DDO som åndelig infrastruktur

Af Martin Lund, cand.mag. i dansk og retorik og indehaver af Skriverådet

I skrivende stund er Den Danske Ordbog igen kastet ud i økonomisk usikkerhed om hvorvidt pengene til drift, vedligeholdelse og opdateringer sikres via finanslov og fondsmidler. Måske bliver de igen reddet på målstregen – alt andet er for de fleste professionelle tekstarbejdere nærmest utænkeligt. Men vi bør undre os højlydt over at DDO igen og igen skal trækkes med til finanslovsforhandlinger som gidsel.

Sølle 5 millioner kroner om året koster det at holde Den Danske Ordbog ved lige og opdatere den på det nuværende niveau. Jeg har talt med Karen Skovgaard-Petersen – direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der driver og opdaterer DDO – og hun siger at det ligger mellem 4 og 5 millioner. Men de kunne godt tænke sig lidt flere penge, så lad os for nemheds skyld sige 5.

Til sammenligning koster den fejlagtige nedgravning af mink, opgravningen og en femårig oprensning ifølge DR i alt 277½ mio. kr., altså hvad der svarer til 55½ års drift, vedligeholdelse og opdatering af Den Danske Ordbog. Der findes mange fladpandede sammenligninger når man diskuterer hvad penge kan bruges til; men penge er penge, og de kan – i modsætning til denne frase – kun bruges én gang. En mere relevant sammenligning, nemlig tilsigtede udgifter på kulturbudgettet, er at Det Kongelige Teater ifølge Kulturministeriet får 542 mio. kr. – svarende til godt 108 års drift af DDO – om året de kommende 3 år. Denne halve milliard skal ses i lyset af at Kulturministeriet fordeler 10-11 milliarder kr. årligt. Med andre ord: 5 mio. på finansloven er det man kalder basseører.

Siden 1918 har Carlsbergfondet bidraget cirka halvt om halvt til først Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og siden DDO, et par af årene i nyere tid sammen med Augustinus Fonden. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv om årsagen til en – måske rituel – gidseltagning er at Kulturministeriet lige vil se om fondene kommer med vand hvis man får det til at ligne en ørken? Carlsbergfondet må føle at deres gentagne kommen DDO til undsætning er en politisk sovepude, alt imens ingen blandt os andre kan hvile sig.

Fra egern til åndelig

Basseørerne finansierer hvad jeg vil kalde den åndelige infrastrukturs svar på rent drikkevand – en forudsætning for alt mulig andet. DDO er blandt andet en forudsætning for mit arbejde.

Det være sig når jeg læser korrektur – herunder når jeg læser korrektur på undervisningsmateriale og slår noget så banalt som hamster op for at sikre mig at jeg er opdateret om køn og bøjningsmønster, eller fx egern for at sikre mig bøjningen i bestemt flertal. Kan du den – eller rettere dem? For der er faktisk to muligheder.

Og det være sig når jeg skriver. Jeg har for eksempel lige slået basseører – som også kan skrives basører – op for at sikre mig at jeg staver det korrekt, og ikke mindst for at sikre mig at min forventning om hvad det betyder, ikke er en misforståelse fra min barndom. Bare til den foreløbige artikel har jeg tillige slået åndelig op for ikke at være nogenlunde sikker, men helt sikker, på at den betydning jeg bruger ordet i, også deles af andre.

Vi der befinder os oppe på skriftsprogets allerhøjeste hest, bruger DDO hele tiden, blandt andet for at sikre os at vi ikke træder i spinaten ortografisk eller semantisk. Hverken åndelig eller basseører ville jeg få noget ud af at slå op i Retskrivningsordbogen, for det var jo betydningen jeg ville sikre mig. Bøjningen af egern og hamster ville jeg til fulde kunne få svar på i Retskrivningsordbogen, men det er ordnet.dk min computer er vant til at åbne. Her byder Den Danske Ordbog sig til, side om side med Ordbog over det Danske Sprog (ODS) og KorpusDK i en brugerflade som er betydeligt mere indbydende og fokuseret end vejen til Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn. Sidstnævnte har dog sin niche med landenavne, så det er i RO man tjekker Saudi-Arabien eller Aserbajdsjan.

Når sproget nu er levende

Med intet mindre end cirka 125.000 unikke brugere om dagen er det ingen overdrivelse at kalde DDO for den åndelige infrastrukturs drikkevand. Det ligeledes gidseltagne Lex.dk, herunder blandt meget andet encyklopædien Den Store Danske og den enorme geografisk orienterede videnssamling Trap Danmark, kan vi så kalde vores åndelige bygningsmasse og fjernvarme. Det er en anden kasse, men DDO er dybt integreret i Lex.dk, forstået på den måde at man i en hvilken som helst artikel kan slå et hvilket som helst ord op i DDO, hvis det findes her, ved at dobbeltklikke på ordet. Det koster i øvrigt et basseørebeløb på 18 mio. kr. årligt at holde Lex.dk flyvende.

Nu er det jo ikke sådan at DDO eller de andre værker på nettet ville falde sammen hvis de stod stille i 2-3-4 år. Så længe DK Hostmaster får 60 kr. om året per hjemmeside, og så længe webhotellerne får deres, kører siderne jo. Jeg ville stadig kunne slå hamster, egern, basseører og åndelig op i en sådan periode. Det værste i en sådan undtagelsestilstand ville i virkeligheden være den bemandingsmæssige omvæltning og det potentielle bøvl og videnstab i det omfang man ikke bare kan ansætte de samme medarbejdere igen.

