Anders Agger fik overrakt Modersmål-Prisen i Ringkøbing den 2. oktober 2021. Hvis du vil høre eller genhøre hyldestsangen til Anders Agger fra prisoverrækkelsen i Ringkøbing den 2. oktober, kan du få spillet melodien her og selv synge teksten derhjemme:
Du bruger i din fantasifulde prosa – herunder i dine udsendelsers forbindende tale – en passende dosis hjemmelavede ord og nye sprælske metaforer, gerne bogstavrim – som der kan være tre-fire af i en sætning – og stavrim. Sproget og verden bliver lidt mere nuanceret, når dit sprog skaber det, det nævner. Kreative sammensætninger og andre sjove sætninger får os til at trække på smilebåndet, »det korteste bånd mellem mennesker« (Victor Borge). Der stråler altså en glæde ved sproget ud fra din leg med det, som gør os i godt humør.
Fra formand Ulla Weinreichs motiveringstale, som bringes i sin helhed i december-nummeret af Sprog & Samfund.
Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.
Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan vade ind i folk med træsko på, eller hjemme i Vestjylland, hvor folk ikke er kendt for at fortælle vidt og bredt om sig selv.
I 2011 arbejdede Agger i seks uger som frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande for at tage sig ordentlig tid til at lære de døende at kende og fortælle deres sidste historie med svære spørgsmål og endnu sværere svar.
Anders Agger ved Ringkøbing Fjord. Foto: Michael Bach Ipsen
I 2019 interviewede Agger den 12-årige dreng Ali Maskiry, som han tilfældigt mødte på gaden i Oman, hvor han hjalp med at tolke fra arabisk til engelsk. Agger spurgte, hvordan Ali så på ham som kristen. »Jeg føler, at vi er ens. Jeg er ligeglad, vi er alle mennesker. Der er ingen forskel på os,« svarede Ali. »I modsætning til når voksne siger det samme, virker han helt umiddelbar og har ingen skjulte hensigter,« lød Aggers forklaring. Klippet endte med at gå verden rundt, hvor Ali blev hyldet for sit fredssind.
Agger hyldes for i et varieret og elegant sprog at fortælle brede kredse de historier, som giver mennesker et nuanceret syn på hinanden, og som ellers var forblevet ufortalte.
Senest har Anders Agger fået en ikke uvæsentlig birolle, hvis det da ikke kan betragtes som en af hovedrollerne, som sig selv i Stine Pilgaards prisbelønnede roman Meter i sekundet (2020), hvor han beundres for sin evne til altid at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, aldrig at sige for meget og at kunne tale om alt og intet med Gud og hvermand.
Anders Agger får af formand Ulla Weinreich overrakt sit »diplom«, som er et olieportræt af Mette K. Kølbæk.
Den 24. januar runder Allan Karker de 90 år, og Modersmål-Selskabet benytter lejligheden til at hylde ham som en af de mest vidende og noble forkæmpere for det danske sprog. Han har sat sig varige spor gennem sine sprogvidenskabelige værker og gennem sin pionerindsats inden for både Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogråd.
Sproghistoriker
Blandt hans mange udgivelser er sproghistorien Dansk i tusind år, der første gang udkom som Modersmål-Selskabets årbog i 1993. Den blev genudgivet i 2001 i en ny og udvidet udgave, der imidlertid længe har været udsolgt, men nu er genoptrykt.
Allan Karkers uddannelse og karriere
Efter at være blevet cand.mag. i dansk og latin ved Københavns Universitet blev Allan Karker i 1956 ansat som sekretær i Dansk Sprognævn året efter nævnets oprettelse. I 1962 kom han til Aarhus Universitet, hvor han var lektor i nordiske sprog til 1994. Samtidig var han fra 1970 til 1996 medlem af Sprognævnets arbejdsudvalg som repræsentant udpeget først af Aarhus Universitet, senere af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og i årene 1973‒1984 som nævnets formand, hvor han blev efterfulgt af professor Erik Hansen. Sideløbende hermed var Allan Karker fra 1978‒1987 og 1996‒99 næstformand og 1987‒1996 formand i Nordisk Sprogsekretariat, senere afløst af Nordisk Sprogråd.
