Jubilæer

Dansk Udtaleordbog

I år udkommer årtusindets første danske udtaleordbog på tryk. Kom til udgivelsesreception, hør mere om bogen, stil spørgsmål – og nyd et glas med forfatterne og andre sproginteresserede!

Tid: Onsdag den 27. november 2024 kl. 18:00

Sted: Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S (bygning 23, auditorium 23.0.49)

Om bogen

Dansk Udtaleordbog bruger international lydskrift (IPA) og er et uundværligt værktøj, når man skal lære dansk som fremmedsprog. Den fås i en stor udgave (A4 med hårdt bind) til bogreolen eller kontoret og i en kompakt udgave (17×24 med blødt bind) til taske- og studiebrug.

Der er ingen normerede regler for dansk udtale, men mange holdninger til, hvordan dansk skal lyde. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer. Dansk Udtaleordbog er en videnskabeligt funderet udtaleordbog. Udviklingen af ordbogen inkorporerer forskellige lingvistiske videnskaber, herunder fonologi, morfologi, sproghistorie, sprogforandring og sprogteknologi.

Hvem har brug for en udtaleordbog?

Danske ords officielle stavemåde fastlægges af Dansk Sprognævn, men der er ingen officiel myndighed, som normerer, hvordan danske ord skal udtales, så hvorfor overhovedet lave en bog med danske ords udtale? Man kunne hævde, at man selv bestemmer, hvordan et ord skal udtales, men de fleste vil gerne pippe som de fugle, de er iblandt.

Hvis man lærer dansk som andet- eller fremmedsprog, kan man have brug for at slå et ords udtale op, men selvom man behersker dansk, kan man have huller i sin viden og ønske at se, hvordan det øvrige sprogsamfund håndterer udtalen af et bestemt ord.

Selvom man ikke er det mindste i tvivl om, hvordan et ord udtales, kan man være usikker på, hvordan udtalen skal beskrives. Hvilke lyde består ordet egentlig af, og hvordan er det forskelligt fra andre lignende ord? Man kan også være så sproginteresseret, at man kunne have lyst til at orientere sig i, om der findes andre måder at udtale et ord på end den, man kender, hvilke udviklinger der er i gang i sproget, og hvordan danske ord i det hele taget kan være opbygget lydligt.

Endelig er sproget konstant i forandring. Om 50 eller 100 år kunne sprogforskere og sproginteresserede have brug for at se, hvordan dansk udtale blev beskrevet tidligere, for at kortlægge, hvordan sproget til den tid adskiller sig.

Alle disse hensyn har vi haft in mente under udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

International lydskrift som undervisningsværktøj

Når man skal undervise i udtale, er en multimodal tilgang til stor hjælp. Her kan man med lydskrift kombinere det lydlige med noget visuelt. Det kender man fra læsepædagogik, hvor man bruger alfabetet som visuelt hjælpemiddel til at introducere tanken om, at et tegn kan repræsentere en lyd. En udfordring ved undervisning i dansk udtale er, at skriftsproget ikke er fulgt med de naturlige udtaleforandringer. Derfor er det nyttigt at gøre brug af et lydskriftsystem, hvor symboler konsekvent viser, hvordan forskellige udtaler adskiller sig fra hinanden, i modsætning til at lørneren blot er overladt til at efterligne underviserens mundbevægelser.

Nogle undervisere vil måske indvende, at deres lørnere ikke kender til IPA, og at et øget fokus på lydskrift derfor vil have begrænset effekt, i forhold til hvor meget ekstra tid det ville kræve at undervise i det. Man kan dog godt rette opmærksomheden mod de mest fremtrædende træk ved dansk udtale uden at gå meget i dybden, for over halvdelen af tegnene i IPA svarer til de bogstaver, vi kender fra alfabetet.

IPA kan sagtens anvendes, selvom man ikke forstår detaljerne i lydskriften, for man kan se, præcis hvilken forskel der er på to ords udtale, f.eks. er der kun vokallængden til forskel i fulde/fugle /ˈful.ə ˈfuːl.ə/, aspirationen til forskel i bil/pil /ˈpḭːl ˈpʰḭːl/ og stødet til forskel i mor/mord /ˈmoɐ ˈmoɐ̰/. Lydskriften afslører også, at man langtfra skal udtale alle bogstaverne i f.eks. hundrede /ˈhun.ɐɤ/. Ved at investere en lille smule tid i indføring i lydskrift kan man i sidste ende spare tid, og man kan komme langt ved blot at fokusere på nogle få IPA-tegn.

Eksempler

Vi har indspillet introduktions- og vejledningsafsnittet fra udtaleordbogen som lydbog med eksempler på de distinktive lyde. Alle medlemmer af Modersmål-Selskabet får et vandmærket eksemplar af lydbogen tilsendt på mail i forbindelse med udgivelsen. Lydbogen kan også købes hos boghandlere online.

