carl-Erik Sørensen og Modersmål-Selskabets formand, Mette Bjørnvig Kaufmann (foto: Georg Adamsen)
Revyforfatter Carl-Erik Sørensen, satirens mester, modtog den 24. september 2018 Modersmål-Prisen i Alhambra – museet for humor og satire.
Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen der motiverede valget af forfatteren til mange af de populæreste revynumre i nyere tid. Carl-Erik Sørensen takkede for Modersmål-Prisen og sang derefter en række revysange fra de over 40 år, han har skrevet revytekster. Med disse revysange fik tilhørerne mange eksempler på den karakteristik, som pressemeddelelsen – gengivet i næste afsnit – nævner. Der var både djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Engang var der en, der sagde til Carl-Erik Sørensen, at han havde grinet modvilligt af hans revysange. Det var ifølge Carl-Erik Sørensen den største ros, han nogensinde har fået.
Motivering for Modersmål-Prisen
Dansk rimsmed og revyforfatter leger finurligt og fabelagtigt med det danske sprog, når han får danskerne til at brøle af grin med sine sketcher, monologer og viser. Carl-Erik Sørensen modtager Modersmål-Selskabets pris for sine originale og folkekære tekster, der sprogligt spidder den danske folkesjæl.
Carl-Erik Sørensen, som er født den 4. august 1954, er mest kendt som manden med teksterne, der kan vælte Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. Med over 1500 revytekster har han skabt sig et navn og en identitet som en spøjs og sublim rimsmed i den lange flotte og ferme tradition af danske digtere, som kan rime med både mening og galskab.
Han har fortjent Modersmål-Prisen, fordi han er en sofistikeret og original bruger af det danske sprog – på den både frække og fragile facon. Med toner og takter af folkelighed, langluntet listighed og sørgmunter melankoli udfolder Carl-Erik Sørensen sit talent. Lattermild javist, men også med en djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Vi ler med Carl-Eriks rim på udsatte steder, med syre i syntaksen og en springskalle i sproget.
Carl-Erik Sørensens revyforfatterskab er i familie med både Jens August Schade, Poeten, Halfdan Rasmussen, Johannes Møllehave og Benny Andersen. Han er også smittet med de satiriske gener fra Ludvig Holberg og Johan Herman Wessel. Carl-Erik Sørensen er med sin despekt for autoriteter aldrig bange for at sove i baronens seng eller skrive Dronningens årlige nytårstale ude på Bakken til Ulf Pilgaard. På vers, rim og strofer leverer han de skæve vinkler, der får os til at se klart, når vi konfronteres med sociale urimeligheder og uretfærdigheder i dagens Danmark.
Modersmål-prisen uddeles hvert år som en påskønnelse af sprogbrugere, der særligt fremragende udtrykker sig efter Modersmål-Selskabets idealer: Klart, udtryksfuldt og med varieret sprogbrug.
Billeder fra prisoverrækkelsen
Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen til Carl-Erik SørensenCarl-Erik Sørensen synger egne revynumre, akkompagneret af pianist Morten WedendahlCarl-Erik Sørensen sang egne værkerPianist og komponist Morten Wedendahl akkompagnerede Carl-Erik SørensenJohannes Møllehave har kaldt Carl-Erik Sørensen for »Danmarks viseste visekonge«. Carl-Erik Sørensens satire opfylder til fulde Poul Henningsens krav om at revyen skal ville noget, at den skal være »opdragende«.
Vin forfalskes ved at blande dårlig vin i god eller tilsætte vand og sukker. Det hedder på tysk Panschen. Det kan være vældig svært at se på en flaske vin, om den er forfalsket, men når man får hældt vinen op, kan man lugte og smage det. Det samme gælder med ord: Man må tit se nærmere på dem. Ulla Weinreich ser nærmere på selve ordet Sprachpanscher og oversættelsen heraf til dansk.
Sprachpanscher
På en Facebook-side blev efterlyst en oversættelse af Verein Deutsche Spraches negativpris Sprachpanscher, der bliver uddelt hvert år for særlig dårlig sprogbrug, og efter nogle andre forslag lagde spørgeren sig fast på »sprogsynder« som oversættelse.
