Ny dansk fonetik

Lingoblog har 2. udgaven fået denne fine anmeldelse af Maja Orešnik :

Ny dansk fonetik … udfordrer de kendte traditioner inden for dansk lydskrift, og det giver en mulighed for at kaste et kritisk blik ikke blot på dem, men også på Schachtenhaufens egne ideer. Den har i hvert fald presset mig til at undersøge, ”hvorfor for pokker er eksperterne så uenige”

“… at læse hans bog har sat nogle tanker i gang, og som en bog målrettet studerende på videregående uddannelser giver den et skub til at sætte sig ind i de forskellige traditioner og forholde sig til deres styrker og svagheder”

Den nye reviderede og fagfællebedømte udgave af Ny dansk fonetik er først og fremmest målrettet mod sprogstuderende på videregående uddannelser der skal bruge en indføring i dansk udtale og det internationale fonetiske alfabet, IPA. Dernæst henvender bogen sig til de erfarne studerende og fagfolk som måtte være interesserede i at sætte sig ind i og lade sig inspirere af den nye tilgang til dansk fonetik og lydskrift som bogen repræsenterer. Sidst henvender den sig til enhver der er på udkig efter ny viden om moderne dansk udtale.

Bogen er beregnet til et komprimeret undervisningsforløb i dansk fonetik med udgangspunkt i IPA. Fokus er på det lydskrifttekniske, de distinktive lyde og deres almindeligste varianter og de vigtigste elementer i beskrivelsen af moderne dansk udtale. På bogens internetportal, schwa.dk/ndf, kan man finde øvelser, lydskriftværktøjer og supplerende materiale til de enkelte kapitler.

Ny dansk fonetik lægger sig loyalt op ad IPA så lydskriftsystemet er gennemsigtigt og kan sammenlignes internationalt. Denne standard ligger også til grund for en ny, trykt udtaleordbog, som udkommer samtidig med 5. udgave af Retskrivningsordbogen i november 2024. Det bliver den første udtaleordbog i årtier der gengiver tidssvarende dansk udtale, den eneste der gengiver udtalen med standardiseret international lydskrift, og dermed den bedst egnede i indlæringen af dansk som fremmedsprog.

De vigtigste ændringer i 2. udgaven er tilføjelsen af et kapitel om fonologisk analyse (kapitel 13), som introducerer mere avancerede fonologiske principper, og her vises også sammenhængen mellem bogens overfladenære fonematiske notation (bred IPA) og mere traditionel dansk fonologisk analyse. Hertil er der tilføjet mindre afsnit forskellige steder i bogen. Afsnit 1.6 er tilføjet for at forberede læseren på at lyd og lydskrift kan anskues fra en fysisk og en mental vinkel. Afsnit 4.1 er skrevet om til et meget mere eksplicit overblik over hvilke analyseprincipper bogens fonematiske notation bygger på. I kapitel 12 er der tilføjet en introduktion til analyse af tilpasning af låneord.

Fra det ene sprog til det andet – Dansk i verden (2022)

Den 24. november 2022 udkom årets medlemsbog, en antologi om oversættelse.

Tolkning er en meget kompleks kommunikationssituation. Læg dertil, at den desværre alt for ofte betragtes og behandles, som om det blot var et almindeligt retsmøde afholdt på dansk, plus en række ord, rettens aktører ikke kender og forstår. Det er andet og mere end det, og jo mere vi bilder os det modsatte ind, jo mere er retssikkerheden truet (Philip Thinggaard).

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

En irriteret orientalist har engang udtalt, at enhver arabisk rod har fire betydninger: sin grundbetydning og dens modsætning, noget med kameler og noget af seksuel karakter (Ellen Wulff).

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været vores ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Kloge folk hævder, at i henhold til fysikkens love kan en humlebi ikke flyve. Andre og mindst lige så kloge hævder, at poesi ikke kan oversættes (Søren Schønberg Sørensen).

Årbogen i 2009 hed og handlede om Dansk i verden. De fleste af temaerne har vi taget op igen i løbet af de seneste fem år: nordisk nabosprogsforståelse (2018), de danske dialekter – herunder skånsk (2019) og de mange forskellige historisk og kulturelt betingede sprog og dialekter i grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen (2020). Men Dansk i verden rummer også en håndfuld artikler, som tangerer temaet om oversættelse og velfortjent har fået plads i 2022-antologien.

Erik Skyum-Nielsen modtager Modersmål-Prisen 2022

Modersmål-Selskabet tildeler Erik Skyum-Nielsen Modersmål-Prisen 2022 »som en påskønnelse for en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.«

Erik Skyum-Nielsen er en uhyre kyndig og belæst litteraturforsker, -historiker og -anmelder, flittig forfatter, foredragsholder og oversætter af over 100 bøger fra islandsk samt fra færøsk.

Erik Skyum-Nielsen hyldes for sin alsidige og inspirerende forskning i og formidling af den danske og nordiske litteratur og for sin fornyelse af det danske sprog ved hjælp af nye, overraskende udtryk og litterære virkemidler. Men også herlige gamle ord og humor er blandt Skyum-Nielsens kunstneriske greb, når han begejstrer os skriftligt og mundtligt med den danske litteratur gennem ca. tusind år fra begyndelsen til i dag. Emnerne er f.eks. moderne litteratur, litteraturkritik, dansk naturlyrik, litteraturhistorie og oversættelsesteori foruden en indsats for de nordiske sprogs status i Danmark. Derudover beskæftiger Erik Skyum-Nielsen sig med den islandske litteratur fra og med sagaerne til i dag og fra de forskelligste vinkler, ikke mindst som oversætter til dansk. En kolossalt produktiv gerning som videnskabsmand, håndværker og kunstner, der sætter den danske litteratur i verdenslitterært perspektiv ‒ med modersmålet som materiale og smidigt redskab gennem de sidste foreløbig 48 år. Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag den 27. oktober hos Dagbladet Information.

Foto venligst udlånt af fotoredaktør Sigrid Nygaard, Dagbladet Information.

Som 22-årig mag.art. i nordisk litteratur begyndte Erik Skyum-Nielsen sit flittige virke for dansk sprog og litteratur med fire år som dansk lektor ved Islands Universitet i Reykjavik 1974-78. Hjemme i København fulgte 1978-89 ansættelser ved Institut for Nordisk Filologi ved Københavns Universitet, forskningsstillinger ved Det Kgl. Bibliotek 1990-2002 og fra 2003 som lektor ved Københavns Universitet, hvor Skyum-Nielsen har forsket og undervist alsidigt og dybtgående i litteraturens tjeneste lige siden. Siden 1976 har Skyum-Nielsen oversat islandsk og færøsk litteratur og siden 1978 været litteraturanmelder ved Information, og han har skrevet en række fag- og lærebøger.