Redaktion

Ruben Schachtenhaufen (f. 1975), ph.d., fonetiker, forsker og underviser i dansk udtale, lydskrift, fonetik og fonologi ved Københavns Universitet. Han står bag udtaleordbog.dk, schwa.dk og bogen Ny dansk fonetik (2023), som følger konventionerne i det internationale fonetiske alfabet (IPA). Schachtenhaufen har udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation.

Michael Bach Ipsen (f. 1986) har redigeret flere af Modersmål-Selskabets udgivelser om bl.a. dialekter og nabosprog og er forfatter til en illustreret ABC på vendelbomål, Michaels ABC på wæjlbomol (2024). Med sin baggrund i sprogvidenskab fra Københavns og Lunds Universitet har han bidraget til Dansk Udtaleordbog med et både diakront og synkront syn på variation i dansk.

Mikael Fabrin (f. 1971) har siden 2019 undervist i dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitet og på sprogcentre helt fra niveau A1 til B2, hvor retningslinjer for naturlig dansk udtale er et vigtigt hjælpemiddel. Under inddragelse af sin undervisningserfaring har han som led i sin specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik ved Københavns Universitet medvirket til udarbejdelsen af Dansk Udtaleordbog.

Smugkig i ordbogen

 

Errata

I en redaktion af et omfang som denne udgivelse vil der uvægerligt være fejl, som vi naturligvis påtager os det fulde ansvar for. Fejlrettelser blive offentliggjort her på siden, ligesom vi på udtaleordbog@modersmaalselskabet.dk gerne modtager tilbagemeldinger, hvis man har fundet fejl eller ønsker at efterlyse ord, som vi af den ene eller anden grund måtte have glemt at få med.

På udtaleordbog.dk kan man finde flere udtalevarianter og få yderligere oplysninger om, hvem der typisk udtaler et ord på den ene eller anden måde. Her er det også muligt at efterlyse udtale af nye ord og indrapportere manglende udtalevarianter.

Særlig tak til

TOYOTA·FONDEN

Fra det ene sprog til det andet – Dansk i verden (2022)

Den 24. november 2022 udkom årets medlemsbog, en antologi om oversættelse.

Tolkning er en meget kompleks kommunikationssituation. Læg dertil, at den desværre alt for ofte betragtes og behandles, som om det blot var et almindeligt retsmøde afholdt på dansk, plus en række ord, rettens aktører ikke kender og forstår. Det er andet og mere end det, og jo mere vi bilder os det modsatte ind, jo mere er retssikkerheden truet (Philip Thinggaard).

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

En irriteret orientalist har engang udtalt, at enhver arabisk rod har fire betydninger: sin grundbetydning og dens modsætning, noget med kameler og noget af seksuel karakter (Ellen Wulff).

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været vores ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Kloge folk hævder, at i henhold til fysikkens love kan en humlebi ikke flyve. Andre og mindst lige så kloge hævder, at poesi ikke kan oversættes (Søren Schønberg Sørensen).

Årbogen i 2009 hed og handlede om Dansk i verden. De fleste af temaerne har vi taget op igen i løbet af de seneste fem år: nordisk nabosprogsforståelse (2018), de danske dialekter – herunder skånsk (2019) og de mange forskellige historisk og kulturelt betingede sprog og dialekter i grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen (2020). Men Dansk i verden rummer også en håndfuld artikler, som tangerer temaet om oversættelse og velfortjent har fået plads i 2022-antologien.

Svend Aukens tale til jubilæumsfesten

Det er mig en stor glæde at kunne byde velkommen til Modersmål-Selskabet her i Folketinget. Vi sidder i Landstingssalen, og det er dejligt at se så mange mennesker. Jeg skal hilse fra Folketingets formand, der oprindeligt var inviteret til at byde jer velkommen, men som ikke kunne være her, og derfor er jeg glad for at kunne gøre det på hans vegne.

Vi har mange problemer med det danske sprog i Folketingets præsidium. Og det skyldes ikke, at vi er nødt til at tale så meget udenlandsk, men det er, fordi vi er nødt til at høre så mange forskellige udgaver af det sprog, vi elsker. Vi gør det hver dag fra Folketingets formandsstol, når medlemmerne forsøger sig med det danske sprog. Det kan overraske, at folk, der er valgt i kraft af deres talegaver, mister den evne på vej til Folketinget.

Jeg tror, at det hænger sammen med den ulyksalige tendens på dansk til, at det talte sprog ved højtidelige lejligheder skal bindes af et manuskript og dermed af skriftsproget. De stakkels, udmærkede og velformulerede mennesker, der sidder her i Folketinget, kommer op på Folketingets talerstol og transformeres til dårlige oplevelser af manuskripter, som andre har skrevet – og det kan være meget besværligt.