Men den sproglige vedligeholdelse og opdatering ville selvfølgelig komme til at mangle. Lad mig give et par eksempler blandt de nyligt optagne ord og betydninger. Uden en ny betydning af binær som en kønsopfattelse ville binær stadig have stået alene i matematiske og abstrakte betydninger. Uden den længe ventede optagelse af verbet snooze havde DDO ikke været i ét med virkeligheden. Uden opslaget kødsved ville vi ikke have nogen fælles enighed om hvad det skulle betyde. Uden putre ville vi være et vidunderligt ord fattigere; tjek det selv! Og uden roadtrip optaget og samlet i ét ord ville sandsynligvis flere sprogbrugere skrive det med en grammatik, road trip, som er så fremmed for dansk at den er ødelæggende. Så selv om der er optaget ord vi aldrig selv ville bruge, eller måske er direkte imod, har vi altså en del at takke den løbende opdatering for.

Min kritik af det lidt for ensidigt deskriptive mandat hos både Sprognævnet og DDO må jeg tage en anden dag. En ordbog i live er det overordnede – tilmed ordnet med fint ordspil på ordnet.dk.

Artiklen bringes i Sprog & Samfund 4/2021 (december).

Modersmål-Prisen 2021

Anders Agger fik overrakt Modersmål-Prisen i Ringkøbing den 2. oktober 2021. Hvis du vil høre eller genhøre hyldestsangen til Anders Agger fra prisoverrækkelsen i Ringkøbing den 2. oktober, kan du få spillet melodien her og selv synge teksten derhjemme:

Du bruger i din fantasifulde prosa – herunder i dine udsendelsers forbindende tale – en passende dosis hjemmelavede ord og nye sprælske metaforer, gerne bogstavrim – som der kan være tre-fire af i en sætning – og stavrim. Sproget og verden bliver lidt mere nuanceret, når dit sprog skaber det, det nævner. Kreative sammensætninger og andre sjove sætninger får os til at trække på smilebåndet, »det korteste bånd mellem mennesker« (Victor Borge). Der stråler altså en glæde ved sproget ud fra din leg med det, som gør os i godt humør.

Fra formand Ulla Weinreichs motiveringstale, som bringes i sin helhed i december-nummeret af Sprog & Samfund.

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan vade ind i folk med træsko på, eller hjemme i Vestjylland, hvor folk ikke er kendt for at fortælle vidt og bredt om sig selv.

I 2011 arbejdede Agger i seks uger som frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande for at tage sig ordentlig tid til at lære de døende at kende og fortælle deres sidste historie med svære spørgsmål og endnu sværere svar.

Anders Agger ved Ringkøbing Fjord. Foto: Michael Bach Ipsen

I 2019 interviewede Agger den 12-årige dreng Ali Maskiry, som han tilfældigt mødte på gaden i Oman, hvor han hjalp med at tolke fra arabisk til engelsk. Agger spurgte, hvordan Ali så på ham som kristen. »Jeg føler, at vi er ens. Jeg er ligeglad, vi er alle mennesker. Der er ingen forskel på os,« svarede Ali. »I modsætning til når voksne siger det samme, virker han helt umiddelbar og har ingen skjulte hensigter,« lød Aggers forklaring. Klippet endte med at gå verden rundt, hvor Ali blev hyldet for sit fredssind.

Agger hyldes for i et varieret og elegant sprog at fortælle brede kredse de historier, som giver mennesker et nuanceret syn på hinanden, og som ellers var forblevet ufortalte.

Senest har Anders Agger fået en ikke uvæsentlig birolle, hvis det da ikke kan betragtes som en af hovedrollerne, som sig selv i Stine Pilgaards prisbelønnede roman Meter i sekundet (2020), hvor han beundres for sin evne til altid at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, aldrig at sige for meget og at kunne tale om alt og intet med Gud og hvermand.


Anders Agger får af formand Ulla Weinreich overrakt sit »diplom«, som er et olieportræt af Mette K. Kølbæk.

Generalforsamling 2021

Generalforsamlingen 2021 forløb online

Pga. de gældende corona-restriktioner for forsamlinger og med hjemmel i vedtægterne samt indkaldelsen bragt på bagsiden af Sprog & Samfund 4/2020 i december blev dette års generalforsamling afholdt på Zoom den 21. februar kl. 15:30-16:30. Medlemmer og støttende fonde kan rekvirere det officielle underskrevne referat og årsregnskab ved at skrive til sek@modersmaalselskabet.dk.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
    1. cand.jur. Lene Machon Poulsen
  2. Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år
    1. Bringes i Sprog & Samfund 1/2021
  3. Aflæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
    1. Regnskabet blev godkendt uden anmærkninger.
  4. Fastsættelse af kontingent for det følgende kalenderår
    1. Kontingentet fastsættes senest den 1. september 2021 i intervallet 250-300 kr.
  5. Indkomne forslag
    1. En række vedtægtsændringer var sat til afstemning og blev alle vedtaget. Se de gældende vedtægter.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter
    1. Ulla Weinreich (genvalgt til 2023)
    2. Michael Bach Ipsen (genvalgt til 2023)
    3. Shëkufe Tadayoni Heiberg (nyvalgt til 2023)
    4. Suppleant Helle Lykke Kofoed Jensen (genvalgt til 2022)
    5. Suppleant Uffe Hartvig Larsen (genvalgt til 2022)
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
    1. Revisor Preben Michael Christensen (genvalgt til 2022)
    2. Revisorsuppleant Kirsten Fenger (genvalgt til 2022)
  8. Eventuelt
    1. Generalforsamlingen blev erklæret for afsluttet.