Motiveringstale til Søren Ulrik Thomsen (Modersmål-Prisen 2016)

Motiveringstale til modtageren af Modersmål-Prisen 2016, digteren Søren Ulrik Thomsen.

Jørgen Christian Wind Nielsen, Modersmål-Selskabets formand, begrunder tildelingen af Modersmål-Prisen 2016 på Christiansborg
Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, begrunder, hvorfor Søren Ulrik Thomsen fik Modersmål-Prisen 2016

Kære Søren Ulrik Thomsen

I vores pressemeddelelse skrev vi blandt andet:

»Søren Ulrik Thomsen er et medie for det danske sprog. Han har en særlig evne til at lade sproget passere igennem sig.  Han er lydhør over for ords og udtryks alder. Han genkalder sig ældre lag i dansk, han rejser rundt med en traditionsbagage, hvor han opbevarer sin sproglige erindring. Han præsenterer os for det i nutidig form. Søren Ulrik Thomsen har en kræsenhed i sit udtryk. En kreativ kræsenhed. Han er selektiv med sit sprog. Nøgtern. Han har sproglig præcision og prægnans. En effektiv, sproglig selvkritik.«

Som dreng ville du være voksen i din drengeverden. Men ingenting forbliver uændret, heller ikke danskernes sproglige praksis. Siden du var barn har vi fået den digitale kommunikation og de sociale medier. Alle udtrykker sig på skrift, sproget forandrer sig nærmest fra dag til dag. Formløshed og fravær af konventioner er almindeligt. Omhyggeligheden med sproget er blevet underordnet den hurtige kommunikation.

Længe inden de sociale medier skrev du selv, at »Sproget er det sociale rum par excellence«. Dét er det blevet endnu mere i vore dage.

Med din omhu og dit talent viser du os, hvilke muligheder, der er i sproget. Du er en sproglig autoritet. Du er det ikke med en løftet pegefinger. Du er det med dit eksempel.  Du gør det danske sprog en tjeneste. Dermed gør du os alle en tjeneste.

Du har fokus på sproget som sprog, den sproglige materialitet. Sproget har et indhold. Men det er også noget i sig selv. Det er gloser, det er lyd, det er æstetik, det er rytme, det er grafisk form. Det er sagt, at det aldrig er lykkedes dig at skrive et dårligt digt. Selv har du sagt, at det at et digt ikke er dårligt, ikke betyder, at det er godt. Du har dit helt eget sprog, dit »Dyrebare, personlige sprog uden hvilket en digter ikke er en digter«, som du udtrykker det.

Du er også digtets første læser. Ofte skal det revideres, og her er nøgternhed vigtig.

Dine digte er blevet oversat til andre sprog. Den italienske oversætter Bruno Berni har oversat og udgivet en antologi med dine tekster med titlen »Vivo«. Bruno Berni taler om »det uoversættelige«, der blandt andet kan tilskrives din formsbevidsthed og bundetheden til det danske sproglige udtryk. Det er et godt eksempel på din sproglige kreativitet og samspillet mellem sprog, form og indhold.

Du oversætter også selv. Du har siden debuten med »City Slang« udviklet dit forfatterskab inden for genrerne lyrik, essayistik og oversættelse. Din seneste samling af små prosastykker »En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden« føjer elementer fra erindringsgenren til dit forfatterskab.

Titlen »City Slang« har du fra den amerikanske sangerinde, sangskriver og forfatter Patti Smith, der i sommer besøgte Danmark hele to gang. Hvis Patti Smith var til stede her i dag tror jeg hun ville sige, at du har »street credit«.

Centralt i din digtning er rytme. Du viser os, hvor rytmisk det danske sprog faktisk er. Fra barnsben er du vokset op med den danske sangskat og den danske sangtradition. Fra din ungdom har du tilsat klassisk pop, rock og punk. Gentagelsen er et rytmisk element.  Du slår rytmen an med din ene hånd når du læser op, selvom en tilhører engang har sagt til dig, at du læser op som en revisor. »For det, der er med digte, og med Søren Ulrik Thomsens digte i særdeleshed, er jo, at de allerede har deres egen bankende rytme og enkle musikalitet«, kunne vi læse i Politiken forleden.