Vi er ikke sat til som smagsdommere at give gode råd til kollegerne – vi er faktisk kun sat til at skride ind, når man går over de sømmelighedens grænser, som selvfølgelig gælder for Folketingets talerstol, men vi kan ikke give hjælp til, hvordan man en gang udtrykker sig. Det danske folketing har en vigtig opgave i at beskytte dansk kultur og dermed i meget høj grad sproget og dets udtryksformer.

Som ven af det danske sprog vil vi gerne yde et bidrag til, at Folketinget er med til at højne nationens sprogforståelse. Det er et regelsæt, som vi hele tiden prøver at leve op til og bidrage til, men det er alt for sjældent, at det lykkes. Det er noget, vi arbejder utroligt meget med herinde, og vi håber at finde frem til mere levende debatformer, hvor medlemmerne taler fra deres plads i salen, og hvor vi prøver at få samtalen etableret.

Vi prøver at lære kollegerne, at det er langt mere interessant for de mange, der takket være fjernsyn og radio kan følge med i debatterne i Folketinget, at de bruger deres egne ord, og at de tænker, hvad de har tænkt sig at sige, og så siger det. For så har vi nemlig her i Folketinget nogle sprogets troldmænd, der kan oversætte selv den sværest tilgængelige syntaks til trykbar tekst i Folketingstidende.

Vi har for nylig her i Folketinget haft en debat om, hvorvidt vi skulle have en sprogpolitik i Danmark. Er det nødvendigt med en sprogpolitik? Ser vi på vore nabolande, så gør man såvel i Sverige som i Norge (og formentlig også i Finland, men det er næppe et sprog, der er helt så truet som vort) meget ud af bevidst at tage det fremmede ind og forvandle det til henholdsvis svensk og norsk, finde gode svenske og norske ord eller indoptage ord og vendinger fra det fremmede.

Vi vil uvægerligt blive påvirket i vores sprog af vores omgang med andre landes sprog – sådan er det i hele vores sproghistorie, og det har været med til at berige vores sprog, at vi har haft impulser udefra. Men dér prøver man bevidst at forsvenske eller fornorske både stavning og sprog, så det fremmede glider harmonisk ind i sproget. I Danmark har vi haft en tradition for, at selv de mest komplicerede fremmedord, når de er accepteret på dansk, bevarer den fremmede stavemåde. Ofte gælder det for eksempel for franske låneord.

Dertil kommer, at vi frit bruger det verdenssprog, der er skabt gennem de sidste halvtreds år, og som begejstrer os alle: ikke engelsk, men dårligt engelsk, som er gledet ind overalt, men i Danmark stort set uden modstand. Og med det resultat, at i stigende grad bliver det danske sprog fortrængt, ikke officielt, men sådan at forstå, at engelske fraser og engelske udtryk, både det kommercielle og det intellektuelle og i hverdagslivet vinder større og større indpas, uden at nogen sætter barrierer for det.

Derfor diskuterede vi også sprogpolitik som den politik, man vellykket har indført i både Sverige og Norge. Jeg lyttede meget omhyggeligt til debatten, og det tror jeg også, at Modersmål-Selskabets mange eksperter har gjort, men det stod ikke tydeligt for mig, hvad konklusionen var: Har vi eller har vi ikke en sprogpolitik i Danmark? Det, der derimod ikke kan være diskussion om, er, at vi i allerhøjeste grad trænger til en sprogpolitik i Danmark. Netop når vi er midt i den internationale strøm af påvirkninger, som vi ønsker, og som vi byder velkommen, og hvor også sproget gerne skal fornys, har vi brug for at sikre, at det sker på en ordentlig og reguleret måde.

Det skal være mit jubilæumsønske, at jeres forening og jeres arbejde sammen med alle os, der arbejder som interessenter i det danske sprogs mangfoldiggørelse og bevaring af det værdifulde i det danske sprog, at vi i fællesskab må have mulighed for i de kommende år at sikre en effektiv og ordentlig sprogpolitik.

Vi tror også, at en sådan sprogpolitik kan være med til at kunne integrere etniske gruppe og fremmede folkeslag i vores samfund. Jeg er ikke i tvivl om, at et lettere tilgængeligt sprog, lettere tilgængelige stavemåder og en lettere tilgængelig grammatik vil gøre det langt lettere for folk med en anden baggrund at lære at kunne bruge vores sprog.

Det er en stor opgave I har, og en stor opgave vi har. I dag er en festdag, og det er et forrygende program, I har sammensat. Velkommen til Folketinget og velkommen til den fælles opgave med den fortsatte kamp for det danske sprog.