Modersmål-Selskabet indbyder til møde OM AT SYNGE DANSK
Mandag den 3. maj kl. 17.00 i Møstings Hus, Andebakkesti 5, Frederiksberg.
(Ved parkeringspladsen langs Smallegade bag Frederiksberg Rådhus).
Modersmål-Selskabet afholder efterfølgende ordinær generalforsamling 2010.
I pausen mellem foredraget og generalforsamlingen serveres en forfriskning.
Der er gratis adgang for alle interesserede.
Møstings Hus er navnet på en arkitektonisk perle, der ligger tilbagetrukket ved en lille dam som nabo til 4. Maj Kollegiet ved parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus. Huset blev oprindeligt opført i år 1800 som lystgård og sommerresidens for finansmanden Johan Møsting, men da Rialto-bygningen skulle opføres ved Smallegade i 1959, blev Møstings Hus revet ned sten for sten. Først 17 år senere blev det genopført på sin nuværende plads og giver nu som kulturhus for Frederiksberg Kommune plads for udstillinger, koncerter og andre kulturelle arrangementer.
Den 8. maj gav Møstings Hus plads for Modersmål-Selskabets 28. generalforsamling. Ved det store flygel sørgede pianisten Vibeke Wibroe Nilsson for den musikalske ramme med akkompagnement til forsamlingens fællesange, bl.a. W.A. Mozarts melodi til ’Kom, maj, du søde milde!´ og det rette mellemspil til Niels W. Gades musik til Poul Martin Møllers aprilvise ’Grøn er vårens hæk´. Inden selve generalforsamlingen delagtiggjorde tidligere modtager af Modersmål-Prisen Asger Baunsbak-Jensen de fremmødte i sine livslange erfaringer med sproget som arbejdsredskab.
Ligesom i fjor blev cand.jur. Rasmus Rune Axelsen valgt til dirigent, og han kunne hurtigt give ordet til formanden Bent Pedersbæk Hansen, der i sin årsberetning søgte at imødegå kritikken: ´I gør ikke nok for sproget´ Resultatet kan læses i efterfølgende gengivelse af beretningen, der også rummede en tak til de mange gavmilde sponsorer, til de 600 trofaste medlemmer og til kollegerne i bestyrelsen. En særlig tak gjaldt Niels Jørgen Ebbensgaard, der efter fire år som tålmodig og venlig kasserer havde ønsket at udtræde af bestyrelsen. Han fik overrakt blomster og et eksemplar af Peder Skyum-Nielsens afhandling om ´Arveguldet´, inden beretningen blev godkendt med akklamation.
Kassereren benyttede sin sidste regnskabsaflæggelse til at kommentere formandens bidrag til årbogen ´Nysprog NU´, der filosoferede omkring temaet ´Tallenes tale´ og krævede et retvisende billede af virksomhedens drift. 2006-regnskabet kunne karakteriseres som tilfredsstillende med et lidt større overskud end året før, selv om kontingentindtægterne ikke var nået op på de 100.000 kr., som kassereren havde håbet. Efter regnskabets godkendelse og vedtagelsen af uændret kontingent for næste kalenderår var der valg til bestyrelsen.
Gerda Thastum Leffers og Bent Pedersbæk Hansen blev begge genvalgt, mens hidtidig suppleant Rasmus Rune Axelsen blev nyvalgt som afløser for Niels Jørgen Ebbensgaard. Ved bestyrelsens efterfølgende konstituering blev Bent Pedersbæk Hansen genvalgt som formand og Henrik Munck som næstformand, mens Rasmus Rune Axelsen blev valgt som ny kasserer. Som ny bestyrelsessuppleant valgtes stud.mag. i retorik Katrine Bøgh Brixen, mens Helle Bønløkke blev genvalgt som suppleant.
Gerda Thastum Leffers blev indvalgt i bestyrelsen på Modersmål-Selskabets første officielle generalforsamling i maj 1980, og siden har hun i perioder været både formand og næstformand. Formanden overrakte hende en buket blomster som kvittering for trofasthed og genvalg som menigt bestyrelsesmedlem med nyopererede øjne.
Traditionen tro afsluttedes generalforsamlingen med, at den nu 83-årige advokat Frans Langkilde tog ordet under punkt Eventuelt for at give eksempler på dårlig dansk sprogbrug. Senest havde han opdaget, at der i selskabets hvervebrochure flere gang blev nævnt ´vores sprog´ i stedet for ´vort sprog´. Dette kaldte formanden på talerstolen i et forsvar for anvendelsen af ’vor’, ´vort´, ´vore´ og ’vores’, og således sluttede den 28. generalforsamling i al sproglig gemytlighed.
Lige siden Modersmål-Selskabets stiftelse i 1979 er der hvert år uddelt en Modersmål-Pris til en god sprogbruger som påskønnelse for en særlig indsats for et levende og varieret dansk. I 1984 var Asger Baunsbak-Jensen den femte prismodtager, og prisen blev overrakt af selskabets grundlægger og daværende formand, seminarielektor Poul Hansen. Motiveringstalen blev holdt af næstformanden, højskolelærer Grethe Rostbøll, senere formand og kulturminister og nuværende formand for Frederiksberg Kommunes kulturudvalg.