En flittig og alsidig sprogforsker
Allan Karker kan således se tilbage på en mangeårig indsats som både alsidig og flittig sprogforsker. Som filolog har han udgivet og kommenteret ældre danske tekster, han har medvirket ved mange praktiske ordbøger, og han har deltaget i udvalg for både bibeloversættelser, salmebøger, stednavne og middelalderskrifter. Hertil kommer, at han fra alle sider er blevet rost for sit personlige korrekte danske sprog i både skrift og udtale.
Modersmål-Selskabet er stadig taknemmelig for, at Allan Karker i 1993 gav selskabet lov til at udgive hans Dansk i tusind år – ”en sprogets kulturhistorie i en håndterlig og værdig udgave”, som Gerda Thastum Leffers skrev i forordet som daværende formand. Som 96-årig og stadig medlem af selskabets bestyrelse har hun udtrykt sin glæde over, at Allan Karker har givet sin tilladelse til et genoptryk, så den stadig aktuelle og meget roste bog nu kan købes hos Modersmål-Selskabet for kun 100 kr. (plus porto).
Redaktør Michael Blædel fylder 70 år den 18. februar 2013. Modersmåls-Selskabet ønsker hjertelig til lykke! Foto: Georg Adamsen
Modersmål-Selskabet ønsker redaktør Michael Blædel til lykke med 70-års-fødselsdagen i dag, den 18. februar, med tak for veludført arbejde indtil nu og med ønske om fortsat godt samarbejde fremover!
Formanden for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, udtaler i dagens anledning:
Michael Blædel har gennem årene været ankermand på Modersmål-Selskabets trykte publikationer og har alene af den grund sikret sig en plads i den sprogpolitiske historie.
Gennem årene har Modersmål-Selskabets udgivelser favnet vidt. Med sine studier i 60’erne lagde Blædel et solidt fundament, som han har bygget videre på i sit journalistiske virke, fra latin til keramik, der bestemt ikke behøver at være »ordløs.« Selskabets redaktør har været klædt vel på til opgaverne!
Stor og gedigen indsats
I efteråret afleverede redaktør Blædel sit 60. nummer af medlemsbladet „Sprog og Samfund” og sin 30. årbog. Som enhver, der har prøvet at være redaktør, ved, er det en flot indsats – også selv om Blædel er professionel. Redaktøren skriver selv forsiden og større eller mindre artikler til medlembladet. Størstedelen af artiklerne leverer andre – det kræver en fleksibel, men fast hånd. Måske er det derfor, at han – som Gerda Thastum Leffers siger – altid overholder den udgivelsesdato, han har meddelt, men også helst holder datoen for sig selv så længe som muligt! Han holder også sin viden om andre for sig selv. Aldrig har han været »åbenmundet,« understreger Leffers.
Jørgen Christian Wind Nielsen har også blik for Blædels gedigne virke. »Michael Blædel er journalist af den gamle skole, der kan sit fag som et håndværk,» lyder anerkendelsen.
Det er nok ikke uden sammenhæng hermed, at Blædel selv afviser at have rollemodeller inden for sit fag. »Den væsentligste rolle er at finde sig selv i professionen,« lyder det.
De ordløse kunstarter og keramik
Årbogen »Sproget og de ordløse kunstarter« (2007), red. af Michael Blædel.
Forespurgt fortæller Michael Blædel, at han er særlig stolt af årbogen fra 2007 med titlen »Sproget og de ordløse kunstarter.« Heri har han selv en artikel: »På talefod med keramikken,« udsprunget af hans forskning i keramik.
Michael Blædels artikel om keramik nævner bl.a. Leo Enna. Her Ennas Tetrio med hans svingmønster, fotograferet af Kamma Løhmann. Gengivet med velvillig tilladelse.
Blædel fremhæver to danske keramikere, der skiller sig ud fra mængden af kunsthåndværkere, der arbejdede med blomsterdekoreret keramik, ved at skabe deres egen holdbare og personlige udsmykning i et samspil mellem form og dekoration. De to er Hans Syberg (1895–1979) og Leo Enna (1901–1976). Om sidstnævnte skriver Blædel:
Det andet mønster, der blev hans varemærke, tog udgangspunkt i en endnu mere intim detalje. Bladfligene med de spinkle og let drejede sorte streger – svingmønsteret – opstod, da han sad og iagttog [sin hustru] Karen om aftenen, når hun i lampens skær efter en lang dag omsider fik tid til det huslige, som at sy og reparere tre små døtres tøj. Sveden på panden fik hendes hår til at lægge sig som streger hen over ansigtet. Et mønster i kærlig iagttagelse var født. Og det er svært selv i dag mere end 60 år senere ikke at fornemme den fortrolighed, der taler ud fra motivet.
