Dansk Sprognævn

Udflytningen af Dansk Sprognævn er ulykkelig og alvorlig

Ulykkeligt og alvorligt

Regeringen har besluttet at udflytte Dansk Sprognævn fra Frederiksberg til Bogense. Det er dybt bekymrende, mener Modersmål-Selskabet, som har sæde i Dansk Sprognævns repræsentantskab. Dansk Sprognævn er sat i verden for at løse vigtige opgaver af betydning for alle danskeres hverdag – og som vedrører noget af det mest centrale for samfundets sammenhængskraft.

Dansk Sprognævn har sået tvivl om, hvorvidt det efter en udflytning overhovedet vil være i stand til at udføre sine lovbestemte opgaver. Modersmål-Selskabet finder denne situation ulykkelig og meget alvorlig – og er forundret over, at beslutningen om en udflytning af en så central institution hverken ledsages af faglige begrundelser eller visioner for nævnets virke i fremtiden.

Behovet for medarbejdere og samarbejdspartnere

Modersmål-Selskabet arbejder hver dag for, at den vigtige debat om danskernes fælles sprog og retskrivningen foregår på et så oplyst grundlag som muligt. Det kræver forskere, der følger nøje med i udviklingen og til stadighed opdaterer vores viden i tæt samarbejde med andre sprogfaglige institutioner, og det kræver en stadig rekruttering af studentermedhjælpere fra universiteter i nærheden.

Bevar det eksisterende samarbejde

Modersmål-Selskabet opfordrer derfor regeringen og kulturministeren til i samråd med Dansk Sprognævns bestyrelse og medarbejdere at finde en løsning, der gør det muligt at bibeholde et tæt dagligt samarbejde mellem nævnet og andre centrale sprogfaglige miljøer.

21. februar 2018
Formand Mette Bjørnvig Kaufmann (mbk@modersmaalselskabet.dk)
Næstformand Adam Hyllested (adamh@modersmaalselskabet.dk)

 Livlig debat på Modersmål-Selskabets Facebook-side

https://www.facebook.com/ModersmaalSelskabet/posts/10155431201607877

Modersmål-Selskabet og Dansk Sprognævn

På Modersmål-Selskabets generalforsamling den 10. maj blev forholdet mellem Modersmål-Selskabet og Dansk Sprognævn drøftet, foranlediget af et indsendt forslag. Det følgende gengiver let redigeret det relevante afsnit i referatet.

Ønsket om afklaringen kom fra suppleant Lise Bostrup, der begrundede sit forslag mundtligt for generalforsamlingen. Forslaget gik på en afklaring af, om Modersmål-Selskabet må være kritisk overfor Dansk Sprognævn, f.eks. i forbindelse med pendulordet »bjørnetjeneste«, jfr. Lise Bostrups artikel i Politiken og Kristeligt Dagblad. Lise Bostrup stillede sig undrende overfor, hvorfor Modersmål-Selskabet ikke må have en kritisk mening om en statslig organisation som Dansk Sprognævn.

Næstformand Adam Hyllested svarede, at naturligvis må Modersmål-Selskabet gerne diskutere, men at man som bestyrelsesmedlem ikke kan gå alene i medierne og tale på egne vegne, når man »tegner« et helt selskab. Vi er nødt til at sikre, at der er konsensus i forhold til eventuel kritik, og at denne holdes i en god tone, også med Dansk Sprognævn. Adam Hyllested tilføjede, at enhver faglig og saglig kritik er relevant, men at Dansk Sprognævn ikke har andre beføjelser end dem, der fremgår af loven – og disse skal både Repræsentantskabet og Bestyrelsen i Dansk Sprognævn naturligvis følge.

Enkelte medlemmer udtrykte utilfredshed med, at redaktøren (Lise Bostrup) ikke mere har adgang til at skrive på Selskabets Facebook-profil. Adam Hyllested svarede, at Dansk Sprognævn havde henvendt sig og undret sig over den tone, som Modersmål-Selskabet f.eks. brugte på Facebook, og at man i den samlede bestyrelse ønsker sig en konstruktiv og ordentligt debattone – også i forhold til Dansk Sprognævn. Der er ikke tradition for, at en redaktør nødvendigvis har rettighederne til Selskabets Facebook-profil, men man havde valgt at vise suppleant Lise Bostrup denne tillid, hvilket en enig bestyrelse nu ønskede ændret.

Lise Bostrup trak herefter sit forslag tilbage.

Krarup, kulturministeren og kritik af Dansk Sprognævn

Den 12. november svarer kultur­minister Per Stig Møller på et spørgsmål, som folketingsmedlem Søren Krarup (DF) har stillet:

Vil ministeren være med til at råde bod på det forfald, som det danske sprog har været udsat for i de seneste generationer, hvor meningsløs, inkonsekvent sprogbrug og afstumpet udtryksmåde er blevet gjort til gyldigt og gældende dansk, hvilket i høj grad kan tilskrives det faktum, at Dansk Sprognævn ikke vil opret­holde sprogets rette indhold og syntaks, men blot forholder sig registrerende og accepterende til vildskud og meningsløs­heder?

Ministeren har ikke pligt til at besvare spørgsmålet, der er stillet den 12. oktober i henhold til Folketingets forretningsorden § 20, men har valgt at besvare det.

Dansk Sprognævns sprogpolitik er af stor betydning. I Modersmål-Selskabet ser vi frem til ministerens svar med en vis spænding.

Opdatering: Kulturministeren og Søren Krarup førte en længere samtale om Dansk Sprognævn og henviser undervejs til et forslag i Berlingske Tidende om at oprette et dansk sprogakademi. Er det en god idé med en mere aktiv sprogpolitik og et dansk sprogakademi?