Modersmål-Selskabets konference Sprog og dialekter i grænselandet afholdtes den 5. oktober 2019 på Askov Højskole. Læs mere om programmet og oplægsholderne (PDF – 206 KB). [Læs mere…]
Forslag om sprogteknologisk udvalg
Beslutningsforslag om sprogteknologisk udvalg
På medlemsmødet i Modersmål-Selskabet den 22. februar i anledning af den internationale modersmålsdag sagde MF, kultur- og skoleordfører Alex Ahrendtsen i sit oplæg, at han indtil videre har nedtonet sin indsats for en dansk sproglov og i stedet vil arbejde for at styrke den sprogteknologi, der skal fremtidssikre og styrke det danske sprogs tilstedeværelse digitalt. Det er nu gjort i form af et beslutningsforslag om et sprogteknologisk udvalg i folketinget.
Alex Ahrendtsen skriver om resultatet af folketingets behandling af beslutningsforslaget:
Folketinget behandlede beslutningsforslaget om et sprogteknologisk udvalg i går. Der var mange pæne ord og opbakning, men det endte alligevel med, at man ikke ville stemme for. Til gengæld forpligtede alle sig til (bortset fra LA) at gennemføre en høring i efteråret om sprogteknologi på ministerens opfordring. 8 ud af 9 sagde også ja til på den baggrund at arbejde for nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg i en eller anden form. Ministeren tilbød sin hjælp gennem ministeriet, og til mig har han sagt, at han står ved sit løfte om at arbejde for det.
Det kan være forvirrende, at man så ikke vil stemme for, men sådan er det ofte her på Borgen. Min erfaring er, at det faktisk er et fint udgangspunkt. Så jeg er egentlig ret glad.
Beslutningsforslaget og bemærkningerne til det
Beslutningsforslag nr. B 167 Folketinget 2015-16
Fremsat den 5. april 2016 af Alex Ahrendtsen (DF) og Morten Marinus (DF). Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg. Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at nedsætte et sprogteknologisk udvalg, der skal udarbejde en strategi for at styrke dansk sprogteknologi og dermed sikre det danske sprog på det digitale område.
Bemærkninger til forslaget
Sprogteknologi består af en bred vifte af digitale byggesten, som indgår i bl.a. undervisningsprogrammer, automatisk oversættelse, grammatik- og stavekontrol, kunstig intelligens, intelligent søgning, hjælpemidler til læsesvage, dialogsystemer, talesyntese, computerspil og talegenkendelse. Sprogteknologi indgår i stigende omfang i velfærdsteknologi, f.eks. talestyring af robotter. Danmark halter på disse områder efter lande som Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien og Letland.
Der er afsat for få midler til at håndtere dansk med sprogteknologiske værktøjer, og ekspertisen forsvinder langsomt. Der findes endda stadig produkter, der ikke kan håndtere æ, ø og å. Der mangler endvidere den nødvendige infrastruktur og frit tilgængelige datasamlinger og basisprogrammer, og der er kun få forsknings- og udviklingsmidler til dansk sprogteknologi.
Det sprogteknologiske udvalg skal undersøge, hvordan staten kan støtte udvikling af dansk sprogteknologi i form af f.eks. erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning og infrastruktur. Det sprogteknologiske udvalg skal udarbejde en sprogteknologisk strategi og undersøge, hvordan man kan påvirke kvaliteten for så vidt angår dansk i produkter fra store softwarevirksomheder som f.eks. Microsoft, Apple og Google, der leverer mange programmer til danskere, hvor dansk retskrivning og dansk talesprog er en væsentlig del af programmet, og som derigennem har stor indflydelse på danskernes sprogbrug.
Det sprogteknologiske udvalg skal skitsere, hvordan man kan gøre sprogteknologi til en del af en offentlig infrastruktur på linje med geodata, togtider m.m., som i dag stilles gratis til rådighed for udviklere af mobiltjenester. En sådan sprogteknologisk infrastruktur kunne f.eks. være med til at skabe en sprogteknologisk industri i Danmark.
