Modersmål-Selskabets 20. generalforsamling 1999

Referat af formandens beretning:

Foto: Hans Andersen

Endnu engang Hjertelig velkommen! Det er den tyvende generalforsamling i Selskabets historie vi afholder i dag. I strålende sol som altid.

Blandt store og små begivenheder siden sidst vil jeg begynde med, at det lykkedes at følge opfordringen fra sidste generalforsamling om endnu en fremvisning af Folketingssalen og dens nærmeste omgivelser her på Christiansborg. Det foregik 3.november. Der kom mange gæster – folketingsbetjent Schubert viste rundt og fortalte – og senere causerede Per Stig Møller.

27. november præsenterede vi 1998 årbogen “Det sproglige kunstværk”. Også dér deltog flere end tidligere, og der kom gode indlæg fra forfatterne og andre.

Når arrangementerne er for alle – uanset om man er medlem eller ej – sker det, at nogen kommer ind ganske tilfældigt, og måske keder sig bravt, men måske bliver mere og mere interesseret og også forundret over, at der eksisterer et upolitisk Modersmål-Selskab, hvor det sprog, man troede var yt, i en vis udstrækning søges bevaret, uden at god udvikling og fornyelse på det sproglige område afvises. Selskabet har en styrke og et særkende i dét.

Eksemplet har stor magt. Alle underviser vi ubevidst hinanden i samtalen på arbejdspladsen og hjemme, og mere bevidst vore børn og børnebørn gennem samværet og samtalen – højtlæsningen måske og leg eller arbejde ved PCen , hvor unge og ældre kan lære af hinanden.

Vi formidler så vidt muligt kendskab til, hvad der sker indenfor forskning og uddannelse på sprogets område. Dels gennem publikationerne, dels gennem debatindlæg og anden medvirken i medierne. Vi ser meget gerne debatindlæg fra medlemmernes side også. Hvis man har tid til foredragsvirksomhed, er man velkommen til at skrive sig på en foredragsholderliste vi er ved at oprette igen – vi har haft den tidligere. Den kommer ud til bibliotekerne. Man aftaler i påkommende tilfælde selv pris og andre vilkår.

Vi har ca.700 registrerede medlemmer. Kontingenterne bliver normalt betalt til tiden, og en gang om året får eventuelle restanter en påmindelse.

Eventuelle udmeldelser modsvares gerne af ny tilgang. Vi har hidtil kunnet fastholde den lave kontingent (125.- pr.år for pensionister og studerende ellers 200.- kr.)

Det er Modersmål-Selskabets hensigt at give en påskønnelse til dem, der skriver en ganske særlig god stil til studentereksamen i år. En dansk stil, der bedømmes som mere end almindelig god i behandlingen af sproget og stoffet. Sådan er ca. 30 stile hvert år – ud af de godt 18000 studenterstile der skrives. 18039 helt nøjagtigt sidste år.

Vi har budgetteret med 10.000.- kr. til deling mellem de 30 studenter og har bedt fagkonsulenten være behjælpelig med fordelingen til de forskellige skoler udover landet. Der bliver en pakke med en bog og et diplom og en lille check til hver.

Sprog & Samfund er blevet et større blad, med mulighed for at optage flere indlæg fra medlemmerne og andet aktuelt læsestof.

Det udkommer 3 gange til i dette år. Tidsskrifter er hårdt trængt af de elektroniske meddelelsesmidler, der jo bare ikke er tilgængelige for alle, og vores blad bliver godt modtaget af medlemmerne og der er lidt salg af det også.

Som altid gælder det, at meningerne der kommer til udtryk i bladet, ikke nødvendigvis er samstemmende med redaktørens, bladudvalgets eller bestyrelsens holdninger.

Årbogen 1999 bliver en antologi med digte om sproget – ældre og nyere lyrik, som en samlet hyldest, der også kan forholde sig kritisk, til Modersmålet.

I januar år 2000 planlægger vi at indbyde til et debatmøde i Landstingssalen om Juristernes sprog. Det bliver formentlig 20.eller 27.januar (det er en torsdage) kl.15.30. Alle vil være velkomne. Vi beder 5 jurister, 2 sprogvidenskabsmænd og 2 repræsentanter for pressen udgøre panelet, og salen – hvor vi håber medlemmer og andre kommer til stede – vil deltage i debatten. Mødet er tænkt til at vare godt 2 timer incl. kaffepause. Folmer Reindel, medlem hos os gennem mange år, er kommet med ideen til debatmødet, og vi følger den op økonomisk og arbejdsmæssigt.

Det kongelige Bibliotek efter ombygningen, kunne nok være et besøg værd. Det vil vi prøve at arrangere på et tidspunkt.

1998 var et dyrt år. Vi købte nyt EDB udstyr, der blev noget dyrere end pristilbudet, som det jo går. Vores gavekonto nyder bl.a. godt af 25.000.- hvert år fra A.P.Møller – af regnskabsmæssige årsager bliver de nu givet som 50.000.- hvertandet år. Den ordning begyndte i december 1997. December 1999 bliver så næste gang.

Vores hjemmeside på Internet bliver flittigt læst og kommenteret, og vi får en del indmeldelser også ad den vej.

Jeg vil sige tak til repræsentantskabsmedlemmerne og til Selskabets andre medlemmer og til donatorerne for trofast støtte – og til stedet hér, hvor vi altid er velkomne, men i år måtte flytte lokale på grund af særlig mødetravlhed i huset. Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde om de mange ulønnede opgaver, og til bogtrykker Thomsen, redaktør Blædel og revisor Friis for veludført arbejde til et moderat honorar.

