Bogomtale: Ged eller mammut? Om at oversætte

Ged eller mammut? Om at oversætte

Kirsten Marie Øveraas, damen selv, står bag en ny bog om oversættelse, både som redaktør og forfatter. Målgruppen for bogen er sproginteresserede generelt, »sprog og oversættelse er jo uløseligt forbundet«, lyder det. Dermed er forfatteren på linje med De Forenede Nationer, FN, der netop har gjort Den Internationale Oversættelsesdag, Hieronymusdagen, til en officiel FN-dag. Bogen udkommer på forlaget Alt i ord. Bogen indeholder tekster »om forskellige aspekter af oversættelse og om forskellige typer af oversættelse«, med gæstebidrag af Sara Koch, Morten Visby, Carina Graversen og Anne Simonsen, med forord af Thomas Harder.

Bogen falder i tre centrale afsnit, et forord og et efterord. »Dybest set er bogen en kærlighedserklæring til sprog og oversættelse, til oversættelsesfaget og dets udøvere«, skriver Kirsten Marie Øveraas. Hvorfor er undertekster af høj kvalitet vigtige? »Det er de både for seeroplevelsen og for samfundet. Der ligger en enorm sproglig påvirkning i underteksterne (og i oversatte tekster i det hele taget), og underteksterne er vigtige for både læsetræning og sprogindlæring«, fortsætter forfatteren.

Ged eller mammut? Om at oversætte er en bog for den sproginteresserede, den sprogglade, sprogelskeren, og sprognørden. For oversætteren, undersætteren, sprogarbejderen, kommunikationsmennesket, journalisten og forfatteren. For den sprogstuderende, den litteraturstuderende, den kommunikationsstuderende, den journaliststuderende og deres undervisere. Og for alle de andre, der elsker sprog, interesserer sig for sprog, bruger og måske nogle gange misbruger sprog. Målgruppen er bred. Bogen skal jo også sælge.

Forordet

Forordet er i to dele. Hvor Thomas Harder over fem sider skriver om oversættelse, herunder undertekstning og tolkning, i et samfundsmæssigt perspektiv, skriver Kirsten Marie Øveraas over syv sider om oversættelse som et fag ud fra en teoretisk vinkel: »Velkommen i menageriet«. Det er også her vi får en forklaring på bogens titel. Thomas Harder skriver blandt andet: »I manges bevidsthed har de litterære oversættelser sikkert en slags forrang frem for de andre typer af oversættelse – journalistisk oversættelse, undertekstning, tolkning og teknisk/juridisk/merkantil. Oversættelse – og skønlitterær oversættelse betragtes vist gerne som finere end oversættelse af faglitteratur. Det er en af de store styrker ved denne bog, at de forskellige oversættelsesdiscipliner behandles som ikke bare ligeværdige, men som forskellige ben på den samme mangelemmede mammutged.« Og om tolkning: »Man må i den forbindelse undre sig over, at Danmark stadig ikke har en certificeringsordning med tilhørende uddannelse for tolke, der arbejder for det offentlige«.

Kirsten Marie Øveraas beskæftiger sig blandt andet med uoverensstemmelsesproblemet. »Umberto Eco har skrevet bogen »Mouse or Rat?«, der netop tager udgangspunkt i det problem, og dens undertitel er »Translation as Negotiation«, fordi, som han påpeger, oversættelsesprocessen er én lang forhandling.« Et eksempel i Kirsten Maries bog: »He got a black eye«. Skal det oversættes til »Han fik et blåt øje« eller til »Han fik et sort øje«? Kirsten Marie Øveraas har i 2015 skrevet tre artikler om undertekster, som i bearbejdet form en inkorporeret i bogen. Et sjovt eksempel i artiklerne var »It´s not a bug, it´s a feature«, der blev undertekstet til »Det er ikke en ged, men en mammut«. Heraf altså titlen på bogen. Kirsten Marie nævner også oversættelse af slang til »nøgternt sprog«. Men hvad er nøgternt sprog?

