Debatindlæg

Teleslyngel

Forleden overværede jeg sammen med min kone en begravelse i et sjællandsk kirkegårdskapel. Det var min kones 86-årige kusine, som blev begravet, og både præsten og afdødes datter holdt meget personlige mindetaler. Min kone, der bruger høreapparat med teleslynge, kunne imidlertid intet høre, og jeg kunne kun med besvær opfange brudstykker af talerne. Hverken præsten eller datteren brugte mikrofon, og da vi efter begravelsen var på vej ud af kapellet, fik jeg øje på et skilt med teksten: Her findes teleslynge.

Umiddelbart kunne jeg ikke tilbageholde nogle stride ord, heriblandt ordet teleslyngel, der endnu ikke findes i det danske sprog. Følgende betragtninger skulle gerne bidrage til, at det aldrig kommer til det. Ordet skal bruges om personer, der ikke gør brug af tekniske muligheder for at understøtte det talte sprog. Når vi er i kirke, i teatret eller til foredrag i kulturhuset, kan min kone høre hvert et ord af det talte sprog, når hun stiller sit høreapparat ind på teleslynge, hvis der bruges mikrofon tilsluttet et teleslyngeanlæg.

En teleslynge består af mikrofoner, der opfanger og forstærker lydsignaler, som sendes ud gennem ledninger lagt rundt i lokalet, hvor de kan opfanges af høreapparaternes telespoler. Ifølge bygningsreglementet skal der være fast installation af teleslyngeanlæg i forsamlingslokaler, dvs. lokaler offentligt tilgængelige for publikum som fx forsamlingshuse, teatre, koncertsale og kirker. Under overskriften Tilgængelighed i folkekirken er der udsendt en særlig vejledning til menighedsrådene om teleslyngeanlæg i kirker og menighedslokaler.

Så langt, så godt – men forudsætningen er selvfølgelig, at teleslyngeanlæggene bliver brugt! Som modtager har den enkelte naturligvis selv ansvar for efter behov at anskaffe sig og bruge et høreapparat. Samfundet bidrager med tilskud, og markedet myldrer med private udbydere af høreapparater af høj teknisk standard. Hørelsen svækkes med alderen, så også ældre uden høreapparat kan have vanskeligt ved at opfange det talte ord, men det afhænger naturligvis også af omgivelsernes akustik og afsenderens stemme.

Når vi mødes for at opleve det levende talte ord, bør vi i fællesskab bidrage til at få det fulde udbytte ved at rydde hindringer af vejen gennem brug af nutidens tekniske hjælpemidler. Dermed viser vi også respekt for taleren og skuespilleren, der har brugt energi på at forberede sig, og samtidig undgår vi som tilhørere at gå glip af deltaljer og indhold, hvis vi skal anstrenge os for at lytte. Arrangører bør også tvinge de optrædende til at benytte mikrofoner, selv om de pågældende forfængeligt hævder, at de er vant til at kunne råbe en forsamling op.

Også når det ikke er det direkte talte ord, er der hjælp at hente til den perfekte modtagelse. Når nutidens skuespillere er svære at forstå, undskyldes det med, at de er uddannet til realistisk at gengive dagligdagens utydelige sprog. Fjernsynskanalerne er forpligtet til at undertekste programmer, ligesom mange dvd-film har undertekster på flere sprog. Mange indrømmer, at de slår undertekster til, når de ser danske film i fjernsynet. Senest er også biografer begyndt at annoncere med, at de viser danske film med undertekster. Formålet med det talte sprog, hvad enten det modtages direkte eller indirekte, er at formidle budskaber, og det er vigtigt, at de bliver forstået. Derfor er dette en opfordring til alle om at gøre sig umage og bruge den givne teknik til at gøre formidlingen så tydelig som mulig – altså ingen teleslyngler!

Det danske sprog i Danmarks kanon

Optag det danske sprog i Danmarks kanon! Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, præsenterer her en række gode grunde til, at det danske sprog skal optages i Danmarks kanon.

Demokrati og det danske sprog

At parlamentere betyder at forhandle eller diskutere. Parlamentarisme og repræsentativt demokrati betyder, at man repræsenterer nogen og forhandler med nogen. Ved hjælp af sproget, forstås. Vores demokratiske styreform er baseret på, at vi taler med hinanden. Uden sprog, uden dialog, uden diskussion og uden forhandlinger, intet repræsentativt demokrati. Det danske sprog er en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre.

Kulturarv, der følger med tiden

Det danske sprog har været med os i mere end 1000 år. Det danske sprog er ægte kulturarv. Det har været med til at forme os selv og vores samfund til det vi kender i dag. Det danske sprog udgør forudsætningen for vores kultur, som den aktuelt kommer til udtryk.
Sproget forandrer sig. Det har det altid gjort. Sproget følger med tiden. Gjorde det ikke det, ville vi ikke længere kunne bruge det.

