Bogomtale: Sprog og politik – antiautoritært anskuet

Jan Dajor: Sprog og politik

Efter Trumps tiltrædelse som USA’s præsident har der raset en ophedet debat om det politiske sprog og dets magt, hvilket har givet dystopiske romaner som Orwells 1984 en fornyet aktualitet og popularitet. … Bogen diskuterer, hvordan et nyt sprog frit for »vrøvl« kan bekæmpe usandheder og bringe os tættere på en fornuftsbaseret politik og debat.

Sådan står der i pressemeddelelsen fra marts 2017. Forfatteren, der selv oplyser at han ikke har dansk som modersmål, er utilfreds, meget utilfreds, med det danske sprog og måden det bliver brugt på. Forfatteren er meget belæst og har lavet en kæmpe eksempelsamling med eksempler på hvordan høj og lav, rig og fattig, kendt og ukendt, bruger, eller nærmere misbruger sproget. Er der tale om en politiske reaktionær sammensværgelse? Forfatteren efterlyser et indgreb. Men hvem skulle gribe ind? Og sproget er jo en smagssag, ligesom det står enhver frit for at udtrykke sig som man ønsker det.

Sprog og politik – antiautoritært anskuet. Det er den besnærende titel på en bog udgivet af Jan Dajor på eget forlag. En bog man straks kaster sig over i spændt forventning om spændende klasseanalyser, eksempler på brug af vinkling, politisk framing og falske nyheder.

Måske ikke ligefrem romanen 1984 eller essayet »Politics and the English language« af George Orwell. Men mindre kan jo gøre det. Et uddrag af markedsføringsteksten i pressemeddelelsen, som jeg kun kan tilslutte mig, lyder:

Det er nemlig ikke kun sproget i den politiske diskurs der er politisk. Sprog er politisk. Den sproglige kultur og den politiske er sammenvævet. At sproget ikke er neutralt, anerkendes da vel også af de fleste.

Økonomiske analyser, klasseanalyser eller analyser af magthavernes systematiske anvendelse af sproget i egen interesse får man ikke. Rigtig mange eksempler på hvordan en forfatter, der ikke har dansk som førstesprog, kan opfatte brugen af det danske sprog, grænsende til det pedantiske, får man til gengæld. Og rigtigt er det jo, at tager man et ord eller ordets betydning for pålydende, giver det ingen mening. Men det gør brugerne af et sprog heller ikke. De bruger det og de forstår hinanden indbyrdes. Mange af eksemplerne er med andre ord eksempler på almindelig dagligdags brug af det danske sprog.

Her er et vilkårligt eksempel (side 58): ”Noget der bliver sagt rigtigt meget rundt om i vores samfund, er: ”For slet ikke at sige, ”For ikke at nævne” og ”For ikke at tale om”. Hvorpå der netop bliver sagt, nævnt og talt om”. Det er rigtigt, og sådan er dét jo.

Jan Dajor. Sprog og politik. Eget forlag. I kommission hos Forlaget Underskoven. 236 sider. ISBN: 978-87-93382-07-7. Vejledende pris: 200 kr.

Skriv en kommentar