De tre centrale afsnit

Bogen falder i tre centrale afsnit: Aspekter af oversættelse, Rapporter fra Maskinrummet, Oversættelse på tv-skærmen. De tre centrale afsnit er hver underinddelt i en række kapitler. »Aspekter af oversættelse« i »At oversætte det uoversættelige«, »Hvorfor er det så nemt at undersætte«, »Hvad æder grizzlybjørnen?«, »Man kan ikke oversætte Thanksgiving til jul!«, »Det usynliges kunst«. »Rapporter fra maskinrummet« i »Overmod og professionel forelskelse«, skrevet af Sara Koch. »Sprogmasochister i bungeejump«, skrevet af Carina Graversen. »En søvngængeragtig opmærksomhed«, en samtale med Morten Visby. »Der er oversættelse, og så er der oversættelse …«, er skrevet sammen med Anne Simonsen. Og endelig »Da Angelina Jolie blev professor«. Afsnittet »Oversættelse på tv-skærmen« i »Undertekster og undertekstere: De dårlige, De måske (slet ikke så) dårlige, De rigtig gode«. »Hvorfor er undertekster så vigtige?«, og »Yippee-ki-yay, motherfucker!«

Aspekter af oversættelse

»›Aspekter af oversættelse‹ angriber feltet og faget fra flere flanker, lige fra uoversættelige ord, og hvad grizzlybjørne egentlig æder, til undersættelser, provokerende oversættelsesteori og oversætterens usynlige og samtidig magtfulde position«, forklares det. »›Rapporter fra maskinrummet‹ går tættere på oversættelsen i praksis med tekster om nogle af de største og vigtigste oversættelsesgenrer«, uddybes det. Det tredje afsnit, »›Oversættelse på tv-skærmen‹ går i dybden med denne sære afart af oversættelse med tekster om undertekstere og undertekstning og om vigtigheden af, at vi overhovedet har undertekster«.

Vi hører om ordret kontra fri oversættelse, uoversættelige ord, kulturspecifikke ord, oversættelsesstrategier. Om hygge, om svenske fisk, om jagten på den korrekte oversættelse, betydninger og delbetydninger. Også om denotationer og konnotationer. En undersættelse er en meget direkte oversættelse. Bruges de for sjov, kan de være med til at drive den sproglige udvikling, eksempelvis når »high five« bliver til »høj femmer«. Men der kan også være tale om oversættelsesfejl, f.eks. når det engelske »to open a can of worms«, der kan svare til det danske »at åbne Pandoras æske«, bliver til »en dåse fuld af orme«. Eller »to sleep rough«, der betyder »at sove på gaden« på engelsk bliver til »at sove hårdt om natten«. Men der kan også være tale om en overført betydning, f.eks. »Bob’s your uncle«, der kan betyde »Så er det i orden«.

Uoverensstemmelsesproblemet er et centralt problem i forbindelse med oversættelse. Her refereres til sprogforskeren Louis Hjelmslevs argumentation, at forskellige sprog inddeler virkeligheden forskelligt. Kapitlet »Magt og muligt magtmisbrug« diskuterer, at oversætterne ofte er usynlige, men alligevel er med til at bestemme, hvad der bliver læst, og til at »cementere én betydning blandt mange«. Det kræver professionalisme, etik, ærlighed og loyalitet over for kildeteksten, fordi vi »tror på ting, når de er skrevet ned«.

Rapporter fra maskinrummet

Afsnittet »Rapporter fra maskinrummet« omtaler de mange forskellige oversættelsesdiscipliner. Nogle mener at opsplitningen er med til at svække fagets status, fordi der fokuseres mere på forskelle end på ligheder. Kapitlet »Overmod og professionel forelskelse, om skønlitterær oversættelse« er skrevet af Sara Koch, der blandt andet har oversat Karl Ove Knausgård. Sara Koch skriver om  alt det der bliver »lost in translation«, men fortsætter: »Men man glemmer ofte at tale om alt det, man vinder. Uden oversættelser vil vi ikke kunne læse litteratur fra sprogområder, vi ikke behersker, og uden disse ville vi være fattige. … For i mødet mellem to sprog i en litterær tekst kan der opstå noget nyt og uforudset.« Sara Koch skriver om oversættelse som håndværk og som kunstværk. Carina Graversen har skrevet kapitlet »Sprogmasochister i bungeejump – Om tolkning«, der blandt andet fokuserer på forberedelse og en stressende arbejdssituation: »Der er mange kompetencer i spil, når tolke arbejder. De sproglige, selvfølgelig, men tolkning kræver andet og mere end to tolkesprog på højeste faglige niveau.« Carina Graversen uddyber: »Tolkning er mundtlig oversættelse mellem to sprog. Men til forskel fra fx den skønlitterære eller fagsproglige oversætter er tolken fysisk til stede blandt de mennesker, han oversætter for, og han oversætter med det samme.« … »Det er nervepirrende, grænseoverskridende, udfordrende og masochistisk at arbejde som tolk.« Mærkeligt nok beskriver Carina Graversen tolke som hankøn. Carina Graversen er uddannet konferencetolk, statsautoriseret translatør og tolk og en frontfigur i Translatørforeningens tolkeudvalg.