H.C. Andersen har skrevet: »Vort danske modersmål har en farverigdom, en afveksling i udtryk, der betegner de forskellige stemninger«. Man skulle tro at H.C. Andersen havde læst Søren Ulrik Thomsen. »Det tætteste, vi kommer en dansk nationaldigter«, kalder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen dig i Politiken.

Du har sagt, at man gennem øvelse kan blive en dygtig sproghåndværker. Men som digter skal man passe på ikke at blive for dygtig, tilføjer du. Hvad der gør dine digte til kunst er deres nødvendighed. Man bliver bedre til et håndværk, også skrivehåndværket, men ikke bedre til at skabe kunst. Her starter man forfra hver gang.

Søren Kierkegaard skriver om »Modersmålet« i »Stadier paa Livets Vej« »… men også glad ved at være bunden til et modersmål, der er rigt i indre oprindelighed, når det udvider sjælen, og lyder vellystigt i øret med sin søde klang …«. Din digtning er rig i indre oprindelighed, dit modersmål lyder vellystigt i øret med sin søde klang.

Det visuelle, det grafiske, det formbundne er essentielt. Du vil kunne se dit digt som en figur i rummet. Du kan visualisere et digt for dit indre blik før du skriver det. Nogle unge kursister så dit digt som et kardiogram ved at vende det på siden. Helt konkret har du arbejdet med det visuelle i fotobogen: »Fra det fattige København. København con amore«, og i dit gavldigt på Herman Bangs Plads i Valby.

Du skriver om levet liv, om erfaringer, der skal bearbejdes. Du lever i din egen historie, i dine erfaringer, i nutiden, men også i fremtiden. Sprogligt set lever du i tre tider, fortiden, nutiden og eftertiden. Måske hjælper du ligefrem med til at redde truede ord. Og du fører samtaler med de døde.

I vores pressemeddelelse skrev vi også:
»Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu«. Tillykke med Modersmål-Prisen, Søren Ulrik Thomsen.

Modersmål-Selskabets motiveringstale til Søren Ulrik Thomsen ved overrækkelsen af Modersmål-Prisen 2016 den 16. september 2016 på Christiansborg, ved formanden for Modersmål-Selskabet Jørgen Christian Wind Nielsen. Tak til Erik Skyum-Nielsen og Marianne Ølholm for venlig og sagkyndig assistance.

Læs også referat af Søren Ulrik Thomsens takketale!

Søren Ulrik Thomsen får Modersmål-Prisen 2016

Søren Ulrik Thomsen »kan ikke skrive et dårligt digt«

Søren Ulrik Thomsen er et medie for det danske sprog. Han har en særlig evne til at lade sproget passere igennem sig.  Han er lydhør over for ords og udtryks alder. Han genkalder sig ældre lag i dansk, han rejser rundt med en traditionsbagage, hvor han opbevarer sin sproglige erindring. Han præsenterer os for det i nutidig form. Søren Ulrik Thomsen har en kræsenhed i sit udtryk. En kreativ kræsenhed. Han er selektiv med sit sprog. Nøgtern. Han har sproglig præcision og prægnans. Han øver en effektiv sproglig selvkritik. ”Søren Ulrik Thomsen kan ikke skrive et dårligt digt”, er det blevet sagt.

