Tegnsprog som modersmål
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holdt et oplysende, men også engagerende foredrag om tegnsprog som modersmål.
At bo i sit eget land og opleve, at man ikke altid kan benytte sit modersmål, er ikke rart. Værre bliver det, når samfundet ikke altid i praksis anerkender ens sprog, for hvad gør den enkelte så? Dansk tegnsprog er modersmål for ca. 3.000 døve og hørehæmmede danskere. I dag får døve børn indopereret avancerede høreapparater, men resultaterne er ikke entydige. De fleste voksne døvfødte har tegnsprog som modersmål og er afhængige heraf.
På Den internationale Modersmålsdag holdt Elisabeth Engberg-Pedersen, der er professor i anvendt lingvistik og ekspert i tegnsprog, foredrag om tegnsprog som modersmål. Det kan du læse mere om i Sprog & Samfund 2019 nr. 1, side 3–4. På de efterfølgende par sider skriver Lars Knudsen, landsformand for Danske Døves Landsforbund, om deres kamp for dansk tegnsprog.