Kapitlet »En søvngængeragtig opmærksomhed – Om at oversætte faglitteratur« er udformet som en samtale, eller nærmere et interview, mellem Kirsten Marie Øveraas og Morten Visby, der som noget nyt bryder formatet med de små essays. Morten Visby er formand for Dansk Oversætterforbund og i dag også formand for CEATL, Det Europæiske Oversætterforbund. Morten Visby siger blandt andet: »I skønlitterær oversættelse har man frie hænder til at bruge de formuleringer, man synes giver det bedste æstetiske, stilistiske og forståelsesmæssige resultat. Men som faglitterær oversætter er jeg hængt op på den dobbelte forpligtelse, der ligger i, at de ting faktisk også hedder noget bestemt på dansk.«… »Man sidder med nørklearbejdet nede på bogstav- og ordniveau og arbejder med klanglige ting.«

Anne Simonsen er medforfatter på kapitlet »Der er oversættelse, og så er der oversættelse … Om fagsprogsoversættelse og undertekstning«, der også i et anderledes format er struktureret som en dialog. Dialogen indledes med tweets. Anne tweeter: »Sætter punktum i sætning på 1150 anslag, som har taget en time at oversætte. Trækker vejret igen og henter frokost. #mitlivsomtranslatør«. Kirsten Marie svartweeter: »Det er sjovt. Mine sætninger må helst ikke være længere end to undertekster, dvs. maks. 4×37 = 148 anslag.« Og sådan fortsætter det med sammenligninger mellem de to oversættelsesdiscipliner, fagsprogsoversættelse og undertekstning. Anne skriver senere: »Jeg ser ikke mit arbejde som kreativt på samme måde som dit eller en skønlitterær oversætters. Alligevel skal jeg tænke kreativt i den forstand, at jeg skal have sproget til at flyde bedst muligt og undgå, at noget kan misforstås«. Anne Simonsen er statsautoriseret translatør og tolk og medlem af Translatørforeningens bestyrelse.

En særlig disciplin er journalistisk oversættelse eller nyhedsoversættelse. Det handler kapitlet »Da Angelina Jolie blev professor – Om journalistisk oversættelse« om. Oversættelsesdisciplinen journalistisk oversættelse er usynlig for journalistuddannelserne, som, med nogle få nylige undtagelser, slet ikke underviser udøverne i den, og den er usynlig i journalisternes faglitteratur, som slet ikke omtaler den, skriver forfatteren. »Hvis de ikke engang har gidet oversætte ordentligt, hvad har de så ellers sparet på?«, spørger forfatteren. Kapitlet indeholder også en kort sektion om mulig krænkelse af ophavsret i forbindelse med oversættelse af tekster uden tilladelse. Men der er jo mere til det end som så. I dag findes der robotter, der høster tekster på internettet, maskinoversætter dem og videreformidler dem på et andet sprog helt automatisk.

Oversættelse på tv-skærmen

Det sidste afsnit handler om undertekstning: »Oversættelse på tv-skærmen«. Det er værd at notere sig at der ikke er betydningssammenfald mellem undersættelse og professionsbetegnelsen undertekster/undertekstning. Et centralt statement i kapitlet er: »Undertekster skal være skrevet i et korrekt sprog, men de skal samtidig simulere talesprog. For undertekstning er jo ikke blot oversættelse fra ét sprog til et andet, men også fra ét medie til et andet, nemlig fra tale til skrift. … Og undertekstning skal gengive det der bliver sagt på skærmen. … Og også hvordan det bliver sagt«. »At undertekste går ud på bedst at formidle det, der bliver sagt, på den meget begrænsede tid og plads, der er til rådighed«.

Hvorfor er undertekster på vigtige, bliver der spurgt i kapitlet »Hvorfor er undertekster så vigtige? – De værdifulde linjer på tv-skærmen«. De formidler viden og kultur, de inkluderer døve og hørehæmmede, de giver mulighed for sprogindlæring og læsetræning, og de er public service, bliver der svaret. Så hvorfor er undertekster ikke nævnt i DR’s public service-kontrakt?

