Fra det ene sprog til det andet – Dansk i verden (2022)

Den 24. november 2022 udkom årets medlemsbog, en antologi om oversættelse.

Tolkning er en meget kompleks kommunikationssituation. Læg dertil, at den desværre alt for ofte betragtes og behandles, som om det blot var et almindeligt retsmøde afholdt på dansk, plus en række ord, rettens aktører ikke kender og forstår. Det er andet og mere end det, og jo mere vi bilder os det modsatte ind, jo mere er retssikkerheden truet (Philip Thinggaard).

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

En irriteret orientalist har engang udtalt, at enhver arabisk rod har fire betydninger: sin grundbetydning og dens modsætning, noget med kameler og noget af seksuel karakter (Ellen Wulff).

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været vores ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Kloge folk hævder, at i henhold til fysikkens love kan en humlebi ikke flyve. Andre og mindst lige så kloge hævder, at poesi ikke kan oversættes (Søren Schønberg Sørensen).

Årbogen i 2009 hed og handlede om Dansk i verden. De fleste af temaerne har vi taget op igen i løbet af de seneste fem år: nordisk nabosprogsforståelse (2018), de danske dialekter – herunder skånsk (2019) og de mange forskellige historisk og kulturelt betingede sprog og dialekter i grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen (2020). Men Dansk i verden rummer også en håndfuld artikler, som tangerer temaet om oversættelse og velfortjent har fået plads i 2022-antologien.

Erik Skyum-Nielsen modtager Modersmål-Prisen 2022

Modersmål-Selskabet tildeler Erik Skyum-Nielsen Modersmål-Prisen 2022 »som en påskønnelse for en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.«

Erik Skyum-Nielsen er en uhyre kyndig og belæst litteraturforsker, -historiker og -anmelder, flittig forfatter, foredragsholder og oversætter af over 100 bøger fra islandsk samt fra færøsk.

Erik Skyum-Nielsen hyldes for sin alsidige og inspirerende forskning i og formidling af den danske og nordiske litteratur og for sin fornyelse af det danske sprog ved hjælp af nye, overraskende udtryk og litterære virkemidler. Men også herlige gamle ord og humor er blandt Skyum-Nielsens kunstneriske greb, når han begejstrer os skriftligt og mundtligt med den danske litteratur gennem ca. tusind år fra begyndelsen til i dag. Emnerne er f.eks. moderne litteratur, litteraturkritik, dansk naturlyrik, litteraturhistorie og oversættelsesteori foruden en indsats for de nordiske sprogs status i Danmark. Derudover beskæftiger Erik Skyum-Nielsen sig med den islandske litteratur fra og med sagaerne til i dag og fra de forskelligste vinkler, ikke mindst som oversætter til dansk. En kolossalt produktiv gerning som videnskabsmand, håndværker og kunstner, der sætter den danske litteratur i verdenslitterært perspektiv ‒ med modersmålet som materiale og smidigt redskab gennem de sidste foreløbig 48 år. Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag den 27. oktober hos Dagbladet Information.

Foto venligst udlånt af fotoredaktør Sigrid Nygaard, Dagbladet Information.

Som 22-årig mag.art. i nordisk litteratur begyndte Erik Skyum-Nielsen sit flittige virke for dansk sprog og litteratur med fire år som dansk lektor ved Islands Universitet i Reykjavik 1974-78. Hjemme i København fulgte 1978-89 ansættelser ved Institut for Nordisk Filologi ved Københavns Universitet, forskningsstillinger ved Det Kgl. Bibliotek 1990-2002 og fra 2003 som lektor ved Københavns Universitet, hvor Skyum-Nielsen har forsket og undervist alsidigt og dybtgående i litteraturens tjeneste lige siden. Siden 1976 har Skyum-Nielsen oversat islandsk og færøsk litteratur og siden 1978 været litteraturanmelder ved Information, og han har skrevet en række fag- og lærebøger.

Modersmål-Prisen 2021

Anders Agger fik overrakt Modersmål-Prisen i Ringkøbing den 2. oktober 2021. Hvis du vil høre eller genhøre hyldestsangen til Anders Agger fra prisoverrækkelsen i Ringkøbing den 2. oktober, kan du få spillet melodien her og selv synge teksten derhjemme:

Du bruger i din fantasifulde prosa – herunder i dine udsendelsers forbindende tale – en passende dosis hjemmelavede ord og nye sprælske metaforer, gerne bogstavrim – som der kan være tre-fire af i en sætning – og stavrim. Sproget og verden bliver lidt mere nuanceret, når dit sprog skaber det, det nævner. Kreative sammensætninger og andre sjove sætninger får os til at trække på smilebåndet, »det korteste bånd mellem mennesker« (Victor Borge). Der stråler altså en glæde ved sproget ud fra din leg med det, som gør os i godt humør.

Fra formand Ulla Weinreichs motiveringstale, som bringes i sin helhed i december-nummeret af Sprog & Samfund.

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan vade ind i folk med træsko på, eller hjemme i Vestjylland, hvor folk ikke er kendt for at fortælle vidt og bredt om sig selv.

I 2011 arbejdede Agger i seks uger som frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande for at tage sig ordentlig tid til at lære de døende at kende og fortælle deres sidste historie med svære spørgsmål og endnu sværere svar.

Anders Agger ved Ringkøbing Fjord. Foto: Michael Bach Ipsen

I 2019 interviewede Agger den 12-årige dreng Ali Maskiry, som han tilfældigt mødte på gaden i Oman, hvor han hjalp med at tolke fra arabisk til engelsk. Agger spurgte, hvordan Ali så på ham som kristen. »Jeg føler, at vi er ens. Jeg er ligeglad, vi er alle mennesker. Der er ingen forskel på os,« svarede Ali. »I modsætning til når voksne siger det samme, virker han helt umiddelbar og har ingen skjulte hensigter,« lød Aggers forklaring. Klippet endte med at gå verden rundt, hvor Ali blev hyldet for sit fredssind.

Agger hyldes for i et varieret og elegant sprog at fortælle brede kredse de historier, som giver mennesker et nuanceret syn på hinanden, og som ellers var forblevet ufortalte.

Senest har Anders Agger fået en ikke uvæsentlig birolle, hvis det da ikke kan betragtes som en af hovedrollerne, som sig selv i Stine Pilgaards prisbelønnede roman Meter i sekundet (2020), hvor han beundres for sin evne til altid at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, aldrig at sige for meget og at kunne tale om alt og intet med Gud og hvermand.


Anders Agger får af formand Ulla Weinreich overrakt sit »diplom«, som er et olieportræt af Mette K. Kølbæk.