Det sprogteknologiske udvalg skal også komme med forslag til, hvordan man kan sikre en mere grundlæggende uddannelse i sprogteknologi på bachelor- og kandidatniveau. Udvalget kan under arbejdet hente inspiration fra det nederlandske forskningsprogram STEVIN, som systematisk har fremmet udvikling af sprogteknologi for nederlandsk. Artiklen »Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden« i Nyt fra Sprognævnet (1/2016) beskriver de sprogteknologiske perspektiver mere indgående. [Læs mere…]
Debatmøde om sprogpolitik med Alex Ahrendtsen, MF for DF
Debatmøde om sprogpolitik med kultur- og folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, MF for DF
Arrangementet markerer UNESCO’s internationale modersmålsdag i Danmark. Modersmål-Selskabet er vært.
Sted: Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20. 3. sal, København
Tid: 22. februar 2016 kl. 17.00‒18.30. Der serveres lidt let efter arrangementet.
For de fleste partier i Folketinget kan interessen for sprogpolitik ligge på et meget lille sted. Interessen begrænser sig groft sagt til spørgsmålet om valg mellem dansk og engelsk. Dansk Folkeparti har i årevis været storleverandør af synspunkter og indspark til en sprogpolitik. Men hvordan ser partiets sproglige univers egentlig ud? Det har du nu muligheden for at høre og debattere med kultur- og folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen. Der foreslås følgende tematisering:
Hvordan styrker vi det danske sprog
Nøgleord: Sproglov – Dansk Sprognævn – Sprogteknologi – EU – Folkeskole ‒ Ungdomsuddannelser – Journalistuddannelser ‒ Sociale medier ‒ Mobning og hadesprog
Sprog i Danmark
Engelsk i uddannelse og forskning ‒ Engelsk i erhvervslivet – Indvandrersprog ‒ Modersmålsundervisning ‒ Tolkning indenfor sundhed og socialsektor ‒ EU-direktiv om sproglige rettigheder i straffesager m.v.
Danskernes beherskelse af fremmedsprog
Fremmedsprog i folkeskolen og ungdomsuddannelserne – Fremmedsprogsuddannelser på universiteterne – Sprog, kultur og dannelse
Tilmelding
Af hensyn til logistik, pladsforhold og evt. ændring er tilmelding nødvendig. Der er et begrænset antal pladser.
Update: Man kan læse Alex Ahrendtsens tale via dette link.
To forslag til kulturkanon: dansk og den danske sangskat
Reportage ved Jørgen Christian Wind Nielsen
(Foto: Jørgen Chr. Wind Nielsen)
Det danske sprog er en kulturhistorisk arv, der skal bevares. Det er den danske sangskat også. Det danske sprog og den danske sangskat er bragt i forslag til ny kulturkanon
Kulturminister Bertel Haarder har foreslået en ny kulturkanon for den del af den danske kulturarv, der ikke kan måles og vejes. Dagbladet Politiken har spurgt en række mennesker, heriblandt psykoterapeut og forfatter Maria Marcus, hvad hun ville foreslå som punkt til en sådan kulturkanon, forstået som danske værdier og dansk tankegods. Hun svarede som følger – her gengivet med en blanding af journalistens og hendes egne ord i Politiken den 11. oktober 2015:
– Det første, der falder mig ind, er det danske sprog. Men det er faktisk det modsatte af tankegods, for det danske sprog er netop ikke intellektuelt. Man skal ikke tænke over det. Dansk flyder af sig selv. Jeg selv kommer fra tysk oprindelig, det er mit modersmål, og jeg har også boet en del i Frankrig, og begge steder skal man tænke sig godt om, før man laver en sætning.
Jeg taler stadig flydende tysk, men jeg skal slå knude på min tunge og min hjerne for at huske, at verbet skal stå sidst og sådan noget. I Danmark har vi nærmest ingen grammatik. Vi taler lige fra leveren. Og hvis man sagde det på et andet sprog, ville folk måske sige: ”Fra leveren? Det lyder da ulækkert”.
Når man ikke er så tynget af et grammatikalsk skelet, bliver der plads til spontanitet i sproget, og til små nuanceringer af følelser. Og faktisk også til at skabe kontakt til andre mennesker. Hvis man tør. Det er meget længe siden, jeg har haft et kærlighedsforhold til ikkedanskere. Og det er også, fordi jeg synes, dansk er så dejligt at udtrykke sig på.
Det danske sprog er et antiautoritært sprog. Det er autentisk, smidigt og uregerligt, det er simpelt hen et menneskeligt sprog – med plads til selvironisk distance. Men dermed også med risiko for, at det bliver vanskeligt at tale hundrede procent engageret, eller tale højtideligt om noget som helst.
