Bogomtale: Ged eller mammut? Om at oversætte

Ged eller mammut? Om at oversætte

Kirsten Marie Øveraas, damen selv, står bag en ny bog om oversættelse, både som redaktør og forfatter. Målgruppen for bogen er sproginteresserede generelt, »sprog og oversættelse er jo uløseligt forbundet«, lyder det. Dermed er forfatteren på linje med De Forenede Nationer, FN, der netop har gjort Den Internationale Oversættelsesdag, Hieronymusdagen, til en officiel FN-dag. Bogen udkommer på forlaget Alt i ord. Bogen indeholder tekster »om forskellige aspekter af oversættelse og om forskellige typer af oversættelse«, med gæstebidrag af Sara Koch, Morten Visby, Carina Graversen og Anne Simonsen, med forord af Thomas Harder.

Bogen falder i tre centrale afsnit, et forord og et efterord. »Dybest set er bogen en kærlighedserklæring til sprog og oversættelse, til oversættelsesfaget og dets udøvere«, skriver Kirsten Marie Øveraas. Hvorfor er undertekster af høj kvalitet vigtige? »Det er de både for seeroplevelsen og for samfundet. Der ligger en enorm sproglig påvirkning i underteksterne (og i oversatte tekster i det hele taget), og underteksterne er vigtige for både læsetræning og sprogindlæring«, fortsætter forfatteren.

Ged eller mammut? Om at oversætte er en bog for den sproginteresserede, den sprogglade, sprogelskeren, og sprognørden. For oversætteren, undersætteren, sprogarbejderen, kommunikationsmennesket, journalisten og forfatteren. For den sprogstuderende, den litteraturstuderende, den kommunikationsstuderende, den journaliststuderende og deres undervisere. Og for alle de andre, der elsker sprog, interesserer sig for sprog, bruger og måske nogle gange misbruger sprog. Målgruppen er bred. Bogen skal jo også sælge.

Forordet

Forordet er i to dele. Hvor Thomas Harder over fem sider skriver om oversættelse, herunder undertekstning og tolkning, i et samfundsmæssigt perspektiv, skriver Kirsten Marie Øveraas over syv sider om oversættelse som et fag ud fra en teoretisk vinkel: »Velkommen i menageriet«. Det er også her vi får en forklaring på bogens titel. Thomas Harder skriver blandt andet: »I manges bevidsthed har de litterære oversættelser sikkert en slags forrang frem for de andre typer af oversættelse – journalistisk oversættelse, undertekstning, tolkning og teknisk/juridisk/merkantil. Oversættelse – og skønlitterær oversættelse betragtes vist gerne som finere end oversættelse af faglitteratur. Det er en af de store styrker ved denne bog, at de forskellige oversættelsesdiscipliner behandles som ikke bare ligeværdige, men som forskellige ben på den samme mangelemmede mammutged.« Og om tolkning: »Man må i den forbindelse undre sig over, at Danmark stadig ikke har en certificeringsordning med tilhørende uddannelse for tolke, der arbejder for det offentlige«.

Kirsten Marie Øveraas beskæftiger sig blandt andet med uoverensstemmelsesproblemet. »Umberto Eco har skrevet bogen »Mouse or Rat?«, der netop tager udgangspunkt i det problem, og dens undertitel er »Translation as Negotiation«, fordi, som han påpeger, oversættelsesprocessen er én lang forhandling.« Et eksempel i Kirsten Maries bog: »He got a black eye«. Skal det oversættes til »Han fik et blåt øje« eller til »Han fik et sort øje«? Kirsten Marie Øveraas har i 2015 skrevet tre artikler om undertekster, som i bearbejdet form en inkorporeret i bogen. Et sjovt eksempel i artiklerne var »It´s not a bug, it´s a feature«, der blev undertekstet til »Det er ikke en ged, men en mammut«. Heraf altså titlen på bogen. Kirsten Marie nævner også oversættelse af slang til »nøgternt sprog«. Men hvad er nøgternt sprog?

De tre centrale afsnit

Bogen falder i tre centrale afsnit: Aspekter af oversættelse, Rapporter fra Maskinrummet, Oversættelse på tv-skærmen. De tre centrale afsnit er hver underinddelt i en række kapitler. »Aspekter af oversættelse« i »At oversætte det uoversættelige«, »Hvorfor er det så nemt at undersætte«, »Hvad æder grizzlybjørnen?«, »Man kan ikke oversætte Thanksgiving til jul!«, »Det usynliges kunst«. »Rapporter fra maskinrummet« i »Overmod og professionel forelskelse«, skrevet af Sara Koch. »Sprogmasochister i bungeejump«, skrevet af Carina Graversen. »En søvngængeragtig opmærksomhed«, en samtale med Morten Visby. »Der er oversættelse, og så er der oversættelse …«, er skrevet sammen med Anne Simonsen. Og endelig »Da Angelina Jolie blev professor«. Afsnittet »Oversættelse på tv-skærmen« i »Undertekster og undertekstere: De dårlige, De måske (slet ikke så) dårlige, De rigtig gode«. »Hvorfor er undertekster så vigtige?«, og »Yippee-ki-yay, motherfucker!«

Aspekter af oversættelse

»›Aspekter af oversættelse‹ angriber feltet og faget fra flere flanker, lige fra uoversættelige ord, og hvad grizzlybjørne egentlig æder, til undersættelser, provokerende oversættelsesteori og oversætterens usynlige og samtidig magtfulde position«, forklares det. »›Rapporter fra maskinrummet‹ går tættere på oversættelsen i praksis med tekster om nogle af de største og vigtigste oversættelsesgenrer«, uddybes det. Det tredje afsnit, »›Oversættelse på tv-skærmen‹ går i dybden med denne sære afart af oversættelse med tekster om undertekstere og undertekstning og om vigtigheden af, at vi overhovedet har undertekster«.

