Gerda Thastum Leffers’ introduktion til 2010-årbogen Sjov med sprog

I år er det 31. gang, jeg har haft den dejlige opgave at være tovholder og lidt mer’ end det ved årbogens fremstilling – samme antal år, som vi har eksisteret som et etableret selskab.

Vores bøger har selvfølgelig haft et sprogligt sigte hvert år.

Det er ganske uden grænser, hvad man kan få sagt og skrevet på dansk – om dansk – og når vi valgte – som Frederik Dessau skriver: at føje mere til de hyldekilometre som allerede foreligger om humorens væsen, så skyldes det en optimistisk tro på genrens nytteværdi til alle tider – og tillempet alle tider – men stadig baseret på samme menneskelige behov for morskab.

Humor er latin og betyder væske. Man talte i hine tider om sympatisk humor – og det betød væskebalance – legemsvæskerne afgjorde vores tilstand – ikke bare humørmæssigt, men alt i alt.

Vi kender det i dag – hvis man taler med en læge om hovedpine eller hold i ryggen – uanset hvad – spør han med et inderligt blik: tror du du drikker nok?

Så der er stadig en sammenhæng mellem humor, lune og væskeindtag, som udløsende faktor for at sproget bliver sjovt.

”Og sådan skal det selvfølgelig være” som Jesper Klein kalder sin artikel.

”Vi skal lade humoren leve sit eget liv, men også tage den til os i hverdagen, fordi den i stadig højere grad sætter dagsordenen” som Jeppe Søe skriver. I indledningen til sin tekst, som ellers røber at han har kigget humoren over skulderen.

Sproglig kreativitet og nye ord er Pia Jarvads område – hun er med når nye ord vejes og findes for lette – eller tunge nok til at sættes i omløb af Dansk Sprognævn.
Skrupstille er et nyt accepteret adjektiv, som den kreative Alvin på 6 opfandt efter sin første skoledag for at beskrive, hvordan de sad i klassen.

Dr. John P. A. Jensen skriver i et citat: ”Dr. Sells litterære produktion var ikke stor, og det han skrev var ikke let at forstå” – altså dog en en vis balance, så rent  væskemæssigt har dr. Sell været OK.

Lasse Harkjær skriver om humor i Forsvaret, så man bliver glad og varm om hjertet. Jo kære Lasse, vi anede, at der nødvendigvis også laves sjov med sproget i militæret – ikke mindst når det er alvor.

Humor er et verbalt våben, som man også kender i Justitsministeriet.  Lars Barfoed er af Frederiksborg Amts Avis sat under mistanke for ikke at eje dette våben eller denne gave – men artiklen viser noget andet.

Og Erling Olsens tekst er på samme måde med Erling Olsensk vid en morsom beretning fra Folketingssalen.

Dr. Henning Kirk, som ellers beskæftiger sig med forskning i aldring, har været lydhør, da hans små døtre var i den alder, hvor man er ufrivilligt morsom – det spontane ufrivillige er en ekstra pointe, en guldgrube som hører en afgrænset tidsramme til for alle forældre.

Georg Metz’ Den udvalgte Humor bygger på Jødehistorier, som jøder imellem, giver en særlig indforståethed, som enhver delvis kender fra den Klan, som en slægt eller familie udgør i lyst og nød.

Poul Einer Hansens ”lige lovlig verbalt” er meget tankevækkende – og meget morsom i sin verbalisering af ytringsfrihed såvel i ord som i streger.

Århushistorier er en genre – ikke beretninger om, at århusianere i særlig grad er til grin, men sådan har en enkelt læser opfattet Århusprofessor Ole Togebys artikel om ”Historier med omslag”. Der er i denne særlige vittighedsgenre et dobbelt sigte, som gør, at tilhøreren bliver mere til grin end vittighedens hovedperson. Dobbelt klimaks eller tableau kan man sige.

”En tilstand af opstemt fortvivelse” siger Peter Borberg – og som journalist og foredragsholder indenfor genren Humor formår han at føre os videre i bogens tema med et meget stort smil. Og det smil og den latter bliver i vores krop og sjæl bogen igennem.

Og sådan skal det selvfølgelig være.

Det er altid morsomt at arbejde med sproget, og i forbindelse med denne bog, var det mer’ end morsomt – det var sjovt.

Ved at skrue virkemidlerne ned, kan man skrue virkningen op.  Underdrivelser er mere populære i Jylland end i København, siges det – men over- eller under- så hører de til genren Humor – Den har mange undergenrer: som ironi, satire, sarkasme, komik, selvironien og det tragikomiske –

Det passer godt til dansk mentalitet at springe mellem alle disse nuancerne af humor. Vi går ikke af vejen for den mere prangende form heller, og slet ikke for det danske lune der ganske konkret føles som varme, når man (som her) sidder i sofahjørnet med en bog.

Sjov med sprog er fyldt med muligheder for både smilet, latteren og grinet. Og det er forfatternes fortjeneste.

Sjov med sprog er fyldt med muligheder for både smilet, latteren og grinet.

Og det er forfatternes fortjeneste.

Selv de af dem, der går mest videnskabeligt analytisk til værks, er sjove i deres definitioner. Respektløst sagt.

Forfatterne har alle stilmæssigt levet op til bogens titel og det er der kommet meget forskellige artikler ud af.

Hvad skal vi med bøger, når vi er på nettet?

Bøger skal fortsat udkomme, fordi vi mennesker – som Kejseren af Kina i sin tid i eventyret – har sans for forskellen på ægte nattergale og kunstfugle, hvor mekanikken jo kan gå itu indeni.

Velkommen endnu engang: til bogen og dens forfattere – gid vores bog får mange læsere!

Tak for ordet – jeg vil give det videre.

Gerda

Ovenstående er en uredigeret gengivelse af Gerda Thastum Leffers manuskript med introduktionen til Modersmål-Selskabets årbog for 2010, Sjov med sprog, dog er slåfejl rettet. Læs også velkomsten ved Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen!

Skriv en kommentar