Jeg tænker på H.C. Andersen. På de bittesmå ændringer i lyssætningen hos ham. Det er svinedrengen, der får prinsessen. Det er den mindste, lille ært under de tyve madrasser og tyve edderdunsdyner, der piner og plager prinsessen. Og så er det til gengæld kejseren, der får revet autoriteten af, da det lille barn siger det højt, at han ikke har noget på. Det er selve det danske sprog, de eksempler handler om for mig.
Ligesådan hos en af hans efterkommere, Piet Hein. ”Lille kat! lille kat! lille kat på vejen! Hvis er du? Hvis er du? Jeg er sgu min egen”. Det er sådan, det er med det danske sprog, det er sgu sin egen! Og det er vel ikke så ringe endda …
Maria Marcus ønsker ikke at blive taget til indtægt for det synspunkt, at der skal udarbejdes en officiel kulturkanon. Men skal der, skal det danske sprog være indeholdt. Modersmål-Selskabet er ikke enigt med Maria Marcus i alle argumenterne for hendes forslag, men bakker op om konklusionen, at det danske sprog bør indgå i en eventuel kommende kulturkanon.
Brev til kulturminister Bertel Haarder – Det danske sprog og den danske sangskat
I forlængelse af ovenstående har Modersmål-Selskabet sendt et brev til kulturminister Bertel Haarder med følgende indhold:
Kære Bertel Haarder,
Modersmål-Selskabet glæder sig over forslaget om opstilling af en ny kulturkanon for den del af den danske kulturarv, der ikke kan måles og vejes, og selskabet vil gerne videregive forslag om henholdsvis det danske sprog og den danske sangskat.Det danske sprog er bl.a. blevet foreslået af psykoterapeut og forfatter Maria Marcus, da hun den 11. oktober 2015 blev opfordret af dagbladet Politiken til at fremlægge et forslag til en ny kulturkanon. Den fulde ordlyd af hendes begrundelse for forslaget er gengivet i vedlagte udskrift. Det er naturligt for Modersmål-Selskabet at støtte forslaget med baggrund i selskabets formålsparagraf om at bevare og udvikle det danske sprog.
Dansk i tusind år
Hertil kommer, at selskabet netop har genoptrykt sprogforsker Allan Karkers danske sproghistorie »Dansk i tusind år«, der første gang udkom som Modersmål-Selskabets Årbog 1993. Bogen udkom i revideret og udvidet udgave i 2001, men har længe været udsolgt. 2001-udgaven er nu blevet genoptrykt uændret med forfatterens tilladelse, jf. vedlagte eksemplar til orientering.Den danske sangskat
Den danske sangskat refererer til den samling af danske salmer og sange, som findes i bl.a. Salmebogen og Højskolesangbogen, og som bidrager til den danske tradition for fællessang, samtidig med at den repræsenterer en lang række kendte danske forfattere og komponister.Da den daværende kulturminister Brian Mikkelsen præsenterede sin kulturkanon i 2005, tog Modersmål-Selskabet initiativ til opstilling af en Syng-Dansk-Kanon. Efter et rundspørge på bl.a. BogForum blev der opstillet en liste med 10 salmer og 20 sange, som bl.a. blev udgivet i et sanghæfte, der for længst er udsolgt, jf. vedlagte eksemplar til orientering.
Som kuriosum kan nævnes, at Modersmål-Selskabets daværende formand Bent Pedersbæk Hansen sammen med medlemmer af bestyrelsen i maj 2005 afleverede listen over de 30 sange og salmer til daværende undervisningsminister Bertel Haarder, jf. vedlagte billede og tekst fra medlemsbladet Sprog & Samfund.
Det kan tilføjes, at journalist Erik Svensson i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 21. oktober 2015 har støttet forslaget om den danske sangskat som bidrag til kulturarven, jf. vedlagte udklip. Han har samtidig foreslået, at »Danmark i tusind år« med tekst af Valdemar Rørdam og melodi af Carl Nielsen burde afløse »Der er et yndigt land« som dansk nationalsang, sådan som det tidligere har været foreslået.
