Modersmål-Selskabet og Dansk Sprognævn

På Modersmål-Selskabets generalforsamling den 10. maj blev forholdet mellem Modersmål-Selskabet og Dansk Sprognævn drøftet, foranlediget af et indsendt forslag. Det følgende gengiver let redigeret det relevante afsnit i referatet.

Ønsket om afklaringen kom fra suppleant Lise Bostrup, der begrundede sit forslag mundtligt for generalforsamlingen. Forslaget gik på en afklaring af, om Modersmål-Selskabet må være kritisk overfor Dansk Sprognævn, f.eks. i forbindelse med pendulordet »bjørnetjeneste«, jfr. Lise Bostrups artikel i Politiken og Kristeligt Dagblad. Lise Bostrup stillede sig undrende overfor, hvorfor Modersmål-Selskabet ikke må have en kritisk mening om en statslig organisation som Dansk Sprognævn.

Næstformand Adam Hyllested svarede, at naturligvis må Modersmål-Selskabet gerne diskutere, men at man som bestyrelsesmedlem ikke kan gå alene i medierne og tale på egne vegne, når man »tegner« et helt selskab. Vi er nødt til at sikre, at der er konsensus i forhold til eventuel kritik, og at denne holdes i en god tone, også med Dansk Sprognævn. Adam Hyllested tilføjede, at enhver faglig og saglig kritik er relevant, men at Dansk Sprognævn ikke har andre beføjelser end dem, der fremgår af loven – og disse skal både Repræsentantskabet og Bestyrelsen i Dansk Sprognævn naturligvis følge.

Enkelte medlemmer udtrykte utilfredshed med, at redaktøren (Lise Bostrup) ikke mere har adgang til at skrive på Selskabets Facebook-profil. Adam Hyllested svarede, at Dansk Sprognævn havde henvendt sig og undret sig over den tone, som Modersmål-Selskabet f.eks. brugte på Facebook, og at man i den samlede bestyrelse ønsker sig en konstruktiv og ordentligt debattone – også i forhold til Dansk Sprognævn. Der er ikke tradition for, at en redaktør nødvendigvis har rettighederne til Selskabets Facebook-profil, men man havde valgt at vise suppleant Lise Bostrup denne tillid, hvilket en enig bestyrelse nu ønskede ændret.

Lise Bostrup trak herefter sit forslag tilbage.

Invitation til modersmålsdagen – tale ved Bertel Haarder

Bertel Haarder, her fotograferet på Christiansborg ved uddelingen af Modersmål-Prisen 2016. Foto: Svend Nielsen

I anledning af Den Internationale Modersmålsdag har Modersmål-Selskabet i år valgt at hylde det danske sprog i sang, og det kommer til at foregå i den smukke, historiske sal på kollegiet Regensen. Her vil den forhenværende kulturminister, Bertel Haarder holde en tale om det danske sprogs betydning, og vi vil med forfatteren og pianisten Mogens Wenzel Andreasen ved flyglet synge en række ældre og nyere danske sange, der handler om det danske sprog.

Den internationale dag for modersmål blev indstiftet af UNESCO i 1999, og formålet med dagen er at skabe en større bevidsthed om nødvendigheden af at bevare og udvikle alle modersmål i verden, både store, men især små.

Ved mødet vil det være muligt at møde Modersmål-Selskabets nye formand og næstformand, hhv. Mette Bjørnvig Kaufmann og Adam Hyllested, samt medlemsbladet Sprog & Samfunds nye (daværende. Red.) redaktør, Lise Bostrup.

Arrangementet er gratis, og vi serverer en lille forfriskning. Tilmelding med navn og telefonnummer til mbk@modersmaalselskabet.dk. Kom præcis, for porten låses kl. 17.05.

Tid: Tirsdag den 21. februar 2017 kl. 17 prc. til kl. 19.
Sted: Regensen, Store Kannikestræde 2, 1169 København K
Tilmelding med navn og telefonnummer til mbk@modersmaalselskabet.dk.

Medlemsmøde om projekt »Dansk Sproghistorie«

Møde om projekt Dansk Sproghistorie

Projekt Dansk Sproghistorie har udgivet et kapitel fra det kommende værk i form af et festskrift til Bent Jørgensen. Her ses en side med et udsnit fra en middelalderlig kogebog ([url til kildesiden]). Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om projektets forløb og værkets indhold, mens postdoc, ph.d. Adam Hyllested (medlem af Modersmål-Selskabets bestyrelse) vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«.
Projekt Dansk Sproghistorie har udgivet et kapitel fra det kommende værk i form af et festskrift til Bent Jørgensen. Her ses en side med et udsnit fra en middelalderlig kogebog (Kilde: DSL, Projekt Dansk Sproghistorie). Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om projektets forløb og værkets indhold, mens postdoc, ph.d. Adam Hyllested (medlem af Modersmål-Selskabets bestyrelse) vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«.
https://www.modersmaalselskabet.dk/k#fcbm

Projekt Dansk Sproghistorie er emnet for Modersmål-Selskabets medlemsmøde 18. februar 2015. Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) nærmer sig nemlig afslutningen af sit store projekt »Dansk Sproghistorie«, hvor de planlagte fire bind vil ende med at blive til seks.

Ledende redaktør Ebba Hjorth vil fortælle om værkets indhold og projektets forløb, mens Adam Hyllested, der igennem nogle år har siddet i Modersmål-Selskabets bestyrelse, vil tage udgangspunkt i sit eget kapitel om »Det danske sprogs slægtskab med andre sprog«. Adam Hyllested har overtaget ansvaret for dette kapitel efter afdøde Jan Katlev. Fredag den 12. september 2014 forsvarede  Adam Hyllested sin ph.d.-afhandling om indoeuropæisk sprog gennem 5.000 år med bravur. Også af den grund glæder vi os til at høre både ham.

Alle, men særligt vores medlemmer, er velkomne til mødet på den internationale modersmålsdag. Modersmål-Selskabet byder på en forfriskning, og det er gratis at deltage for alle.

Efter de to oplæg bliver der tid til spørgsmål og diskussion.

Allan Karkers Dansk i tusind år

Der er tidligere udgivet værker om Dansk Sproghistorie, bl.a. da lektor Allan Karker skrev om ”Dansk i tusind år”, der udkom som Modersmål-Selskabets Årbog 1993”, og som udkom i en ny revideret udgave i 2001. På Københavns Universitets hjemmeside: dialekt.ku.dk/sproghistorie kan man finde et kort resume af det danske sprogs historie. I disse år, hvor mange er bekymrede for det danske sprogs påvirkning fra engelsk, kan sproghistorien måske mindske bekymringerne, når man forstår, at det danske sprog i over tusind år har været genstand for stærkere påvirkninger. Mens blot 1 pct. af nutidssproget rummer engelske importord, tæller græsk og latin 4-8 pct. og tyske låneord 16-17 pct.

Den internationale modersmålsdag

Den internationale modersmålsdag blev stiftet af FN-organisationen UNESCO i 1999 for at fremme den sproglige mangfoldighed og flersproglighed i hele verden. Den officielle dato er 21. februar, som markerer dagen i 1952, da studenter i Dhaka blev skudt og dræbt af det pakistanske politi, da de demonstrerede for anerkendelsen af Bengali som officielt sprog for det daværende Pakistan og nuværende Bangladesh. Dagen fejres med arrangementer i mange lande, bl.a. af Modersmål-Selskabet.

Tidspunkt: Onsdag den 18. februar 2015 kl. 16.30–18.30
Sted
: Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, København K.

Som nævnt er alle velkomne!