Blædel slutter sin artikel med denne pointe: »Når der er mening bag og kunstnerisk talent i udførelsen, findes der ikke ordløs kunst, blot en uendelighed af sprog i forklædning.« Som f.eks. svingmønsteret!
Men Blædel er ikke kun optaget af de (måske) ordløse kunstarter, men graver gerne efter sammenhænge i forskellige forfatterskaber som Jane Austens. Hende har han lavet radioudsendelser om, så det er ikke kun med det skrevne ord, Blædel udøver sit journalistiske virke.
Teater, film og satire
Modersmål-Selskabets »grand old lady,« Gerda Thastum Leffers, siger, at »Michael Blædels renommé er i orden. Det betyder, at vores udgivelser får naturligt præg af troværdighed.« Leffers er den, der uden sammenligning har arbejdet længst og mest sammen med redaktør Blædel. Hun har været involveret i alle årbøgerne, været formand fra 1990 – 2001, men faktisk arbejdet sammen med Blædel fra samtlige poster i Selskabets bestyrelse.
Michael Blædel har en solid baggrund med universitetsstudier i teaterhistorie og latin samt en bifagsuddannelse i filmvidenskab.
Arbejdslivet har bragt Blædel vidt omkring, uden at jeg her skal bringe en fuldstændig liste. På Berlingske Tidende var han film- og tv-anmelder samt leder- og klummeskribent (1977–1992). Mange år senere ser to filmkritikere, Morten Piil og Kim Skotte, tilbage. Morten Piil siger:
Omkring 1990 var der en række kritikere, der forsvandt ud af billedet. Det var Henrik Lundgren og Jan Kornum Larsen, der begge døde unge, samt Henning Jørgensen, Michael Blædel og Ib Monty. Det var ikke mindst deres indsats, der gjorde, at Carsten Jensen engang undrede sig over, at filmkritikken var skarpere end litteraturkritikken. Han skrev, at danske filmkritikere har en tradition for at sige lige ud, at dårlige danske film er dårlige. Og da de kritikere forsvandt, var det ligesom om, at meget af skarpheden gik ud af filmkritikken.
Nationalencyklopædien (1995–2001) og Filmleksikon bragte leksikalt arbejde. Samtidig lavede Blædel noget helt andet: Han var nemlig medarbejder på Blæksprutten fra 1984; i syv år var han ansvarshavende redaktør (1993–1999). Blædels sans for humor og satire er på ingen måde forsvundet. »Michael Blædel sætter stor pris på en ironisk eller satirisk bemærkning, når der mulighed for det,«siger Jørgen Christian Wind Nielsen.
Bestyrelsesarbejde
Michael Blædel har været formand for sammenslutningen af danske filmkritikere, der opløste sig selv i 1999, og siddet i Publicistklubbens bestyrelse i 26 år.
Bridge
Ud over at forske i keramik slapper Blædel af med at holde foredrag, skrive om og spille bridge. Foreningsliv deltager Blædel ikke i – men ses dog ofte til Modersmål-Selskabets arrangementer, f.eks. da forfatter og oversætter Niels Brunse fik Modersmål-Prisen i september 2012. Billedet af redaktør Michael Blædel blev taget ved den efterfølgende reception.
Et fødselsdagsønske
Gerda Tastum Leffers udtaler et ønske i dagens anledning; ikke om en gave til Michael Blædel, men om en til Modersmål-Selskabet.
»Det ville være rart, om Michael Blædels selvbiografi en dag udkom på Modersmål-Selskabets forlag. Han er af mange sikkert betragtet som en lukket bog, man stiller forventninger om overraskelser til.«
Vi er mange, der deler Leffers’ ønske, men i øvrigt vil ønske redaktør Blædel hjertelig til lykke med dagen!
Anders Agger ved Ringkøbing Fjord. Foto: Michael Bach Ipsen