Brev til Erik Svensson
Modersmål-Selskabet har sendt dette brev til Erik Svensson:
Kære Erik Svensson,
Jeg skriver til dig i min egenskab af næstformand i Modersmål-Selskabet i anledning af dit indlæg i Kristeligt Dagblad den 21. oktober 2015 under overskriften »Danmark i tusind år«. Jeg er meget enig med dig i dit forslag om, at den danske sangskat bør være en del af Bertel Haarders ny kulturkanon. Jeg ved ikke, om du er bekendt med, at Modersmål-Selskabet tilbage i 2005 inspireret af Brian Mikkelsens kulturkanon lavede en ”Syng-dansk-kanon” i form af vedlagte lille sanghæfte med 10 salmer og 20 sange udvalgt efter rundspørge og afstemning på bl.a. BogMessen i 2004. Trods genoptryk i flere oplag er hæftet i dag udsolgt, men kan downloades gratis på internettet.Som kuriosum kan nævnes, at Modersmål-Selskabets daværende formand Bent Pedersbæk Hansen sammen med medlemmer af bestyrelsen i maj 2005 afleverede listen til daværende undervisningsminister Bertel Haarder (jf. vedlagte billede), jf. også vedlagte artikler fra medlemsbladet Sprog & Samfund nr. 1 og 2, 2005.
Jeg kan også nævne, at vi ved Modersmål-Selskabets netop afholdte overrækkelse af Modersmål-Prisen 2015 den 1. september ville have sunget »Danmark i tusind år« som samtidig hyldest til Carl Nielsen i 150-året, men prismodtageren frabad sig sangen under henvisning til Valdemar Rørdams nazistiske fortid. I den forbindelse studerede jeg Valdemar Rørdams historie og konstaterede, hvordan han var gledet ud af den seneste udgave af Højskolesangbogen – ligesom Harald Bergstedts »Solen er så rød mor« (mens hans »Jeg ved en lærkerede« er smuttet med som nr. 102!). Af de 30 sange og salmer i »Syng-dansk-kanon« står de 29 i Højskolesangbogen – »Solen er så rød mor« er eneste undtagelse!).
Jeg har netop sendt et brev til psykoterapeut og forfatter Maria Marcus i anledning af hendes bidrag den 11. oktober 2015 til Politikens rundspørge om forslag til Bertel Haarders ny kulturkanon. Jeg takker hende for hendes forslag om det danske sprog med vedlagte begrundelse, som Modersmål-Selskabet fuldt ud kan støtte, jf. vores formål om bevarelse og udvikling af det danske sprog.
Note:
Maria Marcus, født 1926 i Hamborg. Kom til København som 7-årig. Var flygtning i Sverige under krigen. Blev i 1953 mag.art. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Var 1953–1962 kulturanmelder ved Information, Dagens Nyheder og Ekstra Bladet. Fra 1963 programsekretær i DR-TV. Aktiv i rødstrømpebevægelsen. Sagde op i 1979 og uddannede sig som krops-psykoterapeut. Forfatter til en række bøger om sexologi mv.
Internetreferencer
Læs mere om kulturkanon:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturminister-bertel-haarder-vil-lave-ny-kulturkanon (https://goo.gl/LeByWr)
Og her:
https://politiken.dk/kultur/ECE2756308/stem-hvilken-uhaandgribelig-kulturarv-i-danmark-er-vaerd-at-bevare/ (https://goo.gl/lzeYIC)
Og her:
https://politiken.dk/kultur/ECE2870185/bertel-haarder-vil-have-nyt-kanonprojekt/ (https://goo.gl/Ku9sJF)
Syng Dansk, udgivet af Modersmål-Selskabet:
https://www.saxo.com/dk/syng-dansk-det-er-kanon_pdf_SX21120925 (https://goo.gl/NOp311)
Følg Modersmål-Selskabet på
www.modersmaalselskabet.dk og på www.facebook.com/ModersmaalSelskabet
»Fddfrkfaxyffnfffflfisfikkdllll«
Under denne overskrift bringer den tyske avis »Hildesheimer Allgemeine Zeitung« den 6. maj 2015 en artikel om danskerne og det danske sprog, med underrubrikken »Hvorfor selv modersmålstalende danskere nu kræver undertekster på danske film«.
»Fddfrkfaxyffnfffflfisfikkdllll«! Freddys »fangstresultat« bliver ikke »friske fisk« men »brækfisk«, når man udtaler »Freddy Fræk fra Fakse fangede i fælder femten flotte friske fiskefrikadeller« sjusket, skriver Vibeke Folden Rehder.