I forbindelse med generalforsamlingen holdt Asger Baunsbak-Jensen et fængende foredrag med titlen ”Sproget som arbejdsredskab”. Det indeholdt en gennemgang af de forskellige former for mundtlig og skriftlig formidling, og det afspejlede hans egne arbejdsmetoder og erfaringer gennem et langt livsforløb. Han har netop rundet de 75 år, men er stadig i fuld beskæftigelse med bøger, foredrag, debatindlæg, sjælesorg og kirkelige handlinger.
Dansk stil var hans bedste fag, da han under besættelsen gik i mellemskolen og voksede op i et landbohjem ved Holbæk uden elektricitet. Han måtte bede forældrene sørge for nok petroleum til lys til lektielæsningen. Han skriver stadig sine manuskripter i hånden, så der bliver tid til eftertænksomhed undervejs. Foredragene bliver altid skrevet i punkter, så han ubundet af et ma-nuskript kan se sine tilhørere i øjnene, mens prædikerne skrives fuldt ud for at kunne sikre overhol-delsen af en tidsgrænse på 14 minutter.
Han tog lærereksamen ved Vordingborg seminarium som 21-årig i 1953 og forsøgte i sin lærergerning at få børnene til at svare i hele sætninger i stedet for enstavelsesord og til at skrive genfortælling efter lærerens fortællinger i de foregående timer. Allerede som barn overværede han politiske møder og kom tidligt selv ind i radikal politik som folketingskandidat. Han savner datidens vælgermøder og politiske foredrag og kritiserede fjernsynet for alt for sjældent at sende samtaler som fx Nobelpristagernes rundbordsamtaler, hvor sammenkædningen af ord, ansigtsudtryk og forskellige faglige vinkler forstærkede tilskuernes udbytte.
Nutidsmennesket giver sig alt for sjældent tid til at lytte og deltage i samtaler, hvor man giver modparten tid til at udtrykke sig. Mens han var direktør i Undervisningsministeriet, havde han i 1980 som 48-årig præsteuddannet sig efter Kirkeministeriets særordning og stået i valget mellem at fortsætte som præst eller politiker. Han havde valgt præstegerningen som sognepræst i Farum, indtil han fra 1989 havde koncentreret sig om foredrags- og skribentvirksomhed. Han har regnet ud, at har holdt over 3.000 folkelige foredrag, og skal han holde sin 52. grundlovstale på Rønshoved Højskole.
Det er først efter at have modtaget Modersmål-Prisen, at han er begyndt at skrive bøger stærkt tilskyndet af sin kone, der var journalistuddannet, og som havde overbevist ham om, at han langt bedre kunne få sit budskab frem gennem en roman end gennem en kronik eller et kort essay. Det er blevet til adskillige erindringsbøger og romaner, som på baggrund af personlige erfaringer og medlemskab af etisk råd nu ofte kredser om psykiatri og stress. De er blevet fulgt op af foredrag ofte med præster, læger og sygeplejersker som tilhørere. Overalt lægger han vægt på at bruge et dansk, som alle kan forstå uden fagsprog og slang.
Vi er en interesseorganisation med to overordnede formål: 1. At vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift – med respekt for dialekterne. 2. At formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrørende det danske sprog.
I praksis udmønter det sig tydeligst i tre aktiviteter: 1. Vi udgiver tidsskriftet Sprog & Samfund for medlemmer og andre interesserede. 2. Vi uddeler hvert år Modersmål-Prisen som en påskønnelse for særlig fremragende anvendelse over for brede kredse af et klart, udtryksfuldt og varieret sprog efter selskabets ideal. 3. Vi udgiver hvert år en årbog om et aktuelt sprogligt emne.
Dertil kommer, at vi deltager i den offentlige debat gennem læserbreve, debatindlæg og pressemeddelelser, vi arrangerer møder og foredrag om sproget, vi deltager i messer, og vi påvirker Dansk Sprognævn gennem Modersmål-Selskabets medlem af nævnets repræsentantskab.
Ikke så meget. Selvom den slags fejl er småirriterende for sikre sprogbrugere, vil vi hellere lægge vores kræfter i at belønne det gode sprog og formidle glæden ved sproget, end vi vil fare omkring og dunke folk oven i hovedet med Retskrivningsordbogen. Og så håber vi, at vi ved at gøre mennesker interesserede i det gode og levende sprog også kan skabe interesse for det korrekte sprog.
Jo, man må. Man må også godt sige “fordi at” og skrive “bolsje”. Verden forandrer sig, og det gør sproget også. I Modersmål-Selskabet appellerer vi blot til, at forandringerne sker med omtanke – og i et tempo, der ikke hægter hele generationer af den sproglige udvikling. Hvis man absolut vil rette på andres sprog, bør man være sikker på, at man har ret – og ikke blot gengiver sin gamle skolelærers fasttømrede misforståelser om, hvad der er rigtigt og forkert. At starte en sætning med “og” eller bruge “fordi at” er der ikke nogen grammatiske problemer i. Og det er mange år siden, man kun brugte “starte” om maskiner. Man kan mene, at det er uskønt eller klodset, men det er ikke forkert.
