Fra det ene sprog til det andet – Dansk i verden (2022)

Den 24. november 2022 udkom årets medlemsbog, en antologi om oversættelse.

Tolkning er en meget kompleks kommunikationssituation. Læg dertil, at den desværre alt for ofte betragtes og behandles, som om det blot var et almindeligt retsmøde afholdt på dansk, plus en række ord, rettens aktører ikke kender og forstår. Det er andet og mere end det, og jo mere vi bilder os det modsatte ind, jo mere er retssikkerheden truet (Philip Thinggaard).

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

En irriteret orientalist har engang udtalt, at enhver arabisk rod har fire betydninger: sin grundbetydning og dens modsætning, noget med kameler og noget af seksuel karakter (Ellen Wulff).

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været vores ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Kloge folk hævder, at i henhold til fysikkens love kan en humlebi ikke flyve. Andre og mindst lige så kloge hævder, at poesi ikke kan oversættes (Søren Schønberg Sørensen).

Årbogen i 2009 hed og handlede om Dansk i verden. De fleste af temaerne har vi taget op igen i løbet af de seneste fem år: nordisk nabosprogsforståelse (2018), de danske dialekter – herunder skånsk (2019) og de mange forskellige historisk og kulturelt betingede sprog og dialekter i grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen (2020). Men Dansk i verden rummer også en håndfuld artikler, som tangerer temaet om oversættelse og velfortjent har fået plads i 2022-antologien.

DDO som åndelig infrastruktur

Af Martin Lund, cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet

I skrivende stund er Den Danske Ordbog igen kastet ud i økonomisk usikkerhed om hvorvidt pengene til drift, vedligeholdelse og opdateringer sikres via finanslov og fondsmidler. Måske bliver de igen reddet på målstregen – alt andet er for de fleste professionelle tekstarbejdere nærmest utænkeligt. Men vi bør undre os højlydt over at DDO igen og igen skal trækkes med til finanslovsforhandlinger som gidsel.

Sølle 5 millioner kroner om året koster det at holde Den Danske Ordbog ved lige og opdatere den på det nuværende niveau. Jeg har talt med Karen Skovgaard-Petersen – direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der driver og opdaterer DDO – og hun siger at det ligger mellem 4 og 5 millioner. Men de kunne godt tænke sig lidt flere penge, så lad os for nemheds skyld sige 5.

Til sammenligning koster den fejlagtige nedgravning af mink, opgravningen og en femårig oprensning ifølge DR i alt 277½ mio. kr., altså hvad der svarer til 55½ års drift, vedligeholdelse og opdatering af Den Danske Ordbog. Der findes mange fladpandede sammenligninger når man diskuterer hvad penge kan bruges til; men penge er penge, og de kan – i modsætning til denne frase – kun bruges én gang. En mere relevant sammenligning, nemlig tilsigtede udgifter på kulturbudgettet, er at Det Kongelige Teater ifølge Kulturministeriet får 542 mio. kr. – svarende til godt 108 års drift af DDO – om året de kommende 3 år. Denne halve milliard skal ses i lyset af at Kulturministeriet fordeler 10-11 milliarder kr. årligt. Med andre ord: 5 mio. på finansloven er det man kalder basseører.

Siden 1918 har Carlsbergfondet bidraget cirka halvt om halvt til først Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og siden DDO, et par af årene i nyere tid sammen med Augustinus Fonden. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv om årsagen til en – måske rituel – gidseltagning er at Kulturministeriet lige vil se om fondene kommer med vand hvis man får det til at ligne en ørken? Carlsbergfondet må føle at deres gentagne kommen DDO til undsætning er en politisk sovepude, alt imens ingen blandt os andre kan hvile sig.

Fra egern til åndelig

Basseørerne finansierer hvad jeg vil kalde den åndelige infrastrukturs svar på rent drikkevand – en forudsætning for alt mulig andet. DDO er blandt andet en forudsætning for mit arbejde.

Det være sig når jeg læser korrektur – herunder når jeg læser korrektur på undervisningsmateriale og slår noget så banalt som hamster op for at sikre mig at jeg er opdateret om køn og bøjningsmønster, eller fx egern for at sikre mig bøjningen i bestemt flertal. Kan du den – eller rettere dem? For der er faktisk to muligheder.

