Hvad vil I egentlig?
Vi er en interesseorganisation med to overordnede formål: 1. At vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift – med respekt for dialekterne. 2. At formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrørende det danske sprog.
I praksis udmønter det sig tydeligst i tre aktiviteter: 1. Vi udgiver tidsskriftet Sprog & Samfund for medlemmer og andre interesserede. 2. Vi uddeler hvert år Modersmål-Prisen som en påskønnelse for særlig fremragende anvendelse over for brede kredse af et klart, udtryksfuldt og varieret sprog efter selskabets ideal. 3. Vi udgiver hvert år en årbog om et aktuelt sprogligt emne.
Dertil kommer, at vi deltager i den offentlige debat gennem læserbreve, debatindlæg og pressemeddelelser, vi arrangerer møder og foredrag om sproget, vi deltager i messer, og vi påvirker Dansk Sprognævn gennem Modersmål-Selskabets medlem af nævnets repræsentantskab.
Det vrimler med sjusk, stavefejl, sprogfejl i de unges/journalisternes/danskernes sprog. Hvad gør I ved det?
Ikke så meget. Selvom den slags fejl er småirriterende for sikre sprogbrugere, vil vi hellere lægge vores kræfter i at belønne det gode sprog og formidle glæden ved sproget, end vi vil fare omkring og dunke folk oven i hovedet med Retskrivningsordbogen. Og så håber vi, at vi ved at gøre mennesker interesserede i det gode og levende sprog også kan skabe interesse for det korrekte sprog.
Man må da ikke begynde en sætning med “og”?!?
Jo, man må. Man må også godt sige “fordi at” og skrive “bolsje”. Verden forandrer sig, og det gør sproget også. I Modersmål-Selskabet appellerer vi blot til, at forandringerne sker med omtanke – og i et tempo, der ikke hægter hele generationer af den sproglige udvikling. Hvis man absolut vil rette på andres sprog, bør man være sikker på, at man har ret – og ikke blot gengiver sin gamle skolelærers fasttømrede misforståelser om, hvad der er rigtigt og forkert. At starte en sætning med “og” eller bruge “fordi at” er der ikke nogen grammatiske problemer i. Og det er mange år siden, man kun brugte “starte” om maskiner. Man kan mene, at det er uskønt eller klodset, men det er ikke forkert.
Modersmål-Selskabet går ikke per definition ind for den ældste af to løsninger, men vi mener, at man altid skal være kritisk over for udviklingen. Eksempelvis mister vi en fin nuance i vores sprog, hvis vi lader betydningen af begrebet “bjørnetjeneste” ændre sig til et synonym for “en meget stor tjeneste”. Sprogbrug og -fejl appellerer til folks følelser, og sådan skal det være! Vi skal bare altid huske at forholde os til sproget ved at tage de gode diskussioner i stedet for at pege fingre og være bedrevidende.
Dansk Sprognævn skifter retskrivning, som vi andre skifter strømper. Er det ikke for galt?
Så slemt står det vist ikke til: Sprognævnet har i de seneste 20 år udgivet tre retskrivningsordbøger. Med hver udgave har nævnet justeret den danske retskrivning, dog ikke mere end at langt hovedparten af de rundt regnet 64.000 ord, der findes i den seneste udgave, staves nøjagtig som de gjorde i 1986-udgaven. Husk også på, at det talte sprog konstant udvikler sig os danskere imellem, uanset hvad Sprognævnet måtte mene eller beslutte. For at afstanden mellem tale og skrift ikke skal blive for stor (hvorved det bliver endnu sværere for børn og unge at lære at stave), er der derfor en vis logik i med forstandige mellemrum at justere skriftsproget. Det er der i øvrigt heller ikke noget nyt i. Både udtale og stavning har forandret sig, lige så længe vi mennesker har talt og skrevet.
Det danske sprog er ved at blive rendt over ende af det engelske. Hvad skal vi dog gøre?
“Rendt over ende” er måske lige skarpt nok, men det er rigtigt, at udviklingen går meget hurtigt lige nu. Selv om vi altid har ladet os påvirke af andre sprog, ser påvirkningen fra engelsk i disse år ud til at overgå alt, hvad vi tidligere har set af sproglig påvirkning fra eksempelvis tysk, fransk og latin. Mediepresset er enormt. Det skal vi være kritiske over for. Modersmål-Selskabet er derfor dybt uenigt med dem, der forsøger at gøre engelsk til hovedsproget på mange universitetsstudier – især på de afsluttende dele af studierne. Vi skal kunne tale fremmedsprog og begå os internationalt, men det må aldrig blive på bekostning af det danske sprog. Bliver engelsk til det almene sprog inden for bestemte fag, vil begrebsdannelsen i disse videnskaber komme til at foregå på engelsk, og de vil således efterhånden blive umulige at forstå eller formidle på dansk. På dette område modarbejder regeringen direkte sin egen sprogredegørelse.
Det er også en uskik at give offentlige institutioner engelske navne. Bedst kendt er Copenhagen Business School, der efterhånden kun sjældent også kalder sig “Handelshøjskolen”. Ét er, at private firmaer – fra den mindste frisørsalon til de største selskaber – forurener det offentlige rum med udenlandske navne. Noget andet er, hvad skatteyderbetalte, offentlige institutioner kalder sig. De bør have danske navne; liberalitet på dette område er overgivelse.
Burde Danmark så ikke få sig en sprogpolitik ligesom eksempelvis Norge og Island?
Jo. Danmark har ganske vist en art sprogpolitik i form af en sprogpolitisk redegørelse fra 2003 (se Kulturministeriets hjemmeside). Men altså kun “en art”. Redegørelsen indeholder nemlig kun anbefalinger og opfordringer – og vender sig direkte mod forbud og “sprogrøgt”, som man finder det i Norge og Island. Her bruger man blandt andet bruger stor energi på at udvikle afløsningsord for de indtrængende engelske gloser.
Vi er i Modersmål-Selskabet bange for, at det ikke er nok med gode hensigter, hvis man skal sikre dansk som et komplet kultursprog, der dækker alle livsområder, altså ikke blot familie- og privatliv, men også arbejdsliv med dertil hørende fag. Derfor arbejder vi for en mere aktiv dansk sprogpolitik.
Hvad betyder dit? Hvordan staver man dat?
Det vil Dansk Sprognævn meget gerne hjælpe med at svare på. Prøv at spørge dem ad på 35 32 89 90 eller slå op i Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.
Er Modersmål-Selskabet imod indvandrere?
Nej, på ingen måde. Modersmål-Selskabet er totalt apolitisk. Vi beskæftiger os derfor slet ikke med andet end sprogrelaterede emner. Sommetider falder debatten om sprog naturligvis sammen med udlændingedebatten, og i den forbindelse har vi intet imod påvirkning udefra. Det danske sprog forsvinder ikke, fordi en procentdel af befolkningen taler et andet sprog. Dansk bliver udfordret og udvikler sig, som det altid har gjort.
Er I ikke bare en samling gamle, sure mænd, der ikke er fulgt med tiden?
Nej, det synes vi ikke. Vi ser heldigvis mange yngre ansigter ved vores arrangementer – ikke mindst studerende fra eksempelvis dansk- og retorikfagene. Vi har også masser af kvindelige medlemmer, og vores svar på spørgsmålene herover beviser forhåbentlig, at vi ikke er helt så konservative, som mange går rundt og frygter.
Redigeret udgave af artikel forfattet af Bent Pedersbæk Hansen, 2005.