Modersmål-Selskabet går ikke per definition ind for den ældste af to løsninger, men vi mener, at man altid skal være kritisk over for udviklingen. Eksempelvis mister vi en fin nuance i vores sprog, hvis vi lader betydningen af begrebet “bjørnetjeneste” ændre sig til et synonym for “en meget stor tjeneste”. Sprogbrug og -fejl appellerer til folks følelser, og sådan skal det være! Vi skal bare altid huske at forholde os til sproget ved at tage de gode diskussioner i stedet for at pege fingre og være bedrevidende.
Så slemt står det vist ikke til: Sprognævnet har i de seneste 20 år udgivet tre retskrivningsordbøger. Med hver udgave har nævnet justeret den danske retskrivning, dog ikke mere end at langt hovedparten af de rundt regnet 64.000 ord, der findes i den seneste udgave, staves nøjagtig som de gjorde i 1986-udgaven. Husk også på, at det talte sprog konstant udvikler sig os danskere imellem, uanset hvad Sprognævnet måtte mene eller beslutte. For at afstanden mellem tale og skrift ikke skal blive for stor (hvorved det bliver endnu sværere for børn og unge at lære at stave), er der derfor en vis logik i med forstandige mellemrum at justere skriftsproget. Det er der i øvrigt heller ikke noget nyt i. Både udtale og stavning har forandret sig, lige så længe vi mennesker har talt og skrevet.
“Rendt over ende” er måske lige skarpt nok, men det er rigtigt, at udviklingen går meget hurtigt lige nu. Selv om vi altid har ladet os påvirke af andre sprog, ser påvirkningen fra engelsk i disse år ud til at overgå alt, hvad vi tidligere har set af sproglig påvirkning fra eksempelvis tysk, fransk og latin. Mediepresset er enormt. Det skal vi være kritiske over for. Modersmål-Selskabet er derfor dybt uenigt med dem, der forsøger at gøre engelsk til hovedsproget på mange universitetsstudier – især på de afsluttende dele af studierne. Vi skal kunne tale fremmedsprog og begå os internationalt, men det må aldrig blive på bekostning af det danske sprog. Bliver engelsk til det almene sprog inden for bestemte fag, vil begrebsdannelsen i disse videnskaber komme til at foregå på engelsk, og de vil således efterhånden blive umulige at forstå eller formidle på dansk. På dette område modarbejder regeringen direkte sin egen sprogredegørelse.
Det er også en uskik at give offentlige institutioner engelske navne. Bedst kendt er Copenhagen Business School, der efterhånden kun sjældent også kalder sig “Handelshøjskolen”. Ét er, at private firmaer – fra den mindste frisørsalon til de største selskaber – forurener det offentlige rum med udenlandske navne. Noget andet er, hvad skatteyderbetalte, offentlige institutioner kalder sig. De bør have danske navne; liberalitet på dette område er overgivelse.
Jo. Danmark har ganske vist en art sprogpolitik i form af en sprogpolitisk redegørelse fra 2003 (se Kulturministeriets hjemmeside). Men altså kun “en art”. Redegørelsen indeholder nemlig kun anbefalinger og opfordringer – og vender sig direkte mod forbud og “sprogrøgt”, som man finder det i Norge og Island. Her bruger man blandt andet bruger stor energi på at udvikle afløsningsord for de indtrængende engelske gloser.
Vi er i Modersmål-Selskabet bange for, at det ikke er nok med gode hensigter, hvis man skal sikre dansk som et komplet kultursprog, der dækker alle livsområder, altså ikke blot familie- og privatliv, men også arbejdsliv med dertil hørende fag. Derfor arbejder vi for en mere aktiv dansk sprogpolitik.
Det vil Dansk Sprognævn meget gerne hjælpe med at svare på. Prøv at spørge dem ad på 35 32 89 90 eller slå op i Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.
Nej, på ingen måde. Modersmål-Selskabet er totalt apolitisk. Vi beskæftiger os derfor slet ikke med andet end sprogrelaterede emner. Sommetider falder debatten om sprog naturligvis sammen med udlændingedebatten, og i den forbindelse har vi intet imod påvirkning udefra. Det danske sprog forsvinder ikke, fordi en procentdel af befolkningen taler et andet sprog. Dansk bliver udfordret og udvikler sig, som det altid har gjort.
Nej, det synes vi ikke. Vi ser heldigvis mange yngre ansigter ved vores arrangementer – ikke mindst studerende fra eksempelvis dansk- og retorikfagene. Vi har også masser af kvindelige medlemmer, og vores svar på spørgsmålene herover beviser forhåbentlig, at vi ikke er helt så konservative, som mange går rundt og frygter.
Redigeret udgave af artikel forfattet af Bent Pedersbæk Hansen, 2005.