Og det være sig når jeg skriver. Jeg har for eksempel lige slået basseører – som også kan skrives basører – op for at sikre mig at jeg staver det korrekt, og ikke mindst for at sikre mig at min forventning om hvad det betyder, ikke er en misforståelse fra min barndom. Bare til den foreløbige artikel har jeg tillige slået åndelig op for ikke at være nogenlunde sikker, men helt sikker, på at den betydning jeg bruger ordet i, også deles af andre.

Vi der befinder os oppe på skriftsprogets allerhøjeste hest, bruger DDO hele tiden, blandt andet for at sikre os at vi ikke træder i spinaten ortografisk eller semantisk. Hverken åndelig eller basseører ville jeg få noget ud af at slå op i Retskrivningsordbogen, for det var jo betydningen jeg ville sikre mig. Bøjningen af egern og hamster ville jeg til fulde kunne få svar på i Retskrivningsordbogen, men det er ordnet.dk min computer er vant til at åbne. Her byder Den Danske Ordbog sig til, side om side med Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og KorpusDK i en brugerflade som er betydeligt mere indbydende og fokuseret end vejen til Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn. Sidstnævnte har dog sin niche med landenavne, så det er i RO man tjekker Saudi-Arabien eller Aserbajdsjan.

Når sproget nu er levende

Med intet mindre end cirka 125.000 unikke brugere om dagen er det ingen overdrivelse at kalde DDO for den åndelige infrastrukturs drikkevand. Det ligeledes gidseltagne Lex.dk, herunder blandt meget andet encyklopædien Den Store Danske og den enorme geografisk orienterede videnssamling Trap Danmark, kan vi så kalde vores åndelige bygningsmasse og fjernvarme. Det er en anden kasse, men DDO er dybt integreret i Lex.dk, forstået på den måde at man i en hvilken som helst artikel kan slå et hvilket som helst ord op i DDO, hvis det findes her, ved at dobbeltklikke på ordet. Det koster i øvrigt et basseørebeløb på 18 mio. kr. årligt at holde Lex.dk flyvende.

Nu er det jo ikke sådan at DDO eller de andre værker på nettet ville falde sammen hvis de stod stille i 2-3-4 år. Så længe DK Hostmaster får 60 kr. om året per hjemmeside, og så længe webhotellerne får deres, kører siderne jo. Jeg ville stadig kunne slå hamster, egern, basseører og åndelig op i en sådan periode. Det værste i en sådan undtagelsestilstand ville i virkeligheden være den bemandingsmæssige omvæltning og det potentielle bøvl og videnstab i det omfang man ikke bare kan ansætte de samme medarbejdere igen.

Men den sproglige vedligeholdelse og opdatering ville selvfølgelig komme til at mangle. Lad mig give et par eksempler blandt de nyligt optagne ord og betydninger. Uden en ny betydning af binær som en kønsopfattelse ville binær stadig have stået alene i matematiske og abstrakte betydninger. Uden den længe ventede optagelse af verbet snooze havde DDO ikke været i ét med virkeligheden. Uden opslaget kødsved ville vi ikke have nogen fælles enighed om hvad det skulle betyde. Uden putre ville vi være et vidunderligt ord fattigere; tjek det selv! Og uden roadtrip optaget og samlet i ét ord ville sandsynligvis flere sprogbrugere skrive det med en grammatik, road trip, som er så fremmed for dansk at den er ødelæggende. Så selv om der er optaget ord vi aldrig selv ville bruge, eller måske er direkte imod, har vi altså en del at takke den løbende opdatering for.

Min kritik af det lidt for ensidigt deskriptive mandat hos både Sprognævnet og DDO må jeg tage en anden dag. En ordbog i live er det overordnede – tilmed ordnet med fint ordspil på ordnet.dk.

Artiklen bringes i Sprog & Samfund 4/2021 (december).

Sprachpanscher ‒ Om sprog, vin og oversættelse

Vin forfalskes ved at blande dårlig vin i god eller tilsætte vand og sukker.  Det hedder på tysk Panschen. Det kan være vældig svært at se på en flaske vin, om den er forfalsket, men når man får hældt vinen op, kan man lugte og smage det. Det samme gælder med ord: Man må tit se nærmere på dem. Ulla Weinreich ser nærmere på selve ordet Sprachpanscher og oversættelsen heraf til dansk.

