Anders Agger fik overrakt Modersmål-Prisen i Ringkøbing den 2. oktober 2021. Hvis du vil høre eller genhøre hyldestsangen til Anders Agger fra prisoverrækkelsen i Ringkøbing den 2. oktober, kan du få spillet melodien her og selv synge teksten derhjemme:
Du bruger i din fantasifulde prosa – herunder i dine udsendelsers forbindende tale – en passende dosis hjemmelavede ord og nye sprælske metaforer, gerne bogstavrim – som der kan være tre-fire af i en sætning – og stavrim. Sproget og verden bliver lidt mere nuanceret, når dit sprog skaber det, det nævner. Kreative sammensætninger og andre sjove sætninger får os til at trække på smilebåndet, »det korteste bånd mellem mennesker« (Victor Borge). Der stråler altså en glæde ved sproget ud fra din leg med det, som gør os i godt humør.
Fra formand Ulla Weinreichs motiveringstale, som bringes i sin helhed i december-nummeret af Sprog & Samfund.
Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.
Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan vade ind i folk med træsko på, eller hjemme i Vestjylland, hvor folk ikke er kendt for at fortælle vidt og bredt om sig selv.
I 2011 arbejdede Agger i seks uger som frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande for at tage sig ordentlig tid til at lære de døende at kende og fortælle deres sidste historie med svære spørgsmål og endnu sværere svar.
Anders Agger ved Ringkøbing Fjord. Foto: Michael Bach Ipsen
I 2019 interviewede Agger den 12-årige dreng Ali Maskiry, som han tilfældigt mødte på gaden i Oman, hvor han hjalp med at tolke fra arabisk til engelsk. Agger spurgte, hvordan Ali så på ham som kristen. »Jeg føler, at vi er ens. Jeg er ligeglad, vi er alle mennesker. Der er ingen forskel på os,« svarede Ali. »I modsætning til når voksne siger det samme, virker han helt umiddelbar og har ingen skjulte hensigter,« lød Aggers forklaring. Klippet endte med at gå verden rundt, hvor Ali blev hyldet for sit fredssind.
Agger hyldes for i et varieret og elegant sprog at fortælle brede kredse de historier, som giver mennesker et nuanceret syn på hinanden, og som ellers var forblevet ufortalte.
Senest har Anders Agger fået en ikke uvæsentlig birolle, hvis det da ikke kan betragtes som en af hovedrollerne, som sig selv i Stine Pilgaards prisbelønnede roman Meter i sekundet (2020), hvor han beundres for sin evne til altid at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, aldrig at sige for meget og at kunne tale om alt og intet med Gud og hvermand.
Anders Agger får af formand Ulla Weinreich overrakt sit »diplom«, som er et olieportræt af Mette K. Kølbæk.