Dansk i de elektroniske og sociale medier

Det talte sprog menneske og menneske imellem er vigtigt. Men en stor del af den demokratiske debat og samtalen i samfundet foregår i dag i de elektroniske og sociale medier. Ikke mindst de sociale medier har frembragt en helt særegen kombination af mundtlighed og skriftlighed, på godt og ondt. Tit, for tit, hører vi om hadeytringer, grove verbale overfald, mobning og chikane. Derfor er de elektroniske og digitale medier i dag lige så vigtige som det talte sprog.

Dansk og fællesskab

Sproget kan skabe et sprogligt og kulturelt fællesskab. Men det kan også holde mennesker uden for fællesskabet. Jo bedre man er til dansk, jo større muligheder har man i fællesskabet.

Pres på det danske sprog

Sproget har udviklet sig i mødet med andre kulturer: Kulturelt, erhvervsmæssigt, politisk, gennem menneskers rejser og migration. Et sprog skal være plastisk i mødet med andre sprog. Men der er også kræfter, der underminerer det danske sprog. Virksomheder i Danmark, der kommunikerer på engelsk i Danmark, offentlige myndigheder, der tildeler projekter engelske navne, uddannelsesinstitutioner, der bedriver uddannelse og forskning, eller kommunikerer i Danmark, på engelsk, hvor det ikke er nødvendigt eller relevant. Computerindustrien, elektroniske og digitale medier, der er designet og kommunikerer på engelsk. Lovgivning, der gør det muligt på bestemte områder udelukkende at kommunikere på engelsk i Danmark. Nedprioritering af dansk i internationale samarbejder og sammenhænge. Underholdningsindustrien. Flygtninge, indvandrere og udenlandsk arbejdskraft, der ikke tilbydes eller får tilstrækkelig danskundervisning. Hver for sig måske uskyldigt, samlet set et negativt pres på det danske sprog.

Brug for en dansk sproglov

Der er brug for en sproglov, der som i mange andre lande symbolsk viser, at dansk er det fælles, officielle og samfundsbærende sprog i Danmark, helt uden at krænke befolkningens ret til og muligheder for at tale andre sprog i andre sammenhænge. Loven skal fungere som rammelov for sproglovgivning på centrale samfundsområder. Grundloven nævner ikke med ét ord, at dansk er samfundsbærende sprog i Danmark, selvom den er skrevet på dansk. Kun i retsplejeloven og i et vist omfang forvaltningsloven findes sproglige reguleringsbestemmelser.

Digitalisering, dannelse og dialog

Der skal ske en omfattende digitalisering af den nedskrevne danske kulturarv. Der skal udvikles digitale værktøjer, der gør det muligt at oversætte, maskinoversætte og tale til den digitale teknologi med fuld anvendelse af dansk. En sproglig, digital infrastruktur. Der skal opbygges en digital sproglig infrastruktur i EU, der gør det muligt at maskinoversætte mellem flest mulige sprog i EU, samtidig med at der sker en styrkelse af det danske sprogs placering og brug i de europæiske institutioner. Det danske sprog skal eksistere fuldt ud i cyberspace og skal naturligvis være et selvfølgeligt element i en Danmarkskanon eller kulturarvskanon. De sociale og de elektronske medier er i dag bærere af en væsentlig del af den civile dialog og den politiske debat i Danmark. Langt de fleste mennesker i dagens Danmark kommunikerer ubesværet i de elektronske og i de digitale medier. Men det er ikke tilstrækkeligt at beherske teknologien. Også den sproglige og kulturelle digitale dannelse skal beherskes, og det er langt fra tilfældet. Eksempler på dét er desværre alt for hyppige. Dialogen skal styrkes, ikke stækkes.

Frem mundtlig formidling og retorisk træning

Mennesker mødes digitalt, men heldigvis også fysisk. Derfor er den personlige samtale lige så vigtig som den altid har været. Mennesker bør mødes med respekt, i øjenhøjde, med parathed til at lytte og med evne til at udtrykke sig detaljeret og nuanceret. Samtalen i samfundet, uanset om den foregår gennem trykte, elektroniske eller digitale medier eller den foregår menneske til menneske, påvirker stemningen i samfundet. Den mundtlige formidling og den retoriske træning skal styrkes i uddannelsessystemet.

Et styrket dansk for alle

Vejen til et styrket dansk for alle, der opholder sig i Danmark på mere permanent basis, går gennem en øget bevidsthed om vigtigheden af sprog og gennem en øget indsats for at styrke mundtlige, skriftlige og digitale kompetencer hos os alle sammen, kombineret med en styrket indsats i de strukturer, der regulerer kommunikationen i samfundet.