Sprachpanscher

På en Facebook-side blev efterlyst en oversættelse af Verein Deutsche Spraches negativpris Sprachpanscher, der bliver uddelt hvert år for særlig dårlig sprogbrug, og efter nogle andre forslag lagde spørgeren sig fast på »sprogsynder« som oversættelse.

Panschen er et tysk talesprogsord for at blande dårlig vin i god eller tilføje vand eller sukker. Fagudtrykket er verfälschen, også på dansk: forfalske vin. For nylig blev ordet panschen brugt i tysk tv om pølser, der var blevet gepanscht med for meget mel og vand, og mælk kan man også panschen med vand. En Panscher er en person, der panscht, men en »sprogforfalsker«, »sprogfalskner« eller »sprogfortynder« er ikke gode oversættelser for Sprachpanscher, og mundrette er de heller ikke.

Oversættelse af Sprachpanscher

Danmark er nemlig ikke traditionelt eller i nævneværdig grad et land med en vindyrkende befolkning, og et ønologisk fagudtryk vil derfor næppe appellere til den almindelige sprogbruger, der skal bruge et ord for en person, der mishandler sproget. Men ved den kreative, lidt humoristiske orddannelse Sprachpanscher siges det indirekte, at den rene vare sproget påvirkes af dårlige elementer, så nydelsen af det ikke bliver uforstyrret – i billedet bliver det netop »en blandet fornøjelse«!

Sidste år blev Tysklands Evangeliske Kirke Sprachpanscher, bl.a. for at erstatte Matthias Claudius’ verslinje »und meinen kranken Nachbarn auch« med »und alle kranken Menschen auch« for ikke at diskriminere de kvindelige naboer. (Der er en voldsom diskussion af naturligt og sprogligt køn i tysk for tiden med groteske resultater, fx Eltern und Elterinnnen!). Det er altså ikke nødvendigvis iblandingen af engelsk i tysk, der er problemet. Andre gange har brug af unødvendige anglicismer ganske vist udløst prisen som en slags sproglig Sorteper. Umiddelbart et fristende udtryk for en skampris; men Sorteper bliver man ved at tabe et spil, det gør man ikke aktivt sig selv til, så udtrykket er ikke helt rammende.

Panschen kan også betyde at plaske, men en neologisme som »sprogplasker« siger ikke noget om resultatet, og det er nok heller ikke det, der menes.

I ordet sprogsynder ligger implicit en religiøs eller i hvert fald en moralsk dom. Samtidig siges det ikke, hvori synden består, så det er et upræcist ord for Sprachpanscher. Det økonomiske motiv for panschen kan evt. kaldes for en slags synd, men det er ikke en del af betydningen, det er en bevæggrund for handlingen. Det kan jo være, at nogle mennesker synes, det er en sport, ikke en forseelse at udvande vin osv.

Et afløserord, der skal fungere som oversættelse, skal ideelt opfylde flere kriterier, bl.a.:

  • Det skal indeholde det væsentlige af den oprindelige betydning (her: person, der blander noget uvedkommende, ødelæggende ind i sproget).
  • Det skal ikke indeholde konnotationer fra en sfære, der skævvrider betydningen (her: gør skældsordet for stærkt – moralsk, religiøst) – hvis det kan undgås.

Intuition og analyse

Der skal med andre ord være dækning for oversættelsen, intuitionen skal kunne stå for en analyse. Det gælder for enkelte ord med overført betydning, og det gælder for idiomatiske udtryk i tekster. En konkret oversættelse ord for ord giver ikke den korrekte oversættelse, fordi normalsproglige tekster er fulde af mere eller mindre bevidste metaforer, der tit er forskellige fra sprog til sprog. Den bedste intuition findes på baggrund af en omfattende viden om begge sprog (hvornår er betydningen overført?) og en evne til at se mulighederne i spillerummet mellem dem. Når en dansk kronik har tydeligt tysk præg i flere hele afsnit, er den også for direkte oversat (sådan siger man ikke på dansk i en tilstræbt neutral tekst). Det farligste er naturligvis, når oversætteren slet ikke ser faldgruberne. Det kommer der Sprachpanschen ud af.

Og en oversættelse af Sprachpanscher? Sprogforurener. Det er lidt længere, men stadig mundret, og det udtrykker de væsentligste betydningselementer. Det kunne naturligvis teoretisk forekomme, at man skulle bruge et rim på ynder, flynder eller hynder i en tekst om en Sprachpanscher, men indtil da er sprogforurener det bedste valg.