Mien føst tusi or på wæjlbomol (mine første tusind ord på vendelbomål) udkom den 4. november 2022 på Sæby Friskole. Se indslaget fra udgivelsen på TV2 Nord. Bogen var den 8. november den næstmest solgte børnebog på Saxo.
3. oplag ventes på lager i juli 2023.
Til Kulturen på DR P1 udtalte redaktør Michael Bach Ipsen ugen efter udgivelsen:
Interessen for bogen har været fuldstændig overvældende. Hele oplaget på 1.000 stk. blev udsolgt på under en uge, så vi må desværre trøste dem, der havde tænkt sig at give den i julegave, med, at det også bliver jul i 2023. Til de lidt ældre læsere har Modersmål-Selskabet flere andre udgivelser med dialekt som tema, faglitterært i Dialekter i rigt mål og Sprog på grænsen og skønlitterært i Stilhed før storm. Mange har i årevis set ned på dialekterne, og det har jo ikke gjort det nemmere at holde dem i live, så vi er meget glade for at være med til at genoplive dem. Hvis man tilmelder sig vores nyhedsbrev, får man besked, så snart vi får flere på lager.
Vendelbomålet er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vendelboer.
Børnebilledbogen, som er oversat af Ingrid Carlsen, er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser.
Vendelbomålets tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. i, en og æ. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk.
Der er ingen ortografi på vendelbomål, men i balancegangen mellem genkendelig dansk stavning (trækker) og det meget lydrette (trajgå) har vi konfereret med Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard og valgt den gyldne middelvej, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale.
Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).
ISBN 978-87-93708-66-2
Vejl. udsalgspris: 159 kr.
Gennem Modersmål-Selskabet: 150 kr. (gratis fragt for medlemmer)
Alvorlig tale fx om politik og videnskab på dialekt? Nej da hvor grinagtigt, så er det kun for sjov og set ned på.
Jeg har skrevet følgende til mine Hjørring studenter kammerater:
Bondesprog
Jeg er i min familie vokset op med det primitive bondesprog vendelbomål, der ligesom tysk har 3 køn og hvor jeg hedder a og kostald = nøs. Hvor flovt. Så dette mit naragtige handicap måtte I ikke vide. Nej da. Så når en fra min Hjørring klasse kom på besøg undgik jeg med kompliceret besvær at tale med min familie, for med dem måtte jeg absolut ikke tale bymål, ”tale fint”, og dermed vise arrogant foragt for deres bondekultur. Hvor naivt af mig. Ved besøg hos Thorkild på deres gård syd for Hjørring havde jeg håbet at hans mor ville snakke vendelbomål til Thorkild så ”jeg kunne springe ud af skabet” (som de homoseksuelle sagde det).
Så kom Niels Hausgaard i TV og blev kendt i København med sine vendelbo sange, og for så vidt endda agtet. Dermed fik jeg mod til i mine store folkedanse kredse lejlighedsvis at rejse mig og fortælle fra min farbror Johannes pragtfulde bonde digte på vendelbomål her i København – med en tilsyneladende vis succes. (Det blev senere for øvrigt også til et par fortællinger ved Hjørring folkedans der oppe på loftet i grosserer Jørgen Storms bygning der over for banegården). Jeg skrev nogle få af digtene med oversættelse i 1998 på min web: http://mejlhede.dk/oldfolkdance/accessor/wendelbo.htm Et af digtene fremførte jeg med et par i familien til vores Vendsyssel slægtsfest i 1991 se fx youtube: https://www.youtube.com/watch?v=ZA42ZOS0VyU&t=164s 4:00.
Havde det mon, for så vidt der midt i vendelboland, gået an at fortælle et sådant lavkulturelt digt på fine Hjørring Gymnasium?
Min barndomsgård ude på Sæbyvej solgte mine forældre nogle år efter at jeg var flyttet til København, for i deres alderdom at skifte til et husmandssted ved Hundelev. Et par år efter blev Niels Hausgaard deres nabo og havde sine heste til at gå i mine forældres eng.
Det her bløw kaski ilywl en noe for lång tål, frå Niels -?
For øvrigt mener jeg: at i stedet for Københavnsk burde med fornuften vestjysk (med kun ét køn) have været valgt til rigsdansk.
Mvh Niels