Forfatteren Frederik Dessau – af de fleste især kendt fra radioens program l – vil få årets Modersmål-Pris overrakt, når generalforsamlingen slutter. Det er DEN RIGTIGE DESSAU (Ritzaus bureau gav ham navneforandring i første meddelelse, hvilket de dybt har beklaget både skriftligt og mundtligt).

Venlig hilsen Gerda Leffers

Prisoverrækkelsen
Efter generalforsamlingen blev Modersmål-Prisen overrakt til forfatteren Frederik Dessau.

Læs hyldesttalen til årets prismodtager under Modersmål-Prisen. [Link følger]

Formanden Gerda Thastum Leffers’ hyldesttale til Frederik Dessau

Kære Frederik Dessau!

Hjertelig velkommen blandt venner, som ønsker at hædre dig med Modersmål-Prisen.

Jeg er glad for opgaven med at overrække den – og sige hyldestord på Selskabets og egne vegne – til dig – der mangen en søndag formiddag gennem mere end tyve år har fortalt os om dagliglivet, så det blev rigere, smukkere og måske lidt nemmere at klare.

Du siger ganske vist dét, vi troede vi vidste i forvejen, men med utallige nuancer vi ikke fattede før – og enhver rest af søndagsgråhed fordamper som dug for solen, når vi hører dig.

Du er med god grund kaldt en fornem formidler, æterens åndelige enebarn, den kloge mand i P1, vismanden og filosoffen med det medfødte og meget velanvendte talent.

Og du bliver gjort medansvarlig for, at P1 stadig er en bastion mod åndløsheden. Og det er i grunden slet ikke så galt!

Ikke underligt at vi gennem årene bevidst overhørte klokkernes kalden til hjemkirkens højmesse kl.10. Af skræk for ikke at nå hjem til Dessau klokken 11.05. Du blev valgt til, og præsten valgt fra. Jeg beder Møllehave undskylde, de gange det var ham, og er i øvrigt tryg ved store ordkunstneres gensidige generøsitet..

Der findes åbenbart mandlig intuition! – når det er tilfældet hos dig – skyldes det selvfølgelig arv fra en kvinde i slægten – æren er din mors. En vidunderlig person – med stor robusthed og ængstelse, har du sagt – “på samme tid gjort af spindelvæv og beton”.

Et sted i dén blanding kunne man forestille sig intuitionen fødtes – frygtsomheden også – der blandt andet holdt dig fra at skrive “jeg”!

Først i “Det bedste sovemiddel” der udkom i 1993 blev du næsten dus med “jeg’et” (siger en ven af dig) – nærmede dig ordet i sidelæns krebsegang.

“Bliver man aldrig færdig med sin barndom?”, spør’ du med en anden bog, og det gør man nok ikke – hvis den ikke var så ringe endda, gør det vel heller ikke noget.

Du har ikke skrevet egentlige erindringer – men lurer man på selvbiografi mellem linierne, tegner der sig en god barndom og opdragelse. Resultatet bekræfter det også.

Du tog ikke skade af at skulle bruge de gammeldags tiltaleformer dengang (så får man også privilegiet en dag at lægge dem bort og føle den særlige fortrolighed). Det være sagt uden aktuel anbefaling af 3.persons tiltalen.

Kærlighed, gode manerer, og ikke at lade sig fascinere af teatrets verden, men blive i den risikofri tilskuerrolle, hørte til indlæringen.

Advarslen mod teaterlivet virkede modsat hensigten – i hvert fald blev du en god teateranmelder, og også dramaturg og iscenesætter, før du blev opslugt helt af radio- og forfattervirksomheden og blev vores ejendom.

Madkunstner er du! (også). “Hjertets brød” hedder kogebogen med “Frokost i det grønne på forsiden”. Utrolig appetitvækkende læsning!

Hvem ville ikke gerne lave lagkagen med revlingebær, plukkede i lyngen for næsen af hugorme på Skagen? – eller kartoffelmos som påmindelse om den tandløse uskyld fra den paradisiske barnetilstand? Men du glemte i opskrifterne, at de forudsætter en dejlig digterfantasi som din!

Vi glæder os til flere erindringerne, end dem mellem linierne!

Fra Sortedam Dossering 63 a, kigger du i dag mod barndomsboligen på hjørnet af Classensgade. Der blev du dyrket, som vel især enebørn bli’r – og du oplevede dine forældres gensidige og grænseløse forelskelse. Også erindringsbøgerne vil nyde godt af den.

Dine ords pålydende og din stemmes klang virker sammen til et utrolig tillidsvækkende billede. Der er efterklang af blid selvironi. Dine sproglige perler er – som de ægte i perlemuslingen – skabt over et smertepunkt, en lille beskadigelse, der er helet.

Kunsten at bruge citater, mestrer du også, så de som rette bevingede ord, flyver endnu bedre. Græske guldkorn nyder godt af at blive blandet med dine, og får dybere baggrund dine velvalgte musikindslag og fine pauser.

Gennem hele dit forfatterskab strømmer de fineste underforståelser, som et spændende krydderi vi kan nyde at gætte, med alle sanser vågne.

Du viser modersmålet kærlig omsorg – uden dén kunne de ting du siger, slet ikke siges!

Det hele og mere til gør, at du skal have Modersmål-Prisen – Hjertelig Tillykke!