Modersmål-Prisen 2020

Cecilie Lind, født 1991 og uddannet på Forfatterskolen 2011–2013, tilhører det, man kunne kalde den seneste generation i dansk digtning. En generation, som har sin særlige stemme. Cecilie Lind har i hvert fald. Hun har udviklet en særlig poetisk genre: langdigtet, som typisk fylder en hel bog, eksemplarisk udfoldet i Strunk (Gladiator 2015). Teksten kan opleves som en strøm af ord, der løber ned over siderne som en bevidsthedsstrøm. De enkelte delelementer føjes sammen til et langt forløb gennem rim, rytme, ordspil, gentagelsesmønstre og især mere eller mindre frie associative indfald. Sammen med en usædvanlig sætningsbygning og særpræget tegnsætning er disse træk karakteristiske for Cecilie Linds digteriske stil, som gør hende til helt sin egen. Det er også en stil, som kræver noget af læseren, men som også giver læseren noget. På det seneste er Cecilie Lind dog også søgt i retning af et enklere udtryk. Det gælder især bogen Mit barn (Gyldendal 2019).

Mit barn befinder sig et sted mellem lyrik og prosa, et langdigt fortalt i et kronologisk forløb fra barnets fødsel og ni måneder frem, men det karakteristiske for teksten er uorden. Som ville teksten stilistisk gengive den nybagte mors kaotiske situation. Mit barn er fortalt i et enkelt sprog. Det hele er på samme niveau og flyder sammen i én ubrudt strøm. Det giver teksten et særligt drive, som gør den nærværende og vedkommende for læseren. Og læseren kommer vel også tættere på digterpersonligheden i denne tekst end de tidligere, idet den fornemmes som det nærmeste, Cecilie Lind endnu er kommet på egentlig bekendelsesdigtning. Det kan være det, der gør Mit barn til en rå og smuk skildring af det at være mor – og menneske. Det er i hvert tilfælde en bog, der har appelleret til en bred læserskare, og som til september udkommer i svensk oversættelse af Jonas Rasmussen på Ellerströms förlag. I sin seneste bog Den nye spejltrådskaserne (ESCHO 2020) følger Cecilie Lind dog et andet spor: mindre bekendende, mere eksperimenterende.

I det hele taget gælder det for Cecilie Linds bøger, at de sprogligt går deres egne veje og gør noget med sproget, som rækker ud over det, man sædvanligvis oplever. Det er prisværdigt. Det er det, man har digtere som Cecilie Lind til, og derfor tildeles hun Modersmål-Prisen 2020.


Foto: Lærke Posselt (2019)

Prisoverrækkelse for fulde huse

Den sønderjyske sanger-sangskriver Rikke Thomsen modtog den 15. september 2019 Modersmål-Prisen 2019. Den uddeles hvert år af Modersmål-Selskabet »som en påskønnelse for en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret«. Prisuddelingen fandt sted på Eckersberg Børneunivers (Friskole) i Blans. Her gik Rikke i skole og fik kærlighed til musikken og guitaren. Friskolens støtteforening stod på forbilledlig vis for det praktiske inkl. kaffe og kage samt grillstegning af pølser. Overskuddet fra salget heraf gik til støtteforeningen og dermed til friskolen.

Se links til pressedækning under galleriet.

Læs mere

Revyforfatter Carl-Erik Sørensen modtog Modersmål-Prisen

Carl-Erik Sørensen og Modersmål-Selskabets formand, Mette Bjørnvig Kaufmann (foto: Georg Adamsen)

Revyforfatter Carl-Erik Sørensen, satirens mester, modtog den 24. september 2018 Modersmål-Prisen i Alhambra – museet for humor og satire.

Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen der motiverede valget af forfatteren til mange af de populæreste revynumre i nyere tid. Carl-Erik Sørensen takkede for Modersmål-Prisen og sang derefter en række revysange fra de over 40 år, han har skrevet revytekster. Med disse revysange fik tilhørerne mange eksempler på den karakteristik, som pressemeddelelsen – gengivet i næste afsnit – nævner. Der var både djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Engang var der en, der sagde til Carl-Erik Sørensen, at han havde grinet modvilligt af hans revysange. Det var ifølge Carl-Erik Sørensen den største ros, han nogensinde har fået.

Motivering for Modersmål-Prisen

Dansk rimsmed og revyforfatter leger finurligt og fabelagtigt med det danske sprog, når han får danskerne til at brøle af grin med sine sketcher, monologer og viser. Carl-Erik Sørensen modtager Modersmål-Selskabets pris for sine originale og folkekære tekster, der sprogligt spidder den danske folkesjæl.

Carl-Erik Sørensen, som er født den 4. august 1954, er mest kendt som manden med teksterne, der kan vælte Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. Med over 1500 revytekster har han skabt sig et navn og en identitet som en spøjs og sublim rimsmed i den lange flotte og ferme tradition af danske digtere, som kan rime med både mening og galskab.

Han har fortjent Modersmål-Prisen, fordi han er en sofistikeret og original bruger af det danske sprog – på den både frække og fragile facon. Med toner og takter af folkelighed, langluntet listighed og sørgmunter melankoli udfolder Carl-Erik Sørensen sit talent. Lattermild javist, men også med en djævlesplint i øjet og knojern i handsken. Vi ler med Carl-Eriks rim på udsatte steder, med syre i syntaksen og en springskalle i sproget.

Carl-Erik Sørensens revyforfatterskab er i familie med både Jens August Schade, Poeten, Halfdan Rasmussen, Johannes Møllehave og Benny Andersen. Han er også smittet med de satiriske gener fra Ludvig Holberg og Johan Herman Wessel. Carl-Erik Sørensen er med sin despekt for autoriteter aldrig bange for at sove i baronens seng eller skrive Dronningens årlige nytårstale ude på Bakken til Ulf Pilgaard. På vers, rim og strofer leverer han de skæve vinkler, der får os til at se klart, når vi konfronteres med sociale urimeligheder og uretfærdigheder i dagens Danmark.

Modersmål-prisen uddeles hvert år som en påskønnelse af sprogbrugere, der særligt fremragende udtrykker sig efter Modersmål-Selskabets idealer: Klart, udtryksfuldt og med varieret sprogbrug.

Billeder fra prisoverrækkelsen

Bo Tao Michaëlis
Bo Tao Michaëlis holdt hyldesttalen til Carl-Erik Sørensen
Alhambras scene med Morten Wedendahl (tv.) og Carl-Erik Sørensen (th.). Foran scenen Lotte Sørensen (yderst th.) og Bo Tao Michaëlis (næstyderst th.)
Carl-Erik Sørensen synger egne revynumre, akkompagneret af pianist Morten Wedendahl
Carl-Erik Sørensen i nærbillede
Carl-Erik Sørensen sang egne værker
Morten Wedendahl i nærbillede
Pianist og komponist Morten Wedendahl akkompagnerede Carl-Erik Sørensen
Diplom til revyforfatter Carl-Erik Sørensen bl.a. med teksten "VISEKONGEN" og Johannes Møllehaves udtryk "Danmarks viseste visekonge"
Johannes Møllehave har kaldt Carl-Erik Sørensen for »Danmarks viseste visekonge«. Carl-Erik Sørensens satire opfylder til fulde Poul Henningsens krav om at revyen skal ville noget, at den skal være »opdragende«.

Fotos: Kaj Nielsen-Gøgsig
Diplom: Georg Adamsen