Ny børnebilledbog på vendelbomål

Mien føst tusi or på wæjlbomol (mine første tusind ord på vendelbomål) udkom den 4. november 2022 på Sæby Friskole. Se indslaget fra udgivelsen på TV2 Nord. Bogen var den 8. november den næstmest solgte børnebog på Saxo.

3. oplag ventes på lager i juli 2023.

Til Kulturen på DR P1 udtalte redaktør Michael Bach Ipsen ugen efter udgivelsen:

Interessen for bogen har været fuldstændig overvældende. Hele oplaget på 1.000 stk. blev udsolgt på under en uge, så vi må desværre trøste dem, der havde tænkt sig at give den i julegave, med, at det også bliver jul i 2023. Til de lidt ældre læsere har Modersmål-Selskabet flere andre udgivelser med dialekt som tema, faglitterært i Dialekter i rigt mål og Sprog på grænsen og skønlitterært i Stilhed før storm. Mange har i årevis set ned på dialekterne, og det har jo ikke gjort det nemmere at holde dem i live, så vi er meget glade for at være med til at genoplive dem. Hvis man tilmelder sig vores nyhedsbrev, får man besked, så snart vi får flere på lager.

Vendelbomålet er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vendelboer.

Børnebilledbogen, som er oversat af Ingrid Carlsen, er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser.

Vendelbomålets tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. i, en og æ. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk.

Der er ingen ortografi på vendelbomål, men i balancegangen mellem genkendelig dansk stavning (trækker) og det meget lydrette (trajgå) har vi konfereret med Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard og valgt den gyldne middelvej, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale.

Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

ISBN 978-87-93708-66-2
Vejl. udsalgspris: 159 kr.
Gennem Modersmål-Selskabet: 150 kr. (gratis fragt for medlemmer)

Find den og andre bøger i vores web-butik!

Fra det ene sprog til det andet – Dansk i verden (2022)

Den 24. november 2022 udkom årets medlemsbog, en antologi om oversættelse.

Tolkning er en meget kompleks kommunikationssituation. Læg dertil, at den desværre alt for ofte betragtes og behandles, som om det blot var et almindeligt retsmøde afholdt på dansk, plus en række ord, rettens aktører ikke kender og forstår. Det er andet og mere end det, og jo mere vi bilder os det modsatte ind, jo mere er retssikkerheden truet (Philip Thinggaard).

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

En irriteret orientalist har engang udtalt, at enhver arabisk rod har fire betydninger: sin grundbetydning og dens modsætning, noget med kameler og noget af seksuel karakter (Ellen Wulff).

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været vores ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Kloge folk hævder, at i henhold til fysikkens love kan en humlebi ikke flyve. Andre og mindst lige så kloge hævder, at poesi ikke kan oversættes (Søren Schønberg Sørensen).

Årbogen i 2009 hed og handlede om Dansk i verden. De fleste af temaerne har vi taget op igen i løbet af de seneste fem år: nordisk nabosprogsforståelse (2018), de danske dialekter – herunder skånsk (2019) og de mange forskellige historisk og kulturelt betingede sprog og dialekter i grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen (2020). Men Dansk i verden rummer også en håndfuld artikler, som tangerer temaet om oversættelse og velfortjent har fået plads i 2022-antologien.

Dialektkaffe – nu også på bornholmsk

Efter godt to år er Modersmål-Selskabets kaffestel komplet. Vi begyndte med sønderjysk, fynsk, thybomål, vestjysk, vendelbomål og slutter nu af med bornholmsk. På krusets ene side er den velkendte ordsky med 40 bornholmske ord udvalgt af Alex Speed Kjeldsen, som er sprogforsker på Bornholmsk Ordbog. Herunder ses en oversættelse af alle ordene, og i de kommende numre af bladet følger oversættelser af de andre krus.

På den anden side pryder silhuetten Trojllkjælijnen frå Skåne hâr kâstad ejn sten ætte Österlârs Rujnnkjarka ‘Troldkællingen fra Skåne har kastet en sten efter Østerlars Rundkirke’ af Ane Cecilie Mogensen, som er inspireret af den anden kendte bornholmske papirklipper J.J. Sabber. Mogensen klipper og skriver fortællinger om trolde og de underjordiske – små væsner, som lever under jorden/i den bornholmske undergrund, og som ifølge gamle sagn beskytter øen og indbyggerne mod trusler udefra. Mogensens papirklip er i år også afbildet på tre nye danske frimærker.

Det bornholmske krus blev lanceret på vores bestillingsside den 16. september og kan desuden kunne købes på Bornholm i Dagli’Brugsen i Pedersker og hos papirklipper Ane Cecilie Mogensen.

Bornholmsk Rigsdansk
barkenaroa gulerod
Borrijnholm Bornholm
bælli barn
dæmmeså dermed så, basta!
flabbatass flabet person, men også en skelske
förder tilflytter fra anden del af DK
gaddelier passende
gaddis havlit
gonn gu
hijndâjn forleden
horra dreng
hozzer strømper
hundans mildt kraftudtryk
ijåns for lidt siden
iven øjne
jylkatt pindsvin
kar mand
kjivå’d ked af det
kjætta hunkat
kjøssebær kirsebær
lappasko sutsko
marripyta mariehøne
muggeso trillebør brugt i stald
ni I
pibel pige
pugga frø
râzapâz spilopmager, vildbasse
rågafnatt skovflåt
sâbrian mildt kraftudtryk à la Sørens
sjijnnara sommerfugl, sværmer
skrikk skammel, buk
slabbedøgg hagesmæk
sniva sove
stæwla støvler
ætte efter
ævent netop
ønte ikke
åbo edderfugl
åsjøtt klaret, færdiggjort
barkenaroa gulerod
Vann går’ed? Hvordan går det?
De rabbar å. Det går nogenlunde.
De e ijnnen sâg å sjida, når rawen e fujll. Det er ingen sag at skide, når røven er fuld.
Hâr du fåd’ed åsjøtt? Er du blevet færdig med det?
Kajn du’nte snakka râ? Kan du ikke tale rent?