Tilflyttere og det danske sprog

At bo og leve i Danmark er nemmest, når man forstår og taler sproget og har en indsigt i dansk kultur. Derfor skal det være en naturlig ting for tilflyttere at lære det danske sprog. At arbejde på en dansk arbejdsplads er den bedste måde at blive integreret i samfundet på, men det kræver et vist minimum af danskkundskaber i de fleste jobs. Det er også vigtigt for at kende sine rettigheder og pligter, regler på arbejdspladsen, overenskomster, løn og arbejdsmiljø.

Den danske foreningskultur

Den danske foreningskultur giver rige muligheder for at indgå i fællesskaber, hvor man både kan træne sit sprog og få indsigt i danske omgangsformer.

Gensidig berigelse og forståelse

Mennesker fra andre lande, der bosætter sig i Danmark, kan være med til at berige dansk kultur. Vi skal møde andre kulturer med respekt og forståelse, men forventer også forståelse for dansk kultur og danske traditioner.

Uopgivelig demokratisk kultur

Danmark har en grundfæstet demokratisk kultur, som vi ikke går på kompromis med.

Optag det danske sprog i Danmarks kanon

Derfor skal dansk optages i Danmarks kanon. Din indre stemme taler dansk. Brug den!

En replik om bandeord

Ingrid Carlsen
Ingrid Carlsen

At misbruge Guds og Jesu navn eller påkalde Djævelen med alle hans navne, dét er at bande, skriver Ingrid Carlsen.

Marianne Rathjes kategorisering af bandeord

I artiklen ”Sex i sproget” i Modersmål-Selskabets nye 2012-årbog Sprog og sex deler Marianne Rathje det danske sprogs sexinficerede ord i 3 kategorier: bandeord, skældsord og det vulgære sprog. Bl.a. ordene shit og fuck kaldes her for bandeord.

Den traditionelle forståelse

Traditionelt ‒ i flere hundrede år ‒ har man imidlertid betragtet bandeord anderledes, og det er der stadig nogle, der gør, bl.a. mig, som benævner disse ord som grimme ord.

Derimod er bandeord, som øverst beskrevet, at misbruge Guds navn. Tager man Guds navn i munden som en besværgelse ved fx at sige “s’gu,” som er en forkortelse af “så Gud”, så misbruger man Guds navn ved at tage Gud til vidne på det, man siger, selv om det overhovedet ikke er det, man mener, og selv om man ikke har fået lov til at tage Gud til indtægt for det, man siger.

På side 97 skrives tre bandeord, som er kategoriseret rigtigt: sgu, for Satan og fandeme. Men lidt længere nede nævnes tre ord som milde bandeord. Men jeg mener ikke, at bandeord kan gradbøjes, lige så lidt som man kan sige, at en kvinde kun er lidt gravid!

Er man uenige om kategoriseringen af ordene, er man selvfølgelig også uenig om statistikkerne, så skulle jeg lave statistikkerne, ville de se noget anderledes ud end Marianne Rathjes.

Den bibelske baggrund

Hvis man skal finde ud af, hvad det egentlig er at bande, må man kende begrundelsen, som går helt tilbage til Bibelen. Allerede i De Ti Bud i Bibelen står der, at man ikke må have andre guder end Gud (2 Mosebog 20,1-20; 5 Mosebog 5).

Ord betyder noget

Nu er det formentlig de færreste danskere, der gør sig klart, hvad bandeordene betyder, og mange bruger dem sikkert bare for at forstærke det, de gerne vil sige.

Ord er imidlertid med til at forme os som mennesker og danne vores holdninger, og ord betyder noget. Det er fx ret interessant, at en ed som »kraftedme« efterhånden sjældent høres. Mange har fundet ud af, at det betyder »må kræften æde mig!«, og det er ikke et ønske, man har lyst til at slynge om sig med!

Det sker ofte, dog ikke så hyppigt som tidligere, at folk, der bruger et bandeord, siger undskyld, når der er kristne til stede, fordi man ved, at de kristne ikke bryder sig om det og synes, det er forkert. Hvorfor synes de det? Jo, det hænger sammen med deres respekt for Gud. Dertil kommer, at det kristne livssyn er en positiv og værdifuld livsholdning, som er meget personlig. Af respekt for det har mange derfor brugt at sige undskyld, uanset om de personligt var enige eller ej.

En opfordring

Naturligvis kan man definere og kategorisere grimme ord, som man vil, men jeg opfordrer til, at man holder fast i den traditionelle, velbegrundede forståelse af bandeord og andre grimme ord og følgelig definerer og kategoriserer dem derefter.

Det vil efter min opfattelse være mere korrekt.