Efterord

Bogen afsluttes med et efterord formet som et statement over alt det oversætteren er!

Forfatteren håber, at bogens tekster kan bringe os lidt tættere på at besvare det store spørgsmål: Er oversættelse ged, eller er det en mammut?

Jeg håber, at bogen kan bidrage til at skabe større opmærksomhed og større bevidsthed om vigtigheden af oversættelse, og dermed bidrage til at bringe os tættere på et sprogpolitisk udspil, som vi i skrivende stund fortsat har til gode fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, og som skal bidrage til at styrke sprog-, oversætter- og kulturuddannelserne på universiteterne.

Bogen er god. Den er spækket med eksempler og dermed visualiseringer. Den er godt og letløbende skrevet og dejlig fri for stave- og slåfejl. Et omhyggeligt og grundigt stykke arbejde.

Gode råd til forfatteren

Gode råd er som bekendt kun gode, hvis man har bedt om dem. Men her er et par gode råd til brug for Kirsten Marie Øveraas næste bog. Tre eller fire steder kommenteres i bogen på oversætternes, tolkenes og under arbejdsvilkår, løn og honorering. Som det fremstår, kommer det nemt til at lyde som en klagesang. Mit forslag er at kommentarerne undlades næste gang, alternativt at de får tildelt et selvstændigt kapitel. Det samme kan siges om ophavsret. Kirsten Marie Øveraas berører kun sporadisk maskinoversættelse, og hun er ikke glad for det. Men ligesom kærligheden er kommet for at blive er maskinoversættelse det også. Og det bliver bedre og bedre for hver dag der går. Det ville være rart med et kapitel, der seriøst ser på hvilket potentiale og hvilke muligheder, der er i maskinoversættelse. Endelig omtaler Kirsten Marie Øveraas slet ikke de forskellige kvalitetsstandarder, der findes, både i forbindelse med oversættelse, tolkning og undertekstning. Det kan være ISO-standarder og andre. Standarder, der i bedste fald også kan bidrage til at forbedre oversætternes, underteksternes og tolkenes arbejdsvilkår.

Mediesprog

Mediesprog, herunder undertekster, er oppe i tiden for tiden. Det skyldes, at samtalen i vores samfund bliver mere og mere medieret, at mængden af kommunikationskanaler hele tiden vokser – »medieforbruget bliver mere fragmenteret« – , samt at vi er eksponeret for mediesprog fra start til slut. Mediesprog er dermed et vigtigt sprogpolitisk felt.

I efteråret 2016 arrangerede Modersmål-Selskabet sammen med KLF Kirke & Medier en større mediepolitisk konference på Christiansborg, »Kulturen i sproget og sproget i kulturen«. Konferencen havde blandt andet fokus på public service-aftalen med DR. Ligeledes i efteråret 2016 fik vi en analyse af public service-området fra Public service-udvalget. Rapporten dokumenter kort fortalt, at yngre mennesker i stigende omfang fravælger dansk public service og i stedet tilvælger udenlandske medier, hvilket jo giver en klar sprogpolitisk udfordring, hvis man gerne vil styrke dansk. Igen i maj måned arrangerede Modersmål-Selskabet et debatmøde om »Sproget i de danske medier«, i Dokk1 i Aarhus den 15. maj. Netop nu analyserer Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog i fællesskab, hvordan man kan fastholde den nuværende kvalitet af undertekstningen i DR, og naturligvis gerne forbedre den, herunder mulighederne for at få nævnt undertekstning i DR´s public service-kontrakt.

Om bogen og forfatteren

Bogens hjemmeside er http://gedellermammut.dk. ISBN-nummer: 978-87-999381-1-7. Forlaget Alt i ord. Bogen koster 229,- kr. incl. moms.

Kirsten Marie Øveraas står også bag podcasten Godt Ord. Kirsten Marie Øveraas er cand.  mag. i engelsk, oversætter fra svensk, norsk og engelsk til dansk, især i form af versioneringer og undertekster.

Kirsten Marie Øveraas forrige bog, Ti faldgruber – Oversættelse for ikke-oversættere, er fra 2014. Læs omtale af bogen her.

Skriv en kommentar