Når lingvister kan få dig frikendt eller sat i fængsel ‒ Om retslingvistik

Retslingvistik

Lektor Tanya Karoli Christensen, Københavns Universitet

Det sker ofte at eksperter må bistå ved retssager, altså også sprogeksperter, selvom det ikke sker hver dag. Derudover beskæftiger nogle sprogeksperter sig med andre sider af det retsvidenskabelige felt.

Det sprogvidenskabelige felt, som beskæftiger sig med retsvidenskab og retssager, dvs. de områder i livet, hvor man frivilligt eller ufrivilligt stifter bekendtskab med – i sidste ende – domstolene og dermed med anklagere, forsvarere og dommere, kaldes retslingvistik. Det er et bredt felt. Retslingvister eller lingvister med interesse for dette område rådgiver politikere og – især – jurister, allerede mens lovene bliver udformet, altså før de bliver vedtaget. I den anden ende af feltet kan de blive indkaldt som vidner i retssager for f.eks. at hjælpe med at afgøre om det er anklagedes stemme(r), man hører, eller om et eller især flere dokumenter er skrevet af anklagede. Og imellem disse to opgaver ligger der mange andre.

Debatmøde på modersmålsdagen 2020

Dette felt har altså stor samfundsmæssig betydning, og derfor afholdt Modersmål-Selskabet debatmøde herom på Den Internationale Modersmålsdag, fredag den 21. februar 2020. Til at oplyse os og sætte gang i debatten havde vi inviteret to forskere: lektor Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet og professor Jan Engberg fra Aarhus Universitet.

Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i retslingvistik, særligt ophavsanalyser, og har også selv prøvet at være ekspertvidne i en retssag, hvor hendes vurderinger spillede en væsentlig rolle. Tanya har bl.a. skrevet »Ordet fanger. Retslingvistik i en dansk kontekst« (NyS 52‒53, 2017, s. 169-206).

Jan Engberg beskæftiger sig mest med den del af feltet som har med juridiske begreber og juridisk fortolkning at gøre.

Skriv en kommentar