Velkommen til præsentationen af Modersmål-Selskabets årbog 2010.
Velkommen til vores årbogsforfattere, velkommen til vores medlemmer, velkommen til vores øvrige gæster.
Sprog er en alvorlig sag. Hvis man ikke ved det allerede, kan man forvisse sig om det ved at følge med i den aktuelle debat i medierne.
Videnskabsministeren har stillet os en national strategi for fremmedsprog i udsigt. Hvis man som udlænding ønsker at blive integreret i Danmark, er engelsk og spansk godt nok, kinesisk og arabisk er ikke godt nok.
Vi må gerne lære kinesisk i folkeskolen, men ikke arabisk.
Når det kommer til det danske sprog ønsker et flertal i folketinget ikke en sproglov. Og står det til troende er Dansk Sprognævn efter nogens opfattelse nærmest sat i verden for at underminere og nedbryde det danske sprog. I Schleswig-Holstein sætter skolebesparelser sindene i kog.
De unge mennesker bander i skrift og tale og kender snart ikke forskel på dansk og engelsk mere. Siges det. Og småbørnene skal sprogscreenes i børnehaverne.
Men det er jo kun den ene side af mønten.
Den anden side er at vi som mennesker med sproget har en fantastisk iboende egenskab.
Vi kan … sætte ord på vores tanker og fantasier.
Vi kan kommunikere med hinanden, vi kan forklare os, vi kan udtrykke vores følelser, vi kan sætte ord på vores tanker og fantasier, vi kan være kreative. Vi kan lave sjov med hinanden ved hjælp af sproget, og vi kan lave sjov med sproget.
Vi kan ha’ ordet, og vi kan give ordet videre. Det vil jeg gøre allerede nu.
Jeg vil give ordet videre til Gerda Thastum Leffers.
God fornøjelse.
Ovenstående er Jørgen Christian Wind Nielsens velkomst/indledning til årbogspræsentationen 23. november 2010.