Fortrolig med sangskat og rytmer

Søren Ulrik Thomsen, der blev 60 år i maj 2016, debuterede i 1981 med digtsamlingen City slang; Lars H.U.G. satte musik til flere af teksterne fra dette hovedværk fra 1980'ernes lyrik
Søren Ulrik Thomsen, der blev 60 år i maj 2016, debuterede i 1981 med digtsamlingen City slang; Lars H.U.G. satte musik til flere af teksterne fra dette hovedværk fra 1980’ernes lyrik (foto fra Gentofte Bogmesse 2014: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Søren Ulrik Thomsen er god til at lytte, og han kan få andre til at lytte. Han har en fortrolighed med den danske sangskat. Han kender vores salmer og salmetonen. Men også rytmerne i punk-, rock- og popmusik kender han. En rytmisk spændvidde, der skaber den særlige klangbund i hans skrivekunst.

Symbiose mellem form og indhold

Søren Ulrik Thomsen kæler for det sproglige produkt, der taler for sig selv. Værket forlader digteren, måske forlader digteren dermed også værket. Den Danske Ordbog forklarer en symbiose som ”et samliv mellem to forskellige organismer, især et samliv som er til fordel for begge”. Forholdet mellem form og indhold i Søren Ulrik Thomsens lyrik er symbiotisk. Klicheer er ikke Søren Ulrik Thomsens kop te.

Omhu og fantasi

Søren Ulrik Thomsen fortjener Modersmål-Prisen, fordi han bruger det danske sprog med lige dele omhu og fantasi. Søren Ulrik Thomsen udtrykker ”de skiftende tanker om livet og døden og kunsten og verden” med sine egne ord. Omhu karakteriserer, på godt og ondt, Søren Ulrik Thomsen. Sprogligt og praktisk. Det er svært at vriste en tekst ud af ham inden for en rimelig deadline.

Modersmålet bliver aldrig træt hos Søren Ulrik Thomsen

Hos Søren Ulrik Thomsen bliver modersmålet aldrig træt. Gennem brug og gennem udeladelser af ord og begreber anskueliggør han hvad vores danske sprog formår, ”…  når det lyder vellystigt i øret med sin søde klang”, som Søren Kierkegaard skrev. Sjældent ser man en så vellykket symbiose af formens æstetik og tankevækkende, undertiden smertefulde, forestillinger om eksistentielle grundvilkår. Det er en brug af sproget i sprogets tjeneste, der har været et forbillede og til stor inspiration for yngre generationer af forfattere.  Den omhu, han lægger i valget af ordenes form og betydning, i deres etymologi og konnotationer, gør ham til en af Danmarks allerbedste sprogbrugere, en mester i brugen og fornyelsen af det danske sprog, en værdig modtager af Modersmål-Prisen.

Søren Ulrik Thomsen får Modersmål-Prisen 16. september 2016

Søren Ulrik Thomsen på Gentofte Bogmesse, april 2014 (foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Søren Ulrik Thomsen på Gentofte Bogmesse, april 2016 (foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)

Formanden for Modersmål-Selskabet Jørgen Chr. Wind Nielsen siger: ”Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal han have Modersmål-Prisen. Og den får han nu”.

Modersmål-Prisen overrækkes til Søren Ulrik Thomsen på et arrangement på Christiansborg den 16. september. Læs her
https://www.modersmaalselskabet.dk/konference-og-overraekkelse-af-modersmaal-prisen-2016/

Modersmål-Prisen uddeles hvert år som en påskønnelse for særlig fremragende anvendelse over for brede kredse af et sprog efter selskabets ideal: Klart, udtryksfuldt og varieret.

Konference og overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016

Hermed indbyder Modersmål-Selskabet til overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016 i forlængelse af KLF, Kirke & Mediers konference: Sprogets magt – Kulturen i sproget, sproget i kulturen 16. september 2016.