Vi hører om ordret kontra fri oversættelse, uoversættelige ord, kulturspecifikke ord, oversættelsesstrategier. Om hygge, om svenske fisk, om jagten på den korrekte oversættelse, betydninger og delbetydninger. Også om denotationer og konnotationer. En undersættelse er en meget direkte oversættelse. Bruges de for sjov, kan de være med til at drive den sproglige udvikling, eksempelvis når »high five« bliver til »høj femmer«. Men der kan også være tale om oversættelsesfejl, f.eks. når det engelske »to open a can of worms«, der kan svare til det danske »at åbne Pandoras æske«, bliver til »en dåse fuld af orme«. Eller »to sleep rough«, der betyder »at sove på gaden« på engelsk bliver til »at sove hårdt om natten«. Men der kan også være tale om en overført betydning, f.eks. »Bob’s your uncle«, der kan betyde »Så er det i orden«.

Uoverensstemmelsesproblemet er et centralt problem i forbindelse med oversættelse. Her refereres til sprogforskeren Louis Hjelmslevs argumentation, at forskellige sprog inddeler virkeligheden forskelligt. Kapitlet »Magt og muligt magtmisbrug« diskuterer, at oversætterne ofte er usynlige, men alligevel er med til at bestemme, hvad der bliver læst, og til at »cementere én betydning blandt mange«. Det kræver professionalisme, etik, ærlighed og loyalitet over for kildeteksten, fordi vi »tror på ting, når de er skrevet ned«.

Rapporter fra maskinrummet

Afsnittet »Rapporter fra maskinrummet« omtaler de mange forskellige oversættelsesdiscipliner. Nogle mener at opsplitningen er med til at svække fagets status, fordi der fokuseres mere på forskelle end på ligheder. Kapitlet »Overmod og professionel forelskelse, om skønlitterær oversættelse« er skrevet af Sara Koch, der blandt andet har oversat Karl Ove Knausgård. Sara Koch skriver om  alt det der bliver »lost in translation«, men fortsætter: »Men man glemmer ofte at tale om alt det, man vinder. Uden oversættelser vil vi ikke kunne læse litteratur fra sprogområder, vi ikke behersker, og uden disse ville vi være fattige. … For i mødet mellem to sprog i en litterær tekst kan der opstå noget nyt og uforudset.« Sara Koch skriver om oversættelse som håndværk og som kunstværk. Carina Graversen har skrevet kapitlet »Sprogmasochister i bungeejump – Om tolkning«, der blandt andet fokuserer på forberedelse og en stressende arbejdssituation: »Der er mange kompetencer i spil, når tolke arbejder. De sproglige, selvfølgelig, men tolkning kræver andet og mere end to tolkesprog på højeste faglige niveau.« Carina Graversen uddyber: »Tolkning er mundtlig oversættelse mellem to sprog. Men til forskel fra fx den skønlitterære eller fagsproglige oversætter er tolken fysisk til stede blandt de mennesker, han oversætter for, og han oversætter med det samme.« … »Det er nervepirrende, grænseoverskridende, udfordrende og masochistisk at arbejde som tolk.« Mærkeligt nok beskriver Carina Graversen tolke som hankøn. Carina Graversen er uddannet konferencetolk, statsautoriseret translatør og tolk og en frontfigur i Translatørforeningens tolkeudvalg.

Kapitlet »En søvngængeragtig opmærksomhed – Om at oversætte faglitteratur« er udformet som en samtale, eller nærmere et interview, mellem Kirsten Marie Øveraas og Morten Visby, der som noget nyt bryder formatet med de små essays. Morten Visby er formand for Dansk Oversætterforbund og i dag også formand for CEATL, Det Europæiske Oversætterforbund. Morten Visby siger blandt andet: »I skønlitterær oversættelse har man frie hænder til at bruge de formuleringer, man synes giver det bedste æstetiske, stilistiske og forståelsesmæssige resultat. Men som faglitterær oversætter er jeg hængt op på den dobbelte forpligtelse, der ligger i, at de ting faktisk også hedder noget bestemt på dansk.«… »Man sidder med nørklearbejdet nede på bogstav- og ordniveau og arbejder med klanglige ting.«

Anne Simonsen er medforfatter på kapitlet »Der er oversættelse, og så er der oversættelse … Om fagsprogsoversættelse og undertekstning«, der også i et anderledes format er struktureret som en dialog. Dialogen indledes med tweets.

Læs mere