Udenfor gjorde slud og sne kulden bidende. Indenfor sad vi alligevel en god flok medlemmer og ikke mindst fem, ja faktisk syv, skribenter fra årbogen Sjov med sprog: Frederik Dessau, Poul Einer Hansen, Henning Kirk, John P. A. Jensen og Jesper Klein. Desuden Selskabets æresmedlem Gerda Thastum Leffers, der har skrevet forordet igen i år, og formand Jørgen Christian Wind Nielsen med talen, der hyldede årets modtager af Modersmål-Prisen, Susse Wold.
Frederik Dessau, Henning Kirk og Jesper Klein fulgte op på årbogens niveau med hver deres gode indlæg. Poul Einer Hansen fik vi heldigvis at høre efter pausen. Læs mere om mødet i Henrik Muncks artikel i det kommende nummer af Sprog & Samfund.
Selv vil jeg fremhæve Jesper Kleins bidrag, for med sin præcise artikulation og gestik og sin store parodieringskunst fik han sat gang i lattermusklerne, så vi fik varmen!
Jesper Klein var ikke kun morsom. Han havde, som jeg sagde i et lille indlæg på mødet, et ærinde, som også fremgår af hans bidrag til årbogen. I første omgang undrede jeg mig over, at han brugte dobbelt a i stedet for å i artiklen. Men som læser opdager man snart, at det er en velgennemtænkt “kulisse”, der giver ham lov til at være satirisk, at bide – fx af de unge “komikere”, der – for nogles vedkommende – er gadedrenge, der fortæller vitser fra opgangen (se s. 118). Og så har jeg ikke nævnt de skarpeste af hans bid i den forbindelse.
I Kleins artikel “Og saadan skal det selvfølgelig være” er der ikke kun bid, men man får også lidt at vide om bl.a. den danske revys historie. Og sine steder møder vi Kleins vid, som når han skriver:
Altsaa tror jeg, at det er et temmelig uklogt at skamme Ungdommen ud. Paa den anden side har gamle Humorister aldrig bestilt stort andet, saa man klarer sig nok endda. Historien skal imidlertid gaa sin Gang, uden at nogen behøver lære noget af den af den Grund. (s. 120)
Både i sit indlæg og i sin replik til mine bemærkninger til hans bidrag parodierede Klein en række sproglige unoder. Det kan jeg ikke gengive, men det var meget morsomt. Klein ydede et væsentligt bidrag til, at årbogspræsentationen blev sjov. Og saadan skulle det være!