Konference: Sprogets magt – Kulturen i sproget, sproget i kulturen – og overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016

Mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier inviterer den 16. september 2016 til en spændende konference om sproget i medierne på Christiansborg. Konferencen ”Sprogets magt – Kulturen i sproget, sproget i kulturen” er kulminationen på to års fokus på sproget i medierne, og du kan komme med til en dag med spændende indlæg fra blandt andet kirke- og kulturminister Bertel Haarder og etikredaktør i Danmarks Radio Inger Bach. På vegne af KLF, Kirke & Medier vil stud. mag. på Syddansk Universitet Marlene Ullerlund Madsen også præsentere resultatet af en helt ny undersøgelse af sproget på DR P3. Konferencen slutter af med en politisk paneldebat, hvor journalist og forfatter Kurt Strand styrer debatten.

Så sæt kryds i kalenderen fredag den 16. september, og tilmeld dig konferencen allerede nu. Send en mail med navn, adresse, titel og evt. organisation til Jeanette Suell Sørensen, info@klf.dk, eller ring på 8726 3537. Skriv ”Tilmelding til konference/prisoverrækkelse” i emnefeltet. Deltagelse koster kun 200 kr., som betales kontant eller via MobilePay på dagen. Prisen inkluderer frokost i Snapstinget. Tilmelding er bindende og skal ske senest 2. september 2016.

I forlængelse af konferencen vil den danske rapper, forfatter og performer Per Vers underholde.

Program for konferencen: Kulturen i sproget, sproget i kulturen (16. september 2016)

Program for konferencen: Sprogets magt: Kulturen i sproget, sproget i kulturen
Tid Programpunkt
9:00 Velkomst ved KLF, Kirke & Mediers landsformand Henning Bjerg Mikkelsen
9:05 Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder: Sproget, kirken og medierne
9:25 Introduktion til dagens tema ved landsstyrelsesmedlem og formand for Sammenslutningen af Lyttere og seere, Kim Borregaard Eriksen
09:30 Eder og forbandelse i et sproghistorisk perspektiv – og deres funktion i medierne ved adjunkt Marianne Rathje, Syddansk Universitet
10:20 Kaffepause
10:40 Sproget på DR P3 ved stud. mag. Marlene Ullerlund Madsen, Syddansk Universitet
11:30 Danmarks Radios sprogpolitik ved etikredaktør Inger Bach
12:00 Frokost i Snapstinget
13.00 Causeri over mediesprog ved forfatter, journalist og cand. mag. Julie Fabricius
13:15 Politisk paneldebat. Journalist og forfatter Kurt Strand er ordstyrer
14:30 Kaffe og tak for i dag – dørene åbnes til Modersmål-Selskabets prisarrangement

I forbindelse med konferencen vil blive udgivet et temahæfte om sproget i medierne. Modersmål-Selskabet er medarrangør af konferencen og medudgiver af temahæftet om sprog i medierne.

Herefter overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016.

Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016

Modersmål-Selskabet overrækker hvert år Modersmål-Prisen til en person, der har gjort en særlig indsats for det danske sprog. Begivenheden har normalt stor mediebevågenhed. På vores hjemmeside https://www.modersmaalselskabet.dk/ kan du se en oversigt over tidligere modtagere. Hvem der modtager Modersmål-Prisen 2016, bliver offentliggjort inden sommerferien.

Program for overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016 (16. september 2016)

Program for Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016
Tid Programpunkt
14:30 Dørene åbnes
15:00 Per Vers optræder
15:30 Overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016
16:30 Tak for i dag

Tid, sted og pris for deltagelse i konference og/eller overrækkelse af Modersmål-Prisen 2016

Modersmål-Prisen vil i år blive overrakt i forlængelse af ovennævnte konference på Christiansborg. Du kan deltage i konferencen alene (det koster 200 kr.), i overrækkelsen af Modersmål-Prisen alene (det er gratis), eller i begge arrangementer. I alle tilfælde skal du sende en mail med navn, adresse, titel og evt. organisation (Modersmål-Selskabet) til KLF, Kirke & Medier, info@klf.dk, eller ring på 87 26 35 37.  Skriv ”Tilmelding til konference/prisoverrækkelse” i emnefeltet. Du kan tilmelde dig allerede nu. Antallet af pladser er begrænset.