Sprog og Samfund

Borgerforslag om støtte til Den Danske Ordbog

Redaktør for Sprog & Samfund, Martin Lund Viborg, er hovedstiller og pennefører på et borgerforslag om at sikre Den Danske Ordbog politisk. Det er et forslag, som har Modersmål-Selskabets fulde opbakning, og flere af bestyrelsens medlemmer er medstillere.

Vi opfordrer derfor alle til at støtte borgerforslaget her!

Herunder følger teksten fra borgerforslaget.

Vi indstiller at kulturministeren pålægges at afsætte cirka 8½ millioner kroner (2025-niveau) årligt på finansloven til driften af Den Danske Ordbog i al overskuelig fremtid. Den Danske Ordbogs online-udgave har i dag 130.000 daglige brugere og må betragtes som kritisk infrastruktur.

Den Danske Ordbogs fremtidige opretholdelse og vedligeholdelse har i mange år med jævne mellemrum været uvis. Gang på gang tages bevillinger til Den Danske Ordbog (DDO) med til finanslovsforhandlinger som et forhandlingsobjekt, muligvis med det formål at tære på andre partiers forhandlingskapital.

Bevillingerne er derfor med 2-3-4 års mellemrum kommet i sidste øjeblik og har været for små til en velfungerende drift. Typisk har cirka 3 mio. været dækket af fonde, 1½ mio. af finansloven, og så har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som varetager ordbogen, spædet til med godt ½ mio. af deres sparsomme ressourcer. Disse samlede 4½-5 mio. kr., som DDO typisk har været finansieret med, er imidlertid et helt utilstrækkeligt beløb; ifølge DSL er der brug for knap 8½ mio. kr. årligt udefra hvis ordbogen skal have en fagligt forsvarlig kvalitet og opdateres fornuftigt.

Samtidig vanskeliggør uvisheden om finansiering naturligvis langtidsplanlægning og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere i forbindelse med DDO hos DSL.

De fonde som hidtil er kommet DDO til undsætning, mener ikke at det er deres opgave at finansiere langvarig drift af redaktionelt arbejde, og har efter adskillige års advarsler smækket kassen i. Det betyder at Den Danske Ordbogs ve og vel nu udelukkende forhandles i rummet mellem befolkning og politikere.

Noget så centralt som Danmarks vigtigste betydningsordbog er ikke egnet som politisk kastebold. Derfor indstiller vi til kulturministeren at få afmonteret den tilbagevendende stresssituation ved at give DDO permanente årlige 8½ mio. kr. på finansloven, stigende med den almindelige pris- og lønudvikling.

I de lande vi bør sammenligne os med, bruger man netop dette beløb på offentlig finansiering af sine betydningsordbøger. Ifølge DSL bruger man i henholdsvis Sverige og Norge cirka 11 mio. kr. og i Tyskland knap 9 mio. kr.

Vi har et lille, men særdeles levedygtigt sprog, og hertil knytter sig i høj grad vores kultursamfund og vores egenart. Det er vi nødt til at holde samling på i form af det mest basale, nemlig forholdet mellem bogstavsammensætninger og betydning.

Almindelig sund fornuft tilsiger at 8½ mio. kr. til DDO tjener sig mangefold ind igen – hvilket i øvrigt også er vurderingen hos enhver ekspert på området:

1) Ordbogen er gratis, hvilket sikrer nem og lige adgang til forståelsen af vores modersmål (også for de sprogmodeller der måtte læse med).

2) Det er hurtigt at slå ord op og komme videre i teksten, nu mere præcist og kvalificeret, hvilket betyder at vi får bedre sprog og dermed bedre tænkning. Det betyder desuden sparet arbejdstid for både den der formidler, og den der skal forstå.

3) Hvis ikke adgangen til DDO er nem, gratis og opdateret, er det kunstig intelligens der i stigende grad kommer til at definere betydningen og den grammatiske brug af ord. Dette vil resultere i et parallelsprog med manglende nuancer og med indbyggede misforståelser.

Med andre ord er DDO et effektivt værktøj og en helt basal referenceramme for alle de ytringer som vores kommunikation og kultur bygger på. Hvis vi sparer på DDO, kommer vi ad mere eller mindre direkte veje til at tabe mange flere penge end vi sparer.

Fakta:

Carlsbergfondets tilskud til DDO udløber ved udgangen af 2025, og fondene vil ikke mere. Herefter er der kun finanslovens beskedne bidrag på 1,5 mio. kr. som udløber ved udgangen af 2026. DSL vurderer selv at mangle 6.427.000 kr. til DDO i 2026 og 8.167.000 kr. i 2027.

Den Danske Ordbogs finansielle behov er beskrevet i et brev fra DSL til medlemmerne af Folketingets kulturudvalg, Danskernes foretrukne betydningsordbog er truet. (Kan fremsøges på folketingets hjemmeside med ordene Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bilag 138). Desuden behandles sagen i større kontekst i tidsskriftet Sprog & Samfund (2025/2, Modersmål-Selskabet).