Panschen er et tysk talesprogsord for at blande dårlig vin i god eller tilføje vand eller sukker. Fagudtrykket er verfälschen, også på dansk: forfalske vin. For nylig blev ordet panschen brugt i tysk tv om pølser, der var blevet gepanscht med for meget mel og vand, og mælk kan man også panschen med vand. En Panscher er en person, der panscht, men en »sprogforfalsker«, »sprogfalskner« eller »sprogfortynder« er ikke gode oversættelser for Sprachpanscher, og mundrette er de heller ikke.
Oversættelse af Sprachpanscher
Danmark er nemlig ikke traditionelt eller i nævneværdig grad et land med en vindyrkende befolkning, og et ønologisk fagudtryk vil derfor næppe appellere til den almindelige sprogbruger, der skal bruge et ord for en person, der mishandler sproget. Men ved den kreative, lidt humoristiske orddannelse Sprachpanscher siges det indirekte, at den rene vare sproget påvirkes af dårlige elementer, så nydelsen af det ikke bliver uforstyrret – i billedet bliver det netop »en blandet fornøjelse«!
Sidste år blev Tysklands Evangeliske Kirke Sprachpanscher, bl.a. for at erstatte Matthias Claudius’ verslinje »und meinen kranken Nachbarn auch« med »und alle kranken Menschen auch« for ikke at diskriminere de kvindelige naboer. (Der er en voldsom diskussion af naturligt og sprogligt køn i tysk for tiden med groteske resultater, fx Eltern und Elterinnnen!). Det er altså ikke nødvendigvis iblandingen af engelsk i tysk, der er problemet. Andre gange har brug af unødvendige anglicismer ganske vist udløst prisen som en slags sproglig Sorteper. Umiddelbart et fristende udtryk for en skampris; men Sorteper bliver man ved at tabe et spil, det gør man ikke aktivt sig selv til, så udtrykket er ikke helt rammende.
Panschen kan også betyde at plaske, men en neologisme som »sprogplasker« siger ikke noget om resultatet, og det er nok heller ikke det, der menes.
I ordet sprogsynder ligger implicit en religiøs eller i hvert fald en moralsk dom. Samtidig siges det ikke, hvori synden består, så det er et upræcist ord for Sprachpanscher. Det økonomiske motiv for panschen kan evt. kaldes for en slags synd, men det er ikke en del af betydningen, det er en bevæggrund for handlingen. Det kan jo være, at nogle mennesker synes, det er en sport, ikke en forseelse at udvande vin osv.
Et afløserord, der skal fungere som oversættelse, skal ideelt opfylde flere kriterier, bl.a.:
Det skal indeholde det væsentlige af den oprindelige betydning (her: person, der blander noget uvedkommende, ødelæggende ind i sproget).
Det skal ikke indeholde konnotationer fra en sfære, der skævvrider betydningen (her: gør skældsordet for stærkt – moralsk, religiøst) – hvis det kan undgås.
Intuition og analyse
Der skal med andre ord være dækning for oversættelsen, intuitionen skal kunne stå for en analyse. Det gælder for enkelte ord med overført betydning, og det gælder for idiomatiske udtryk i tekster. En konkret oversættelse ord for ord giver ikke den korrekte oversættelse, fordi normalsproglige tekster er fulde af mere eller mindre bevidste metaforer, der tit er forskellige fra sprog til sprog. Den bedste intuition findes på baggrund af en omfattende viden om begge sprog (hvornår er betydningen overført?) og en evne til at se mulighederne i spillerummet mellem dem. Når en dansk kronik har tydeligt tysk præg i flere hele afsnit, er den også for direkte oversat (sådan siger man ikke på dansk i en tilstræbt neutral tekst). Det farligste er naturligvis, når oversætteren slet ikke ser faldgruberne. Det kommer der Sprachpanschen ud af.
Og en oversættelse af Sprachpanscher? Sprogforurener. Det er lidt længere, men stadig mundret, og det udtrykker de væsentligste betydningselementer. Det kunne naturligvis teoretisk forekomme, at man skulle bruge et rim på ynder, flynder eller hynder i en tekst om en Sprachpanscher, men indtil da er sprogforurener det bedste valg.