Artiklen indledes sådan: »På udenforstående virker det danske sprog som en halssygdom. En fonetisk fejl, der lyder, som om dansk er blevet trukket frem af murbrokkerne i forbindelse med bygningen af Babelstårnet. Alle, der har været i nærheden af danskerne, kender denne lyst til rundhåndet at uddele halspastiller på markedsdagen eller på Rømø strand. Man må gerne sige det, for danskerne siger det selv. Til Schweiger lyder nærmest som et artikulationsvidunder i sammenligning med den monotont kradsende, hæse stemme hos skuespillerne i en dansk tv-krimi eller biograffilm.« Artiklen fortsætter.
Det har fået det i Tyskland bosiddende medlem af Modersmål-Selskabet til at reagere. Vibeke Folden Rehder præsenterer sig selv således: »Jeg er bosiddende i Tyskland, men stadig dansk statsborger. Da jeg har familie, venner og bekendte i Danmark, holder jeg også ferie så ofte jeg kan i Danmark, særligt i Nordjylland, i Tannisbugten. Her tales Vendelbo-dialekten, som er svær at forstå, men da jeg kommer fra Herning, født 1940, hvor der tales vestjysk, så kan jeg godt sommetider forstå noget af dialekten. Der tales selvfølgelig også normalt dansk.«
Vibeke Folden Rehder rammer med sine kommentarer direkte ind i den sprogpolitiske diskussion, der føres i Modersmål-Selskabet, jævnfør vores arrangementer om det talte sprog og modtageren af Modersmål-Prisen 2015. Vibeke Folden Rehder skriver:
»Fddfrkfaxyffnfffflfisfikkdllll«
Det var ikke tekniske problemer hos det tyske avisforlag, der var skyld i denne komiske overskrift, men titlen i sig selv, som journalisten havde fundet passende til en artikel i avisen om udviklingen af det danske sprog. Hjælp hertil havde han hentet fra den af så mange danskere »veltrænede« sætning:
»Freddy Fræk fra Fakse fangede i fælder femten flotte friske fiskefrikadeller«, som, hvis den for sjov jappes hurtigt igennem, netop ender i et sådant sammensurium af konsonanter, eller bedre sagt uforståeligt »brækdansk«. Hvad var meningen? Var spøgen blevet til alvor? I artiklen kunne jeg så læse om danskernes voksende problem med at forstå deres eget sprog. Det tales efterhånden så utydeligt, at de ikke længere kan forstå hvad der bliver sagt særligt i dialogerne på tv og film. Af samme grund har nu filmforbundet overvejet at sætte danske undertitler på danske film.
Under mit ferieophold sidste sommer i Danmark gjorde jeg mig lignende skuffende erfaringer. Ved at lytte til politikdialogerne i tv kunne jeg ikke forstå hvad moderatorerne, særligt de kvindelige, sagde på dansk. De talte et ucharmerende, hektisk, stødende og »afbrækket« dansk, så jeg fik kvalmefornemmelser! Og da ganske særligt, når diftongerne røg helt ned i maven! Man gav sig ikke tid til at trække vejret, forme munden, give stemmen helhed, vokaler blev svækket, forsvandt bare. Jeg blev siger og skriver vidne til noget man kan kalde for sproglig vold!
Jeg kan huske, at der i mit hjem og også i skolen herskede tale- og sprogkultur. Du skal tale tydeligt og ordentligt, blev der sagt. Hvad var der dog sket med det danske sprog hin sommer? Havde moderatorerne mon fået sproget i den gale hals? Eller er sproget ved brugen af nutidens moderne kommunikationsmidler blevet så teknisk præget, at evnen til at artikulere, til at bruge sin stemme, forsvinder? At der tastetales mere end der bruges mund, fordi det går hurtigere, er mere praktisk? Danmark betaler en høj pris ved at gå »online« med tasterne og »offline« med stemmen. Freddys »fangstresultat« bliver så ikke »friske fisk« men »brækfisk«!
Jeg havde et møde med nogle af mine studenterkammerater den sommer, som jeg fortalte om min store skuffelse. De gav mig ret og sagde, at udviklingen går derhen. Den ene af dem forærede mig til jul et årsabonnement til Modersmål-Selskabet samt årbogen 2014, som jeg nu er gået på sproglig opdagelsesrejse i. Selvom jeg nu også har boet i over 40 år i Tyskland, er jeg stadig pæredansk. Jeg sætter en ære i at tale og skrive dansk pænt og tydeligt. »Brækdansk« hører robotterne til! Danmark har min stemme, den tæller.
Vibeke Folden Rehder
Artiklen er redigeret af Jørgen Christian Wind Nielsen