Stillere:

Martin Lund – hovedstiller og pennefører på forslaget – er bl.a. redaktør af Sprog & Samfund, Modersmål-Selskabet. Christine Andersen er idékvinden bag forslaget. Ulla Weinreich, Svend Nielsen, Ingrid Carlsen og Christian Munk er medlemmer af Modersmål-Selskabets bestyrelse. De øvrige medstillere er offentligt kendte personer. Ingen af stillerne er i direkte berøring med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som varetager DDO.

Sprog & Samfund fylder 25 år

I dette efterår er det 25 år siden, at det første nummer af Modersmål-Selskabets tidsskrift Sprog & Samfund udkom. Det var et 12-siders prøvenummer redigeret af et tidsskriftsudvalg bestående af fire bestyrelsesmedlemmer med forfatteren Per Jespersen som redaktør. Det første rigtige nummer udkom i foråret 1983 og erstattede de hidtidige nyhedsbreve, der var udsendt siden selskabets stiftelse den 27. november 1979.

Redaktionen af de tre første årgange blev varetaget af tidligere redaktør af „Danmarksposten“ Niels Alsted. Fra 4. årgang i 1986 blev bladet redigeret af forfatter og journalist Rasmus Bjørgmose fra Fyens Stiftstidende, som først fratrådte ved udgangen af 16. årgang i 1997. Redaktionen blev herefter overtaget af den nuværende redaktør Michael Blædel, der i forvejen havde ansvaret for redaktionen af Selskabets årbøger.

Allerede på forsiden af det første nummer af Sprog & Samfund rettedes en tak til grafikeren Erik Ellegaard Frederiksen for den grafiske tilrettelæggelse af bladet. Lige fra Modersmål-Selskabets stiftelse viste han stor interesse for Selskabets arbejde og udførte alt grafisk bogarbejde, diplomer og andre tryksager gratis. Hans særpræg var et smukt og enkelt design, og det gjaldt også Modersmål-Selskabets logo, der prydede forsiden af Sprog & Samfund fra dets første nummer og lige indtil 2002, hvor bladet gik over til et moderniseret design.

Bladet har igennem alle årene haft sit nuværende format, men forlod ved moderniseringen i 2002 den 3-spaltede opsætning med løs bagkant. Målsætningen har fra begyndelsen været 4 numre om året og 16 sider pr. nummer, men dette er dog først i de senere år blevet fuldt opfyldt. Nummer 4 i 2004 var præget af Selskabets 25-års jubilæum og satte rekord med sine 52 sider. I en periode undskyldte bestyrelsen sig med, at kontingentet ikke dækkede bladudgiften, og at man derfor med et stigende medlemstal måtte reducere bladets sidetal.

Sprog & Samfund har til stadighed haft et bladudvalg som støtte for redaktøren, og dets sammensætning har været præget af stor stabilitet. Lige fra det første nummer i 1983 var bestyrelses­medlemmerne Arne J. Herman og Georg Søndergaard medlemmer, og de fortsatte i bladudvalget i henholdsvis 15 og 20 år. Også selskabets nuværende formand Bent Pedersbæk Hansen har været medlem af bladudvalget i en årrække (1993-2004), og endelig skal Erik Drigsdahl nævnes for sit medlemskab fra 1998-2002, hvor han deltog aktivt i moderniseringen af bladets layout og selskabets logo.

Ved en gennembladring af de hidtil udkomne 95 numre med deres tilsammen 1.212 sider passerer hele Modersmål-Selskabets historie revy, præget af prisuddelinger og årbogspræsentationer, men også af kronikkonkurrencer, debatter om danskundervisningen og sproget i radioen, retskrivningsreformer, kommakrig og boganmeldelser. Kritiske læserindlæg med eksempler på dårligt sprog og referater af generalforsamlinger med aktuelle kommentarer har til stadighed gjort bladet til et uundværligt bindeled mellem bestyrelsen og medlemmerne.

Dermed skulle det også være overflødigt at spørge, om Sprog & Samfund har en fremtid. De nuværende læsere vil næppe undvære den kvartalsvise sproglige opdatering gennem et blad med et æstestisk smukt design og et læseværdigt indhold. Hvis økonomien måtte kræve en begrænsning af distributionsomkostningerne, vil det umiddelbart være teknisk muligt at udsende bladet i dets digitaliserede form til alle interesserede indehavere af en e-mail-adresse til egen udprintning. Men en del af medlemskredsen har endnu ikke de elektroniske forudsætninger eller vil fortsat foretrække at få et rigtigt trykt og hæftet blad tilsendt.

Et kvartalsblad vil aldrig kunne være helt opdateret, og derfor arbejdes der aktuelt på at gøre hjemmesiden (som fra 2010 ligger på www.modersmaalselskabet.dk) til at vigtigt supplement til bladet gennem adgang til aktuel medlemsdialog og løbende blog-kommentarer fra bestyrelsen.

Jubilæumsønsket for Sprog & Samfund er derfor, at man fortsætter med en videreførelse af bladet i dets nuværende form og kombinerer den med udnyttelsen af hjemmesidens elektroniske fremtids­muligheder.