Ib Grønbech
Musiker og vendelbosanger Ib Grønbech, der også er en ihærdig stenhugger, var hovednavn, da Vendsyssel-Gildet og Modersmål-Selskabet den 11. maj 2019 afholdt dialektarrangement. Grønbech udgav sin første single i 1983 og det første album i 1985. Han er aktuel med albummet På den anden side. Det glæder tydeligvis mange vendelboer, ikke kun de lidt ældre, der har kendt ham, siden han debuterede. De unge spiller ligefrem hans musik til deres fester.
Ib Grønbech og Niels Hausgaard
Grønbech nævnte selv, at han ofte er blevet sammenlignet med Niels Hausgaard. Det lægger han måske også selv lidt op til ved at nævne det – og ved at indspille »Først en halv time på den ene side« med tekst og musik af netop Hausgaard. Sammenligningen med Grønbech og Hausgaard ligger lige for, for begge er vendelboer og er blevet kendt for at synge på vendelbomål. Humor, måske især en særlig vendsysselsk slags, indgår i både sange og deres kommentarer undervejs. Men der er nu også væsentlige forskelle. Grønbechs musikstil er mere country end Hausgaards, mens Hausgaard måske er en mere traditionel folke- og visesanger. Grønbech har fastholdt sit vendelbomål i både sange og kommentarer undervejs, hvor Hausgaards kommentarer som oftest er på rigsdansk. Der er formentlig en del uden for Vendsyssel, der har til gode at opdage Grønbechs musik og komik, en komik, der vel som oftest er underspillet, sådan som vendelboernes humor som regel er.
Denne lørdag eftermiddag sang Ib Grønbech to afdelinger med en tre sange hver på Dronninglund Gymnasium. Lige så vigtig var det indblik, han gav i sit liv som sanger og sangskriver. Han er ikke sluppet for sygdom i sit liv, og derfor er der gået over 10 år mellem CD’en Dengang jeg var bette fra 2007 og På den anden side, som lige er udkommet.
Michael Bach Ipsen
Michael Bach Ipsen fra Modersmål-Selskabets bestyrelse fortalte om sin sproglige baggrund, men især om en række særtræk ved vendelbomål. Det kan man læse mere om i Sprog & Samfund 2019 nr. 2. Med en bacheloruddannelse i lingvistik er Bach Ipsen klædt godt på til at give et indblik i, hvad der kendetegner denne dialekt. Men betyder det, at han kan jonglere med begreber som sonoranter og klusilspring, og har han lært sig vendelbomål ret godt, kan han dog ikke helt konkurrere med at være indfødt sprogbruger, sådan som Ib Grønbech og de fleste af deltagerne er det. Det gælder både Ole Nørgaard fra Vendsyssel-Gildet og Ingrid Carlsen fra Modersmål-Selskabet.
Ole Nørgaard og Ingrid Carlsen
Ole Nørgaard bød velkommen på vendelbomål, og Ingrid Carlsen havde tydeligvis den samme kontrol over dialekten. Hendes tilbud om at oversætte de rigsdanske indlæg til vendelbomål blev dog afslået med et glimt i øjet. Vendelboerne forstår naturligvis rigsdansk. Hvis ret skal være ret, er det modsatte ikke altid tilfældet. Især var det for ikke-vendelboere ikke uden udfordringer at følge med i sangene, hvad enten det nu var Ib Grønbechs eller fællessangene.
Christen Christensen og ordet »fok«
Christen Christensen, en tidligere skoleinspektør, fortalte i sit indlæg flere interessante ting. Takket være Arne Espegaard er Vendsyssel et af de områder i Danmark, sprogforskere har forsket mest i. Arne Espegaards arbejdede førte til en ordbog i 4 bind samt 2 tillægsbind med et utal af kort. I ordbogen kan man under opslaget »fok« læse noget interessant. Ordet har bl.a. en betydning der minder en hel del om et ord, der i de senere år har sneget sig ind i mange danskeres sprog fra engelsk eller amerikansk. Hvem ved, spurgte Christen Christensen, om vi har fået et ord tilbage, som vikingerne i virkeligheden har bragt over Nordsøen? Den interesserede læser henvises til Sprog & Samfund 2019 nr. 2 for detaljerne, som næsten er for direkte til at kunne gengives her.
At tale sit modersmål i Norden
Modersmål-Selskabets redaktør præsenterede kort den seneste årbog, Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse, fra 2018. Modersmål-Selskabet vil meget gerne bidrage til, at man i Norden og særligt i Skandinavien kan tale sit eget modersmål, når man er sammen med andre nordboer. Det er muligt med en relativ beskeden indsats at lære at forstå de andre skandinaviske sprog. De ikke-skandinaviske kræver en lidt større indsats – det svarer til at lære et fremmedsprog. Årbogen indeholder en række bidrag om emnet. Nogle er faglige, nogle er personlige. Der er også artikler, der er begge dele.
Mere dialekt i 2019
I anledningen af dialektarrangementet kunne redaktøren også røbe, at Modersmål-Selskabets årbogsudvalg arbejder på en ny udgave af Selskabets dialektårbog fra 2002. Her i begyndelsen af juli er der tilsagn fra en lang række bidragydere. Men først når artiklerne er i hus, kan redaktøren sige noget mere konkret om indholdet. Den 11. maj kunne han heller ikke offentliggøre, hvem der i 2019 skal modtage Modersmål-Prisen, men det har Selskabet lige offentliggjort.
Modtageren af Modersmål-Prisen 2019, Rikke Mølbæk Thomsen, vil få overrakt Modersmål-Prisen den 15. september 2019 i Sønderborg.