Modersmål-Selskabet og Dansk Sprognævn

På Modersmål-Selskabets generalforsamling den 10. maj blev forholdet mellem Modersmål-Selskabet og Dansk Sprognævn drøftet, foranlediget af et indsendt forslag. Det følgende gengiver let redigeret det relevante afsnit i referatet.

Ønsket om afklaringen kom fra suppleant Lise Bostrup, der begrundede sit forslag mundtligt for generalforsamlingen. Forslaget gik på en afklaring af, om Modersmål-Selskabet må være kritisk overfor Dansk Sprognævn, f.eks. i forbindelse med pendulordet »bjørnetjeneste«, jfr. Lise Bostrups artikel i Politiken og Kristeligt Dagblad. Lise Bostrup stillede sig undrende overfor, hvorfor Modersmål-Selskabet ikke må have en kritisk mening om en statslig organisation som Dansk Sprognævn.

Næstformand Adam Hyllested svarede, at naturligvis må Modersmål-Selskabet gerne diskutere, men at man som bestyrelsesmedlem ikke kan gå alene i medierne og tale på egne vegne, når man »tegner« et helt selskab. Vi er nødt til at sikre, at der er konsensus i forhold til eventuel kritik, og at denne holdes i en god tone, også med Dansk Sprognævn. Adam Hyllested tilføjede, at enhver faglig og saglig kritik er relevant, men at Dansk Sprognævn ikke har andre beføjelser end dem, der fremgår af loven – og disse skal både Repræsentantskabet og Bestyrelsen i Dansk Sprognævn naturligvis følge.

Enkelte medlemmer udtrykte utilfredshed med, at redaktøren (Lise Bostrup) ikke mere har adgang til at skrive på Selskabets Facebook-profil. Adam Hyllested svarede, at Dansk Sprognævn havde henvendt sig og undret sig over den tone, som Modersmål-Selskabet f.eks. brugte på Facebook, og at man i den samlede bestyrelse ønsker sig en konstruktiv og ordentligt debattone – også i forhold til Dansk Sprognævn. Der er ikke tradition for, at en redaktør nødvendigvis har rettighederne til Selskabets Facebook-profil, men man havde valgt at vise suppleant Lise Bostrup denne tillid, hvilket en enig bestyrelse nu ønskede ændret.

Lise Bostrup trak herefter sit forslag tilbage.

Skriv en kommentar